Det er kun en bustur fra den store hektiske by, Marrakech – men en hel marokkansk verden til forskel. Her skriver vi lidt om byen, som vi selv forelskede os i og håber, det giver dig lyst til at besøge byen også.
Vi kunne faktisk rigtig godt lide Marrakech, den tørre ørkenvarme, pulsen, den historiske og levende souk, gademusikanterne og slangetæmmerne. Men efter 3 dage i Marrakech, drømte vi om at se flere sider af Marokko og ikke mindst, at få luftet vores kinder med den salte atlanterhavsvind.
Vi besluttede os derfor at søge nye nye eventyr og tog en bus fra Marrakech’s centrum og kørte i tværs linje stik vest – lige mod havet.
Og hvad vi drømte om, det fandt vi. Den smukke gamle havneby Essaouira havde det hele, smukke hvide bygninger omkranset af den store bymur, lille flot fiskerihavn med de smukkeste gamle træbåde, måger der klagede sig og fyldte himlen med deres skrig, strand og (stærk) vind fra Atlanterhavet.
Essaouira, den vindblæste by
Det første der mødte os, da vi steg ud af bussen var den lette brise og duften af salt. Senere kom skrigene fra mågerne. Sidenhen voksede den lette brise til stiv kuling fra vest, direkte ude fra Atlanterhavet. Vi var kommet til Essaouira.
Essaouira, tidligere kaldet “Souira”, efter berbernes ord “tasso” som betød “den lille fæstning”, lå foran os med dens høje bymure til højre for os og til venstre for os – lå havet og glimtede i disen. Vi skulle ind gennem byens porte og for at finde vores riad, som vi havde lejet gennem Airbnb.
Indenfor murene blev der stille igen. Overalt var mågerne, og hvor end vi trådte, lå der afpillede fiskeben og krabbekløer, som de havde efterladt. Kattene sad i gydernes mørke afkroge og lyste op med deres grønne øjne, spændte på, hvornår der dumpede ny mad ned til dem.
Efter at have indlogeret os i vores riad, gik vi på opdagelse i byen. Indenfor den befæstede medina, åbnede Essaouira sig op for os med sine krydderi duftende veje og palme beklædte avenuer. Det var nærmest som at blive befriet af varmen med den stærke vind, der susede gennem gaderne og løftede op i kjolen og fik hatten til at flyve.
Det var spændende at ose rundt mellem de mange kunstgallerier og små butikker, der duftede af essentielle olier. Overalt blev der drukket perbermyntete, både i butikkerne, bag diskene og overalt, hvor folk sad og snakkede med hinanden.
Så mange spændende mennesker
Noget af det allermest spændende ved Essaouira er, at det føles som en multikulturel by med mange forskellige typer mennesker, der lever sammen på kryds og tværs af lande, kultur og religioner. Essaouira ligger f.eks. på krydset mellem to stammer: den arabiske Chiadma mod nord og Haha-berberne i syd. Derudover findes også gnawaerne, der oprindeligt kom længere sydpå i Afrika – og så europæerne.
Jeg kunne blive ved med at opdage noget nyt og spændende, hvor end jeg kiggede hen.
Oplev Essaouiras souks
Essaouiras medina er med sine hvide vægge, blå døre og skodder rangeret af UNESCO som en af de smukkeste i Marokko og har ligget på UNESCOs verdensarvsliste siden 2001. Medinaen er fyldt med souks – altså små markeder, hvor du kan købe håndlavede varer, kunst, keramik, essentielle olier, krydderier, souvenirs og alt andet godt fra Marokko.
Lad dig forføre i de små butikker
For dig, der elsker at shoppe, er Essaouira et sandt shoppe eventyr på mange måder. Du kan få alverdens smukke ting, og når du prutter om varerne, kan du være heldig at få en herlig snak med de lokale.
Det er skønt at trisse rundt mellem de mange små butikker. Indimellem kan det ske, at du mister fornemmelsen over, hvor du befinder dig henne. Heldigvis er medinaen ikke så stor og før eller siden, møder du bymuren, som på en eller anden måde giver dig en retning, du kan følge.
De marokkanske mønstre var overalt. De var både i husene, på deres vægge, på bygninger, deres keramik, tæpperne, taskerne, deres tøj, ja, overalt.
Essaouiras medina er så ikonisk smuk, at den er blevet brugt til optagelserne til HBO-serien Game of Thrones, hvor den fungerede som byen Astapor. Byen har også lagt kulisser til Gladiator, Kingdom of Heaven, Alexander og Lawrence of Arabia.
Men én ting er skønhed – en anden ting er at være der selv. Essaouira bombarderede vores sanser på alle måder, så oplevelsen af byen indprentede sig ekstra stærkt hos os.
Oplev fiskerihavnen, mågerne og det intense fiskemarked
Det største eventyr vi fik i Essaouira var uden tvivl havnen og det intense fiskemarked. Aldrig har jeg set så sprudlende en havn. Her kom fiskerne ind i deres blåmalede træbåde fyldt med fisk og skaldyr, og folk sværmede omkring dem for at købe fra deres friskfangede fangst. Det var meget intenst og spændende.
Men lad mig dog lige nævne dette, inden du bevæger dig derned: Gå ikke derned i klipklapper! Områdets veje, du går på, er lavet af gamle fiskeskæl, fiskeknogler, krabbeskaller og muslingeskaller, og duften er ikke af den milde slags. Faktisk, blev vi nødt til at rense vores sandaler, når vi kom hjem fra havnen. Lugten af fisk og fiskeaffald, der havde ligget i solen, skabte en lugt, der imellem føles uoverkommeligt intens at indånde. Så er du advaret. Men det er faktisk også en del af charmen og atmosfæren dernede, så tag derned alligevel!
Turister eller ej, så er havnen ikke til for sjov skyld. Fiskerne kommer hver morgen ind med deres traditionelle både, hvor de læsser dagens (eller nattens) fisk af for at sælge dem. Fiskene bliver solgt i små boder eller direkte fra båden, hvor de ligger til skue for dem, som vil købe.
Se bare her et udvalg, en af fiskerboderne havde. Vi så også hajer, der lå til salg og andre spændende fisk. Det slår på alle måder udvalget dér, hvor vi plejer at købe ind til vores aftensmad.
Overalt på haven sidder fiskerne og deres familie og bøder garn, mens mågerne sultent skriger på de rester, der bliver smidt i vandet, eller blot ligger og rådner på molen.
Selv de gamle fiskerhuse blev stadig brugt. De var så flotte med deres blå farver.
Essaouiras havn har længe været ekstremt vigtig for Marokko. Det var sultanen (1757-1790), der sørgede for, at Essaouiras havn blev til en kongelig havn, som skulle ligge i lige linje fra Marrakech og dermed blive hoved handelscentret for resten af omverdenen. Det var engang den vigtigste handelshavn mellem Afrika, Europa og Amerika. Her handlede man dengang med bomuld og te, elfenben, strudsefjer – og slaver.
I dag er havnen for lille og vandet er ikke dybt nok til, at de store både, som man ellers bruger i Marokko, kan lægge til.
Oplev det historiske Citadel
Lige foran den gamle fiskerihavn og fiskemarkedet finder du det historiske Citadel, som blev bygget i den portugisiske kolonitid. Du kan ikke undgå at komme forbi det, hvis du vil ud på havnen… bare følg mågerne!
Oplev de historiske bymure
Essaouiras medina bliver værnet med 3 store bymure, hvis byporte, du skal igennem for at komme ind i byen. De store volde skærmer byen for en del blæst ude fra havet, men er også ret flotte at se på, fordi de er så høje og velbevarede. På den ene side af volden, kan du opleve mange små souks, der ligger i læ og beskyttelse.
Du kan også komme op på voldene. Nogle steder koster det penge at komme op på volden, men vi oplevede det ikke dér, hvor vi kom op. Vi kom op på den vestlige side af medinaen, hvor vi fik den flotteste udsigt over Purpuraires-øerne. Vi stod nærmest i øjenhøjde med falkene og mågerne, der svævede i vild kamp mod den stive vind.
Fæstningerne er helt fra 1505, hvor de blev bygget af portugisiske erobrere, som sidenhen blev fordrevet fra byen. Dengang var Essaouira en højborg for bla. sukker, melasse – og ikke mindst et fortøjnings sted for pirater.
På den nordlige side af voldene, finder du de gamle portugisiske og spanske kanoner fra tiden, hvor byen skulle beskyttes mod bl.a. pirater og andet folk ude fra havet, som ville erobre byen.
Bliv blæst bagover på stranden
En af grundene til at Essaouira har bevaret sin traditionelle kultur og karakter kan i den grad skyldes den stærke vind, der blæser ind fra Atlanterhavet. Det er næsten umuligt, at ligge og nyde stranden, som du plejer fra andre solrige steder. Selvom stranden er uvirkelig smuk er havet til gengæld også iskoldt. Det får turister til at vælge andre destinationer, så det mest er windsurferne, der tiltrækkes af strandens hårde vind og gode bølger.
Da vi havde lovet Sebastian at give stranden en chance, tog vi en dag derned. Vi stred os igennem den hårde vind og med sand i øjne og hår, hang vi ud dernede i en times tid. Peter og Sebastian vovede sig ud i vandet, og selvom Peter er vinterbader herhjemme, var de temmelig længe om at komme under.
Men selvom vinden er stærk, er stranden ikke tom. Den er fyldt med lokale, som hygger sig, bader, leger i sandet og mødes med venner og familie.
Bo i en historisk riad
En ting var sikkert, da vi tog bussen til Essaouira: Vi ville bo i en riad! En riad er et traditionelt, marokkansk hus, som er bygget op uden vinduer udadtil, men med åbne vinduer og døre ud mod husets midte. Inde i midten af huset finder man en lille gårdhave, ofte med en lille pool.
Vi havde lejet den øverste etage, som bestod af 2 værelser, et køkken og en stor terrasse, som var fordelt rundt om trappeopgangen. Riad’en var smuk som bare pokker, og vi nød hvert et sekund, vi befandt os i boligen.
Vores riad havde alt, hvad vi drømte om – også en lille pool, som lå i haven. Det triste var bare, at af alle husets etager var vores etage den eneste, hvor man ikke kunne komme ned til poolen. Sebastian var helt slået ud. Heldigvis, var der ikke nogen i den nederste lejlighed, og vores søde vært lod os benytte lejligheden for at gå ud i haven, så vi kunne hoppe i poolen. Det hjalp på Sebastians humør.
Spis marokkansk
At rejse handler for os rigtig meget om at smage på landets mad, for at danne os et dybere indtryk af det land, vi besøger. Vi havde glædet os til det marokkanske køkken og havde mange forestillinger om, hvor lækkert det var. Vi er ret madglade, og vi kan lide næsten alt.
Trods de bedste forventninger til de marokkanske retter, blev vi desværre ikke specielt begejstrede for de mange forskellige retter, vi fik afprøvet. Det overraskede os en hel del, da vi har hørt rigtig meget om det og det så så lækkert og indbydende ud på de billeder, vi havde set på forhånd.
Dog var der nogle retter, vi slet ikke kunne få nok af. Den ene var deres fladbrød med kylling og grøntsager, som vi spiste pænt mange af i løbet af vores tur. Den absolut bedste madoplevelse, vi havde, var på den lille restaurant La Terrasse des Herbes, som lå på et lille torv midt inde i medinaen.
Den anden madoplevelse, vi slet ikke kunne stå for, var de små sukkersøde kager, som vi enten fik som dessert eller købte i de små butikker. Sukkersøde kager, som smagte af kanel og kardemomme, strøet med mandler – og så skoldhed pebermyntete til. Altid pebermyntete til. Uanset ret, uanset, situation.
Den sidste madoplevelse, vi ikke kunne stå for, var de lokales hjemmebagte (og varme) brød, som vi kunne købe på gaden. I Essaouira gik de gamle mænd rundt med trækærrer, fyldt med varme brød, stablet ovenpå hinanden, så vognen var lige ved at tilte. Vi fik Sebastian til at spørge efter brødet, og så blev marokkanerne helt bløde i knæene – og så var alting godt.
Selvom vi ikke var store fans af maden i Marokko, gør vi en dyd ud af at prøve så meget forskelligt som muligt. At rejse på budget, giver naturligvis ikke adgang til de dyre restauranter med dygtige kokke, men vi forsøger at opleve så meget som muligt, for på den måde, at få det største og dybeste indtryk af landet, historien og kulturen. Så giv den gas. Vi er de eneste, vi har hørt om, der ikke var så vilde med maden.
Lad dig forføre af de afrikanske rytmer
En anden måde, at nå ind under landets kultur og historie er gennem musikken – Marokko er fyldt med musik og rytmer overalt, hvor du kommer. Essaouira er ingen undtagelse. Når du bevæger dig rundt i medinaen lyder musikken fra hvert gadehjørne eller plads, og rytmerne blæser med vinden blandes i en skøn forening.
Essaouira er kendt for en særlig genre, Gnawa, af afrikansk musik, som blander spiritualitet, rytme og vild dans, som bygger op til en hypnotisk trance. Musikken består af tre instrumenter, jernkastanetter, ghimbri (en trestrenget bas) og stemme.
Udover at Essaouira har været kendt som et “hippie-hangout” i årtier, er det også kendt for, at være en by, hvor selveste Jimi Hendrix besøgte byen op til flere gange.
Glæden ved at besøge byen, forstår vi. Rytmerne, stemningen og varmen, der blandes med vinden er nok til, at Essaouira vil være vores første tanke, når vi tænker på en dag at vende tilbage til Marokko.
Essaouira har så mange eventyr, vi mangler at opleve…
Her finder du Essaouira
Jeg er vild med Marokko. Farverne, pulsen, maden og de lokale. Et ret overset land som fortjener mere opmærksomhed, for det er da et sandt eventyr, at besøge landet.
Essaouira har jeg endnu ikke besøgt men jeg er bestemt blevet fristet. Sikke en medlevende beskrivelser af byen og i boede da så lækkert i den Riad.
Tak for historien og tips 🙂
Kh. Annette
Hej Annette,
Ja jeg ved jo, du har været i Marokko for jeg var inde og blive inspireret af dine blogindlæg fra jeres ture, inden vi selv tog derned – så vi takker også dig for den fine inspiration 🙂
Jeg vil til hver og en tid anbefale andre til at bo i en historisk riad, hvis man besøger byerne… det er SÅ stemningsfuldt!
Tak fordi du kiggede herind.
Kh. Lise
Skøn inspirerende artikel fra Essaouira , flotte billeder – – må være næste rejsemål – – kan du anbefale den Riad i boede – beliggenhed – osv ? hvis – – hvad hed den ? – bedste hilsner og tak for artiklen Lene
Hej Lene,
Tak fordi du læser med 🙂
Vi kan på det varmeste anbefale den riad, vi boede i. Den var smuk og lå fantastisk godt. Du finder linket til den her: http://aghatapalmsriad.com/
Vi vil blot gøre opmærksom på, at øverste etage, den som vi boede på, jo ikke havde adgang til poolen i haven. Der skal man booke 1. etage.
Rigtig god rejse 🙂
Dbh. Lise
Hej ! Jeg har faktisk boet i Essaouira i en del år (og andre steder i Marokko) – og kan kun dele din begejstring for stedet. Det er en vidunderlig by med en helt speciel og meget afslappet atmosfære. Og vinden kan være noget barsk – men ikke altid ! Så der er din beskrivelse måske lidt uretfærdig. Jeg har oplevet lune, stille eftermiddage på stranden, også langt hen i oktober, hvor folk med fornøjelse har plasket rundt i bølgerne. Og maden er da dejlig – synes jeg !! Ikke mindst al den vidunderlige fisk. Bliver man lidt længere, kan det anbefales at leje en bil et par dage (ca 200 kr pr dag) og køre ture, ned langs kysten mod Agadir findes dejlige strande og/ eller ind i bjergene, der er vidunderlige landskaber – og ganske udmærkede veje at køre på. Vh
Hej Hanne,
Det lyder vidunderligt med dine år i Essaouira. Og hvor er jeg glad for at du skriver, at jeg tager fejl med vinden. På mange måder er det jo altid uretfærdigt, når man skriver om et sted, man kun har besøgt en enkelt gang, fordi det bliver aldrig det fulde eller sande billede af stedet. Andre i min familie har også været der, og de oplevede det samme, altså at vinden var stærk, og når jeg tjekkede andre bloggers oplevelser af stedet, læste jeg det samme. Men det er dejligt at læse, at stedet kan meget mere, end hvad vi har oplevet. Det lyder ganske vidunderligt, som du beskriver det. Det synes jeg nu også stadig, at Essaouira er 🙂 Og maden, ja det er jo altid en smagssag og bare vores oplevelse. Men nu du nævner det, får jeg da helt lyst til at gå mere ombord i deres fiskeretter næste gang.
Og tak for tippet med Agadir 🙂 Ha det godt og hils Essaouira fra os 🙂
Dbh. Lise
Det med Jimi Hendrix skal tages med et gran salt. Han overnattede siger og skriver en nat i byen. Det var i 1968 og han og hans ven og to veninder parkerede luksusbilen på byens daværende eneste luksushotel, Hotel des Iles. Men det er sjovt at læse de mange historier. Jeg selv – som er journalist og bl.a. har deltaget i den årlige gnawafestival ca. 20 gange – har interviewet adskillige, der bedyrede, at de skam havde jammet med Jimi i Diabat. En anden vandrehistorie er, at han skulle have skrevet sangen Castles Made of Sand om Essaouira. Ligesom der på den kendte fiskerestaurant Chez Sam er et ungdomsbillede af Jimi i en gammel træramme med en dedikation på fransk fra Jimi. Stjernen var på den eneste ferie i den korte tid fra hans gennembrud i 1967 til han døde i 1970, og på en uge nåede de både til Rabat, Fez, Merzouga, Marrakesh og Essaouira, vel at mærke i en tid med dårlige veje og flokke af geder, der også ville være med i trafikken. Sangen udkom faktisk allerede i 1967, men hvorfor ødelægge en god historie? Og ja, jeg har selv været ude i den såkaldte Jimi Hendrix-villa i Diabat og der findes det obligatoriske foto, hvor jeg spiller luftguitar til Jimi’s minde… Det er i øvrigt sandt med vinden: at september og oktober er de fedeste måneder, mens selv somrene kan være en forblæst affære. Endelig er det sandt, at der er fede strande og landsbyer på vej sydpå. En guilty pleasure er Tafdna, som man når ad hovedvejen, hvor man passerer byen Smimou, krydser den lille bjergkæde og kører skarpt til højre (mod vest) lige efter man er kommet over bjerget. Vi snakker en stor bugt med mulighed for airbnb og som stadig er charmerende.
Kære Torben,
Hvor fint med dit input og tydeligvis indgående kendskab til Jimi Hendrix 🙂 I sidste ende, er der jo nok kun én der ved, hvor mange gange han besøgte byen 🙂 Anyways, dejligt at høre dine beretninger og input til, hvornår det er godt at at besøge området og de bedste strande – og ikke mindst fiffet til Tafdna – det lyder jo dejligt.
De bedste hilsener,
Lise