Dette lille eventyr startede faktisk tilbage i år 980, hvor Harald Blåtand var vikingekonge.

Dette lille eventyr startede faktisk tilbage i år 980, hvor Harald Blåtand var vikingekonge. Han valgte at opføre Fyrkatborgen, som er en af de fem borge (med ringvold omkring bebyggelsen) der eksisterer i Danmark.

Det var blevet sensommer da vi (Sebastian, Lise og undertegnede) valgte at tage på vikinge eventyr, og kørte ud i det danske land for at besøge Fyrkat nær Hobro. Vejret var ikke det bedste men hold da op hvor var det dog et fantastisk flot område der mødte os. Dejlig natur, og en følelse af at her er der udsprunget historie i mange, mange år.

Vikingecenter Fyrkat

Det første der mødte en var Vikingecenter Fyrkat. Her får du indsigt i hvordan hverdagen har været på vikingegårdene. Du kan nemt få en del tid til at gå her, da det er fascinerende at se hvordan blandt andet smedjen, urtehaven og andre dele af vikingetidens gårde har fungeret.

Fyrkat

Sebastian står og beundre den store plads som engang var Fyrkat. På pladsen ser du hvide markeringer der viser hvor bygningerne engang har været. Det er fascinerende at kigge ud over pladsen og forestille sig hvordan det måtte have set ud, dengang da der var bygninger og liv på pladsen.

Sebastian ved Fyrkat
Sebastian ved Fyrkat

Rekonstruktion

Lige uden for voldene er der rekonstrueret en af de gamle bygninger. Det giver en spændende indsigt i hvordan bygningerne har set ud, og giver ekstra krydderi til mine forestillinger om hvordan Fyrkat har været tilbage i år 980. Rekonstruktionen er af et af de 16 langhuse der har været placeret i Fyrkat.

 

Sebastian ved Fyrkat
Sebastian ved Fyrkat

Alt i alt var det fascinerende at få indsigt i vores vikingehistorie i den dejlige natur. Det bedste har helt sikkert været at Sebastian nemt bliver meget begejstret for for alt det fra gamle dage.

Det vækkede legelyst og blev et eventyr for os alle 3.

Flot natur ved Fyrkat
Flot natur ved Fyrkat

Links

  Fyrkat