Airbnb ferie med famile: Fordele og ulemper

Vi spiser morgenmad på Airbnb overnatning, Candidasa, Bali
Vi spiser morgenmad på Airbnb overnatning, Candidasa, Bali
Airbnb med familien – hvilke fordele og ulemper er der ved at overnatte med Airbnb, hvis du rejser som familie?

Er du usikker på om Aibnb er noget for dig og din familie? Læs om vores overvejelser om at bo på Airbnb, når vi rejser som familie – og bliv lidt klogere på hvilke fordele og ulemper, der kan være i den forbindelse.

Vi har ofte valgt Airbnb, når vi har rejst, og har gjort os nogle tanker om hvornår og hvorfor vi vælger Airbnb som overnatningsmulighed. Og hvornår og hvorfor, vi vælger det fra.

Men hvad er Airbnb egentlig?

Airbnb er stedet, du kan leje (og selv udleje) overnatning privat

Airbnb blev oprindelig skabt i 2009 af to unge, amerikanske studerende, der kom på ideen om at udleje deres luftmadras som bed and breakfast for at tjene lidt ekstra penge til huslejen. Herfra gik der ikke lang tid til de havde udviklet konceptet, de kaldte for ‘Airbed and Breakfast’ (for til sidst at ende op med at hedde Airbnb).

Konceptet går ud på at du som privat person udlejer din bolig eller dele af din bolig som overnatning gennem en hjemmeside. Du kan også selv vælge  at leje din overnatning privat og på den måde få en lidt anderledes type overnatning, end du ellers vil kunne få med hoteller, hostels og lignende.

I stedet for at få et standardiseret værelse kan du opleve alle standarder, som du selv vælger pris og kvalitet på. Du kan fx vælge at bo i et helt hjem eller blot bo i dele af et hjem. Du kan også vælge om det skal være et hus, en lejlighed, sommerhus, husbåd eller fx mere alternative overnatningsmuligheder som vindmøller og skurvogne… eller… var det måske noget med et slot?

I dag kan du vælge mellem 4 millioner overnatningsmuligheder i 191 lande og 65.000 byer. Så udvalget er slet ikke at kimse af.

Men what’s in it for you – og din familie?

Dur Airbnb til familie?

Ved første øjekast var jeg ikke selv i tvivl. Her var absolut en overnatningstjeneste for mig og min familie. Her ville vi kunne vælge og vrage lige præcis den overnatning, vi havde lyst til.

Vi er nemlig, når vi skal være helt ærlige, ret kræsne. Før vi fik barn kunne vi sagtens bruge mange timer på at gå rundt for at finde ‘det helt rigtige sted’. Ikke at forstå på den måde, at det skulle være dyrt eller særlig lækkert. Nok nærmere at vi altid brugte meget tid på at finde et sted, vi ville befinde os godt med. Hvad det så end er, så skal det føles godt i maven.

Nu er vi så heldige at vi er ret ens i vores mavefornemmelse omkring et sted, så vi er (heldigvis) ofte ret enige på dette punkt. Det skal føles godt i maven, ellers finder vi et nyt og bedre sted.

Efter vi fik Sebastian fik historien om at finde det rigtige sted, dog en lidt anden lyd. Vi har erfaret hvordan det kan udtære os som familie ikke at have et sted at bo på vores rejse og at gå rundt for at vælge det heeeeelt rigtige sted, gør vi heller ikke længere i. Simpelthen af den grund at vi ikke som udgangspunkt ikke vil byde Sebastian at gå rundt og lede, når han har ferie.

Men Airbnb er et både sjovt og spændende sted at finde unikke overnatningsmuligheder til lige det prisleje, der passer til dine behov. Og der er også rigtig mange gode ting ved at benytte Airbnb som familie. Men når du rejser som familie er der desværre også et par ulemper, som er gode at have in mente, når du vælger overnatning.

Vores egne erfaringer med Airbnb

Vores lille familie har benyttet os af Airbnb nogle gange efterhånden.

Erfaringerne vi har fået med Airbnb er brogede, men mest positive. Vi har flest gode, men også et par dårlige oplevelser med Airbnb.

Vores overnatningsformer vi har erfaringer med som familie er:

  • 2 etagers lejlighed i et byhus (ikke helt hjem) (3 nætter)
  • 2 x Lejlighed (helt hjem) (3 + 3 overnatninger)
  • Hus (helt hjem) (7 overnatninger)

Vi har booket både hjemmefra, men både Italien og Bali blev booket, mens vi var på rejsen.

Godt så. Men hvilke fordele og ulemper er der så for dig, der rejser individuelt med din familie?

Læs med – jeg kommer rundt om begge dele herunder:

Fordelene ved at benytte Airbnb som familie

  1. Det er fedt at browse gennem Airbnb og se sjove og spændende muligheder, som du ellers ikke ser normalt.
  2. Du kan ofte finde hele hjem der giver dig og familien god plads til at brede jer.
  3. ‘Hele hjem’ giver mulighed for at skabe trygge og faste rammer på en længere rejse.
  4. De ‘hele hjem’ giver ofte mulighed for at i som familie kan være sammen – også hver for sig.
  5. Mange steder har en personlig charme, som kan medføre en god påvirkning på familiens daglige humør og stemning.
  6. Mange af stederne har både have og privat pool, du og familien kan boltre jer i.
  7. Airbnb er fleksibelt: du kan vælge at bo i kort tid – eller i længere tid af gangen.
  8. Du kan være utrolig heldig med din logivært og få rigtig god kontakt – også til dens familie og evt. børn, som dine børn måske kan lege med.
  9. Du og familien kan få gode tips og insider lokalviden fra logiværten.
  10. Du og familien kan komme til at bo billigere på steder, i måske ellers ikke ville have råd til.
  11. Du behøver ikke at booke alle dine overnatninger hjemmefra. Du kan booke, mens du er på rejsen (såfremt, du har internet)
  12. Du kan læse andre rejsendes anmeldelser af både sted og logivært, inden du booker
  13. Du kan filtrere Airbnb med kategorien ‘Family”, så får du familie-venlige boliger frem (som bla. betyder, at du søger på  ‘hele hjem’)
  14. Du kan også filtrere på kategorier som fx vaskemaskine, høj stol, svømmepøl, bondegårdsophold..
  15. Du kan lede efter sigende ord som fx ‘Quiet’ og ‘Peaceful’ (rolig og fredfyldt) hvis det er dét, din familie har brug for.
  16. Eller du kan søge på hvor handicapvenlig stedet skal være og decideret udfylde de krav, boligen skal have (som fx bred dør, brusestol etc.)
  17. Når din familie bor i ‘helt hjem’ laver i selv mad og får dermed nogle af rytmerne med hjemmefra, hvilket kan være godt for småfolk at mærke på en længere rejse.

Hvornår og i hvilke situationer er der ulemper ved at benytte Airbnb som familie?

Fordelene ved at benytte Airbnb er som du kan se, mange. Der er dog også nogle ulemper, som du kan tage højde for i dit valg. Ulemperne vi har oplevet har dog ikke været decideret forfærdelige og måske heller ikke udelukkende famile-rettede, men de er bestemt relaterede til at det er Airbnb, vi har valgt som familie.

Af ulemper har vi prøvet at få en logvært der slet ikke kunne lade os være som familie, så vi nærmest måtte bede om at få alenetid.

Vi har også prøvet at blive brændt af af en italiensk vært, der glemte at skrive at vi alligevel ikke kunne bo hos ham, samme dag som vi skulle rejse fra Korsika til Italien med færge. Den logivært vi efterfølgende fik (i Viareggio) glemte at fortælle os, at vi desværre ikke kunne få den første overnatning i det ‘hele hjem’, vi havde bestilt og vi måtte indlogeres i hendes private hjem. Dagen efter blev vi (sammen med logiværten) låst inde i hendes egen lejlighed og sad der i nogle timer, før vi kunne komme ud (længere historie – det var nu meget hyggeligt).

Bali oplevede vi at finde gamle brugte dametrusser under sengen, en håndvask der faldt ned og med-logi-vært, der prøvede at scamme os og narre penge ud af os.

Her er en liste over de (relativt få) ulemper vi kan se, der er ved benytte Airbnb som familie:

  1. Airbnb er ofte lidt mere end blot en indtjekning ved en skranke hvor du får din nøgle udleveret. Forvent at der kan gå tid med logivært både ved ind- og udtjekning. Derfor er Airbnb ikke særlig velegnet til kortere rejser, hvor du har en familie, du skal samle og lede på plads.
  2. Hvis stedet du bor har mange private egendele og du har mindreårige rejsende der har det med at brede sig med sit legetøj, kan det godt være lidt af en tidsrøver at skulle finde det igen, når i skal pakke sammen igen. Tip: Hvis du rejser med mange stop, så vælg en overnatning, der ser ud til at have sparsomt med inventar og ‘personlige ting’ for at undgå problemet med legetøjet der gemmer sig.
  3. Din logivært kan slette din reservertion når som helst. Det var det vi prøvede vi i Italien samme dag, vi skulle ankomme. Det er ikke sjovt, særligt ikke, når man har børn med. Heldigvis sker det yderst sjældent da logiværten vil komme til at stå i virkelig dårligt lys pga. dårlige anmeldelser.
  4. Standardiserede værelser og forhold findes ikke. Det er ikke et problem for vores familie. Men hvis din familie har det bedst med at vide at i får det samme som alle andre, så vil en Airbnb overnatning blive en udfordring.

Vores konklusion af at bruge Airbnb som familie

Vi elsker Airbnb. Vi betragter Airbnb som en absolut værdig overnatningstjeneste vi altid tager i brug, når vi planlægger rejser.

Men vi ved også af erfaring at der er nogle bestemte forhold som skal opfyldes, før vi tager Airbnb i betragtning, her er de vigtigste:

  1. Vores overnatning med Airbnb som familie skal som minimum vare 3 overnatninger, før vi synes det giver mening for os.
  2. Vi fungerer bedst med ‘Helt hjem’

Har du andre oplevelser og tanker om det at overnatte med Airbnb med børn?

Skriv en kommentar til os herunder 🙂

 

 

Skrevet af
Mere fra Lise Kryger

Rød spidskålssalat med korsikansk myrteeddike

Skab eventyr med korsikanske, aromatiske myrteeddike. Se hvordan du laver den bedste...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *