Giv dig selv og dem du rejser med en high tea i Singapore! Her er 5 tips til en uforglemmelig high tea i Singapore!

Giv dig selv og dem du rejser med en high tea i Singapore! Her er 5 tips til en uforglemmelig high tea i Singapore!

Det er ikke uden grund at jeg vælger at skrive et indlæg om high tea i Singapore! Udover at jeg elsker te, kage og små lækre delikatesser (engelske som asiatiske), så er Singapore også bare stedet hvor en high tea bør opleves.

Jeg har prøvet en hel del high teas i Singapore. Hver high tea har været en oplevelse for sig – en unik oplevelse. High tea er et eftermiddagsarrangement på et hotel eller restaurant, hvor der serveres lækre teer ad libitum og det helt store kage/sandwich/muffins/scones orgie! Fordi high tea jo serveres i Singapore, vil du også blive tilbudt et overvældende sortiment af asiatiske lækkerier, som samosas, sushi, forårsruller, dim sum og ja – alt efter stedets menu – lækkerier! Alt hvad du kan spise!

Jeg har oplevet at knække chokoladen i de mest dekorative konditorkager, mens is-formationer stod og dryppede stille til klassisk musik, og jeg har prøvet at sidde i de mest overdådige te anretninger, mens det hele kom rullende på vogne hen til os. Troperegn og asiatiske fugtige dufte, har indhyllet oplevelserne i ren “colonial style”…

Giv en high tea

Da vi i sommer rejste til Singapore, havde jeg en high tea oplevelse til gode. Jeg havde fået en “high tea i Singapore” til min fødselsdag, af Peter og Sebastian.

Da vi skulle være i Singapore, både i starten af vores rejse, og i slutningen af vores rejse, valgte vi at tage vores high tea på sidste del af rejsen.

Vi regnede med at vi sikkert efter 3 uger på Bali, trængte til noget vesterlandsk mad, – og til at blive “fedet lidt op” igen… eller noget.

Summa summarum blev at da vi kom tilbage til Singapore havde jeg feber og havde ikke megen appetit.  Da vi havde fået reserveret bord tidligt nok, kunne vi ikke komme til de ønskede high teas.

Afsted kom vi da – på Goodwood Park, hvilket vi valgte pga. den kolonialistiske bygning. Selve high teaen var glimrende, lækre kager og Sebastian var oppe og fylde tallerkenen op 8 gange! Fin oplevelse – men ikke heeelt den oplevelse jeg var gået efter.

Næste gang, vil jeg bruge mine erfaringer fra denne gang, så jeg får lige den uforglemmelige high tea, som jeg havde drømt om.

Hightea - Goodwood Park, Singapore
Hightea – Goodwood Park, Singapore
Kagebord, hightea i Singapore
Kagebord, hightea i Singapore
Hightea på Goodwood Park, Singapore
Hightea på Goodwood Park, Singapore
High tea, Goodwood Park, Singapore
High tea, Goodwood Park, Singapore

7 tips til en uforglemmelig high tea i Singapore

  1. Sørg for at “Google” hjemmefra, hvor du godt kunne tænke dig at få din high tea.
  2. Udvælg 3-5 steder og priortér nr. 1 “must have” high tea!
  3. Når du er i Singapore, – vent ikke med at reservere din high tea! Gør det evt. allerede hjemmefra, hvis du på forhånd har overblik over dine dages program. Du ved aldrig om der er plads, når først du er i Singapore og hvorfor gå glip af en lækreste high tea, når nu du er her?
  4. Vælg ud fra hvad du synes ser mest lækkert ud – ikke placeringen i Singapore. Du kan nemt komme rundt, og en taxa er som regel billig.
  5. Spar på maden den dag du skal afsted. Der er så mange lækkerier at smage, og hvis er du ligesom mig har du lyst til at smage på det hele. Så nytter det ikke noget at du har fyldt dig med mad fra andre steder inden…
  6. Priserne er ikke lave. Giv dig selv lov – denne ene dag at vælg, uden at skæve alt for meget til prisen…
  7. Giv den gas! Læn dig tilbage og nyd, at du befinder dig i madhimlen for en stund
Goodwood Park, Singapore
Goodwood Park, Singapore

Fakta om high tea i Singapore

Du finder din high tea rundt omkring på hotellerne og i nogle restauranter i Singapore. High tea består af teer ad libitum samt et sandt kageorgie af konditorkager og engelske scones, bread pudding, muffins og asiatiske lækkerier i alle varianter – dim sum, sushi, forårsruller osv.

De fleste high teas starter kl. 15 om eftermiddagen, men flere steder har de nu udvidet i to “hold” således at du også kan komme til allerede fra kl. 12.

Lækre high teas i Singapore

 The Rose Veranda, Shangri-La
 Raffles Hotel
 The Knolls at Capella
 
Goodwood Park
 
Axis Bar, Mandarin Oriental
 
Regent Singapore

Goodwood Park, Singapore