Sådan er en engelsk high tea på Jamie Olivers restaurant Barbecoa

Vi fik de mest vidunderlige scones på Barbecoa, London
Vi fik de mest vidunderlige scones på Barbecoa, London
Elsker du te, kager, scones og alt, der er engelsk? High tea på Jamie Olivers...

Elsker du te, kager, sandwiches, scones og i det hele taget alt, der er engelsk? Så er det meget muligt, du vil elske en high tea på Jamie Olivers restaurant, Barbecoa, i London. Se og læs med her og se hvad sådan én, består af.

Vi har køkkenet fyldt med Jamie Olivers kogebøger. Hans personlighed og hans kamp for kvalitet, økologi og friske råvarer, har vi aldrig kunne stå for. Så selvfølgelig skulle vi da indtage vores engelske high tea på en af Jamie Olivers restauranter da vi besøgte London i januar.

Til denne turs high tea valgte vi restauranten ‘Barbecoa’, der ligger tæt ved Piccadilly Station – lige midt i London. Vi ankom sidst på eftermiddagen efter at have travet London tyndt fra tidlig morgen. Vi var godt sultne, og glædede os til for første gang at prøve en rigtig ‘Jamie’.

Vi vidste på forhånd at de serverede high tea, og vi var ikke langsomme til at bestille. Vi blev dog adviseret til blot at tage en high tea til 2 personer (vi var 2 voksne og en 8-årig) da de mente, det ville være mere end rigeligt.

Vi er jo ret glade for kage… så vi tøvede lidt. Hvordan ku’ de vide, der var nok til os? Men tjeneren overbeviste os. Så vi bestilte og ventede pænt på vores eftermiddags traktement.

Peter venter på high tea. Barbecoa, London.
Peter venter på high tea. Barbecoa, London.

Restauranten

Restauranten ligger lige ud til Picdadillys støjende gade men så snart de store tunge døre lukker sig bag dig forsvinder du ind i en varmt belyst verden der får dig til at glemmer alt om hektiske London, travle trin og dobbeltdækker-busser, der drøner rundt om dig.

Restauranten er i 2 plan, hvor den øverste etage er bar og café. Den nederste etage er tilsyneladende til aftenspisning og varme retter.

Vi indtog derfor vores high tea i gadehøjde.

Stemningen var levende og det var nemt at fornemme, at der var kræset for indretningen.

Jamies High tea – hvad består den af?

Det første vi fik var kaffe til os og varm kakao til drengen. Kaffen hørte ikke med i anretningen, men vi trængte. Senere fik vi serveret te, jasmin-te – efter eget ønske. Te skal der jo til en high tea.

Så kom traktementet ind. Den bestod af:

  • 6 scones med jam og clotted cream (mælkefedt fra fløde, nærmest fed creme)
  • 1 sandwich til deling
  • 7 kager + 1 creme brulé

Vi kunne også vælge en variant med kød til.

Sandwich   Som Vi Aldrig Har Set På Den Måde Før.
Jasminte   Efter Eget Ønske.

Hvordan smagte maden?

Scones med jam og clotted cream var fantastisk. De var friskbagte og havde en fin smag og balance sammen med teen. Sandwichen var ok, men brødet var lidt smagløst sammenlignet med det lækre brød, vi kan få i Danmark. Kagerne var meget smukke og dekorative, men vi fandt dem lidt mormoragtige og smule fesen i smagen.

Kaffen var fin. Jasmin-teen smagte dejligt og kom i fin kedel til ophældning. Kakaoen var tynd.

De Lækre Scones Blev Smurt Med Lækker Marmelade Og 'clotted Cream'
Kagefadet   Vi Delte Dem Mellem Os.

Var der nok til os alle 3? Der var nok. Portionerne var dog ikke helt gennemtænkte. Det føltes underligt at dele sandwich og kager i 3 for at vi alle kunne smage de forskellige typer.

Vil vi komme igen?

Hvis ikke det var fordi Jamie Oliver har mange flere restauranter, vi gerne vil prøve – så ja, vi ville komme igen. Restauranten var hyggelig. Vi ville så nok vælge en varm ret frem for en high tea, hvis det skulle blive.

Var det et madeventyr?

Ja. Absolut. Et meget engelsk madeventyr.

Baren i Barbecoa Cafe
Baren i Barbecoa Cafe

  Links

-> Jamie Oliver Restaurants in London

  Barbecoa, London

Skrevet af
Mere fra Lise Kryger

9 seværdigheder, du kan opleve i Berlin på én dag

Så meget, du kan nå at se i Berlin på en skøn...
Læs mere

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *