Skyd eksotiske dyr i Randers Regnskov – og få styr på kameraet!

Randers Regnskov, Randers
Randers Regnskov, Randers
Hvor tager du hen, når du vil tage billeder af eksotiske dyr, på en grå regnvejrs onsdag i Danmark? Læs med her og se, hvad jeg fik ud af en dag i Randers...
Sponsoreret

Jeg har været så heldig at blive inviteret en tur i Randers Regnskov af Nikon for at skyde eksotiske dyr. Eller mere retvisende, jeg blev inviteret til at deltage i en workshop med fokus på at indfange naturens vidundere – med primært fokus på makrofotografering.

Det tilbud kunne ikke komme mere belejligt for mig. Med blege vinterkinder og en længsel efter at rejse ud i den store verden igen var dette en kærkommen invitation, jeg ikke tøvede længe med at takke ja til.

For efter en mørk og temmelig flad vinter, hvor rejserne gentagne var blevet udskudt var jeg mere end klar til at træde ind i regnskovsfugtig varme – for i 3 timer at gå amok med mit kamera og suge til mig af alle de tips og tricks, man kun kan få ved at have “hands on” på udløserknappen.

Så da jeg nåede ned af Randersvej og så de store kupler svulme af fugtige palmer og eksotiske dyr, var jeg mere end klar! Når jeg ikke kan komme ud til verdens regnskov må regnskoven komme til mig. Og det med både fugleedderkopper, pythonslanger, knælere og alle de andre fantastiske dyr, jeg fik lov at “skyde”.

Fugleedderkop i Randers Regnskov
Fugleedderkop i Randers Regnskov

Med fingeren på udløserknappen

Workshoppen varede i 3 timer og efter en kort undervisning i hvad det vil sige at skyde makro blev vi delt op i tre hold, som hver fik vores emne at arbejde med:

1: Fri fotografering
2: Makrofotografering
3: Fotografering med telelinser

Nikon havde taget alverdens objektiver med, som vi kunne låne. Og med kæmpe telelinser kom jeg både tæt på panter og jaguar, og skød eksotiske fugle i både Asien og Afrika. Og pytonslanger, fugleedderkopper og knælere kom jeg helt tæt på (så tæt at næsen NÆSTEN rørte) med makro objektivet …

Knæler, Randers Regnskov
Knæler, Randers Regnskov

Underviseren Brian Rasmussen (fotomalia.dk), der tidligere er kåret til årets danske naturfotograf, gav gavmildt ud af tips og gode råd og hans glæde for både regnskoven, verden og fotografering, hvilket smittede mine let vintertrætte smilerynker.

Årsagen til denne workshop er at Nikon netop har lanceret deres nye koncept: Nikon School som er deres inhouse fotoskole til dem, der ønsker at forbedre deres fotokundskaber. Det har tidligere været klasseundervisningsformat, men bliver nu lavet om til mere “hands on” workshops.

Kurserne er til dig der ønsker at flytte dine fotokundskaber til næste niveau. Kurserne fåes i forskellige niveauer og er tilpasset efter det kamera, du bruger. Nikon School kan også downloades på din mobil så du kan lære online, mens du er “on the road”.

Randers Regnskov
Randers Regnskov, Danmark

 

Pyton - randers regnskov
Pyton – randers regnskov

Det tog jeg med mig

Efter 3 timer i regnskoven havde jeg skudt omkring 300 billeder – og alle dyrene overlevede mit besøg!

Med mig tog jeg nye kundskaber og viden omkring fotografering. Og en selvtillid om at også jeg kan skyde fede billeder. Især når grejet, motivet og lysten til at gengive virkeligheden og skabe eventyr er til stede. Jeg kan ikke vente med at komme ud i verden igen og skyde mine oplevelser ned i kameraet.

Jeg må også indrømme at jeg faldt pladask for makrofotografering. Den dybde og de effekter jeg kunne skabe med et makro objektiv, må jeg simpelthen lege mere med.

Tak til alle fra holdet der hjalp mig med at indstille og forstå teknikken bag billederne. Tak til Brian Rasmussen for at skabe glæde og forklare og hjælpe. Og tak til holdet fra Nikon – i gjorde en grå, regnvejrsdag til dag fyldt med eventyr!

 

  Nyttige links

-> NikonSchool.dk
-> Nikon Denmark
-> Randers Regnskov
-> Hvad er makro fotografering?

  Randers Regnskov, Randers // Nikon kursus Århus // Nikon kursus København

Skrevet af
Mere fra Lise Kryger

Gakkede rejsesituationer – dem med billede

Kender du det - gakkede rejsesituationer? Her har jeg samlet nogle af...
Læs mere

2 kommentarer

  • Wauw, super flotte billeder! Hvis ikke du havde skrevet, at du var i Randers Regnskov – så havde jeg uden tvivl troet, at du havde været en smuttur ned på den anden side af ækvator 🙂 Det er da egentlig slet ikke så tosset, at man kan få den slags oplevelser på en vinterdag! Kh Mette

    • Tusind tak Mette 🙂 Ja indimellem ligger eventyrerne også lige i baghaven 🙂
      Kh. Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *