Anmeldelse af Spar Hotel Majorna – Göteborg, Sverige

Spar Hotel Majorna
Spar Hotel Majorna
Vores anmeldelse af Spar Hotel Majorna: Læs om vores oplevelse af overnatningen, da vi overnattede på hotellet i Göteborg, Sverige.
Sponsoreret

Her får du vores anmeldelse af Spar Hotel Majorna, som ligger i Göteborg, Sverige. Hotellet ligger i gå-afstand, når du kommer ind med færgen fra Frederikshavn, tæt på havnen og lidt syd for centrum af byen. Hotellet er et stille og roligt hotel, gedigent og perfekt til en overnatning – eller to.

Vi ankom med den tidlige Stena Line færge, lørdag – lige omkring middagstid. Vejret var fantastisk og vi valgte at få så meget ud af vores korte weekendtur, og  gik turen op til hotellet.

Værelset

Vi tjekkede ind og sonderede vores nye terrræn på værelset. Vi havde fået et 3 mands-værelse med 2 senge og en vægseng til Sebastian, som kunne klappes ud. Værelset var ikke så stort, men fordi den tredje seng var klappet sammen på væggen, fik vi ok plads til at være på værelset i løbet af dagen.

Værelset vendte væk fra gaden, og var meget stille. Selv når vi åbnede vinduet var der en ro over stedet, som vi bemærkede. Der var liv og stemmer fra byen, men ingen støj.

Rummet var meget lyst, sikkert fordi vi var indlogeret på 5. etage. Selvom vi befandt os på 5. etage var der meget grønt at se på, når vi kiggede ud.

Værelset havde dét, det skulle have for at fungere rent praktisk. Selv knager, som vi kunne hænge vores tøj op på (desværre en stor mangelvare på mange af selv de bedste hoteller, vi har været på).

Sebastian på hotelværelset, Majorna, Göteborg
Sebastian på hotelværelset, Spar Hotel Majorna, Göteborg
3 mands væreslet, Spar Hotel Majorna
3 mands væreslet, Spar Hotel Majorna

Morgenbuffet

Vores overnatning på Spar Hotel Majorna, indebar en morgenmadsbuffet. Morgenmadsbuffeter kan være en fin mulighed, men nogen gange vælger vi den faktisk fra især hvis vi befinder os i området i længere tid, så vil vi ofte hellere udforske de lokale caféer eller morgenmadsmuligheder i området.

Til denne lejlighed, hvor vi kun skulle være i Göteborg over en overnatning, var det en kærkommen mulighed for os for at spise morgenmaden på hotellet for så bagefter, at tage på opdagelse i byen.

Morgenmadsbuffeeten havde alt, hvad en vi kunne forvente af en morgenmadsbuffet. Müsli, cornflakes, brød, ost og pålæg, marmelader, æg, scrambled egg, bacon, pølser, pandekager, småkager, juice, saft, the og kaffe ad libitum… og så det svenske: knækbrød, sild og “Kalles” (kaviar på tube).

Morgenmadsbuffet, Spar Hotel Majorna, Göteborg
Morgenmadsbuffet, Spar Hotel Majorna, Göteborg
Göteborg - majorna
Morgenmad1 1000x825

Hvilke faciliteter får du på Spar Hotel Majorna?

Når du kommer ind på hotellet finder du et hyggeligt loungeområde. Det hele er holdt i et rødt/bordaux look, som giver én en varm velkomst og indbyder til ro og afslapning.

Her er også mulighed for at få lidt at spise og drikke og planlægge dagens eventyr – eller samle op efter en oplevelsesrig dag i Göteborg.

Sebastian in lounge, Spar Hotel Majorna
Sebastian in lounge, Spar Hotel Majorna
Spar Hotel Majorna, Lounge area
Spar Hotel Majorna, Lounge area
Spar Hotel Majorna, Lounge
Spar Hotel Majorna, Lounge

Herudover er der også andre faciliteter som fx tagterasse, parkering i kælder, motionsrum, legerum til de helt små, (godt) internet. Og hvad vi godt kan lide: røgfrie rum (alle).

Sådan kommer du til Spar Hotel Majorna

Som før skrevet, valgte vi at gå nede fra færgelejet og op til hotellet. Det tog os ca 20-30 minutter.

Det er også muligt at tage en sporvogn dertil. De holder stort set lige uden for hotellet. Vi ved, at sporvogn nr. 3 og 9 går dertil. Ifølge Google går også sporvogn nr. 1, 5, 6 og 10. + bus nr. 190.

Sporvogn i Göteborg
Sporvogn i Göteborg

Vores anmeldelse

Vi var positivt overraskede over den ro og fred, vi som familie oplevede på hotellet. Det var enkelt, rent, ordentligt og tingene fungerede. Vi kunne godt lide beliggenheden da vi med vores gåture rundt i byen kom steder, som vi aldrig før havde besøgt. Bla. området Haga – den levende bydel i Göteborg, hvor vi fandt mange små, fine butikker og caféer.

  Links

-> Spar Hotel Majorna
-> Stena Line

Denne anmeldelse er lavet efter en invitation fra Stena Line. Indhold, meninger og billeder er, som altid, helt vores egne.

  Spar Hotel Majorna, Göteborg, Sverige

Skrevet af
Mere fra Lise Kryger

Tulum – stedet hvor solen står op og eventyrene begynder

Oplev eventyrlige Tulum. Her er vild natur, smukke sandstrande, lækkert turkisblåt hav...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *