Anmeldelse af Gerebig Bungalows i Ubud

Anmeldelse af Gerebig Bungalows i Ubud

Det er sjældent at jeg har følt så stor en glæde ved at bo et sted, som jeg gjorde da vi boede ved Gerebig Bungalows i Ubud,  sommeren 2016.

Gerebig ligger i den berømte kunstner landsby, Penestanan, i udkanten af ​​Ubud. Selve afstanden til byen er ganske kort. Det tager 15-20 min at gå ned i byen, men du får den store fordel, at du slipper for den massive støj, der ofte er i Ubud by.

Gerebig består af en række forskellige bygninger, der er blevet bygget tilbage i 1989. Man kan dog ikke se på bygningerne, at de er forholdsvist gamle, da ejerne Wayan & Kadek vedligeholder bygningerne og haverne løbende. Værelserne på Gerebig Bungalows er lyse, rummelige og komfortable, og så er der en rigtig dejlig veranda til alle værelser.

Atmosfæren på stedet er helt fantastisk, og haven er noget for sig selv. I den bolig vi boede i, vågnede vi op hver morgen, med en vidunderlig udsigt, over små rismarker, der er lokaliseret mit inde i haven, på Gerebigs grund. De samme rismarker sad vi og kiggede på hver aften, mens vi drak en øl, chikaderne sang og vi snakkede om dagens oplevelser.

Mad og drikke

Der er morgenmad med i prisen på overnatningen, som bliver serveret på verandaen hver morgen. Morgenmaden består af frisk frugt, en bananpandekage og kaffe eller te.

Lige overfor Gerebig ligger Alchemy Cafe, som serverer fantastisk raw food. Er du ikke så meget til raw food, er der rigtig mange andre gode restauranter lige i nærheden. De fleste steder serverer fantastisk god mad, til ret fornuftige priser. Du kan som regel også få øl på restauranterne.

Pool i naturen

En af de skønne ting ved Gerebig er deres fantastisk skønne pool, der ligger for enden af de små rismarker. Selve området hvor poolen er, er omgivet af grønt, hvilket giver en dejlig afslappet atmosfære. Det er fantastisk skønt at blive afkølet i poolen efter en lang dag i den bagende sol.

For enden er af poolen er der en lille pavillion, hvor de flere gange om dagen lægger små, flettede kurve med offergaver til de hinduistiske guder. Den lille ceremoni med ofringerne er et fantastisk smukt lille ritual, der som regel bliver udført af en af familiens døtre.

Tags:
,
Peter Vejrum Terp
peterterp@gmail.com
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar