Spontan tur til Lübeck – men vi glemte noget

Lübecks gader har sharme og er inspirerende at gå i
Lübecks gader har sharme og er inspirerende at gå i
Fredag tidlig aften. Vi snakkede lidt om hvad vi ville bruge weekenden til. Vi trængte til at opleve noget nyt.

Fredag tidlig aften. Vi snakkede lidt om hvad vi ville bruge weekenden til. Vi trængte til at opleve noget nyt. Som så mange andre gange søgte vi på min yndligs hjemmeside “Google Maps” for at få inspiration til det næste eventyr. Vi fandt hurtigt ud af at Lübeck kunne være spændende og kun 4-5 timers kørsel herfra.

Køreturen

Vi pakkefr taskerne og gjorde bilen klar allerede fredag aften så vi var klar til at tage afsted “tidligt” næste morgen. Næste morgen kørte vi og da vi nærmede os grænsen kom vi til at tænke på at vi jo nok skulle have pas med, ikke så meget til grænsen i sig selv men til hvis vi blev standset. Det havde vi så liiiige glemt. Heldigvis var det jo ikke det store problem, det var jo bare Tyskland. Turen gik godt og vi kørte ind i byen efter godt 5 timers kørsel hjemme fra Århus.

Ingen overnatning

Da vi ankom til byen kørte vi lidt rundt for at finde et sted at overnatte. Vi regnede sådan set ikke med at det ville være et stort problem at finde – men vi blev klogere. Efter at have været inde på adskillige hoteller for at høre om mulig overnatning var der en venlig receptionist der fortalte os at der var vinfestival i byen. Vinfestivallen startede samme eftermiddag og alt i byen var booket. Surt – men sådan kan det gå når man glemmer at tjekke for overnatning hjemmefra. Vi parkerede bilen nede langs vandet hvor vi havde hørt det var nemmest at parkere og gik op for at tjekke byen ud.

By uden støj men masser af liv

Fra “havnen” hvor vi havde parkeret var der en kort gåtur ind til byens centrum. Det slog os hurtigt hvor utrolig smuk byen var. Over alt hvor vi kiggede hen var der interessante gamle bygninger smalle, charmerende gader.

Vi gik en tur op langs strøget, hvor vi indtog duften, stemningen og lyden af byen. Det var her det slog mig hvilken ro der var i byen. Rigtig meget liv i gaderne, men på trods af livet og det faktum at byen har over 210.000 indbyggere så var der en behagelig ro over det hele. Der var ingen bilstøj eller andre støjende elementer. Kun summen af liv fra menneskerne på gaderne.

Hjem igen

Vi var lidt ærgelige over at vi ikke kunne finde overnatning i byen. Det havde vi lige set frem til. Vi valgte derfor at køre en omvej hjem, op langs kysten mod Scharbeutz for at se hvad området kunne byde på. Samtidigt tjekkede vi om der var noget vi havde lyst til at bo i. Vi endte dog med at køre hele vejen hjem til Danmark samme aften. Det kan man godt.

Jeg er stor tilhænger af spontane eventyr, og turen til Lübeck var ingen undtagelse. Næste gang vil jeg dog tjekke om der er ledig overnatningsmulighederne…

  3 gode råd

  Husk pas
  Husk at tjekke ledig overnatning og book hjemmefra når du tager en længere, spontan køretur
  Grib spontaniteten og lev livet

  Lübeck

Skrevet af
Mere fra Peter Terp

Spis lækkert og billigt på Chiang Mai Gate Food Market

Chiang Mai Gate Food Market er stedet du spiser lækker streetfood. Tag...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *