Kærlighed, kildevand og det græske ø-hav

Om at være late-bloomer og rejse i det græske ø-hav. Om at nå det, du ikke fik gjort eller nåede som ung. Om at leve livet nu og her.

I slut firserne, dengang jeg var 16-18 år og var færdig med folkeskolen, rejste mange af mine venner på “Interrail” (et pas du kunne købe for billig penge og rejse med tog rundt i det meste af Europa).

De tog afsted med rygsæk i små grupper af venner og kom hjem solbrune, forelskede i verden og de mennesker og kulturer de havde mødt. De fortalte om spændende steder som Paris, Barcelona, Madrid, Rom og Istanbul. De europæiske bynavne brændte sig ind i min nethinde fra deres mange sommereventyr.

Det var sommereventyr om udfordringer, fællesskab, forelskelser og deres møde med dem selv, hinanden og livet. Og det var historier om at sejle på færger mellem græske øer, bål på stranden og blæksprutter, der hang til tørre på havnene – og de farverige både, fisk i stimer og stikkende søpindsvin. Hedonismen i Grækenland.

Jeg indtog deres rejse-eventyr og drømte mig med på deres rejser, som skjult passager for at opleve lidt af det, de havde oplevet.

Det var ikke fordi, jeg ikke også tog afsted. Jeg var skam også på ferie. Jeg tog til Calella, diskoparadiset lidt nord for Barcelona. Ikke bare en gang. Nej, hele 3 gange var jeg afsted. Samme by, samme hotel og alle gange med samme ærinde. At gå i byen og feste.

Sådan havde jeg det bedst med at rejse. Jeg led af invaliderende social angst og Calella gav mig muligheden for at slå mig løs, føle mig fri og opleve lidt af det ungdomsliv, jeg dengang higede sådan efter.

Verden åbner sig

Først som 20-årig fik jeg også den store verden at se. Mine forældre valgte i 1992 at rejse 3 år til Singapore, og deres expat liv åbnede dørene for mine lukkede øjne og viste mig, gennem mine besøg hos dem, hvor fantastisk en jordklode, vi lever på. Jeg blev meget betaget af, hvor forskelligt vi lever og hvor forskelligt, vi vælger at leve vores liv.

Singapore blev trinbrættet til mange lange rejser i Asien og Australien og med det privilegie i baglommen, åbnedes ikke bare mine øjne, men også en uendelig kilde af nysgerrighed for at opleve verden. Den kilde løber stadig i mig, og har bragt mig til mange spændende lande.

Selv om jeg var lidt en late-bloomer, kom jeg også ud i verden. Jeg opdagede at verden gav mig et “helle” for angsten, som tog pause, når jeg var afsted, og jeg blot var til stede og oplevede verden, som den var lige nu og der.

Med de store rejser rundt i verden, vandrede mine tanker dog indimellem stadig tilbage ungdommens drømme om at rejse rundt i Grækenland og hoppe fra ø til ø, sejle med græske færger og opleve det hedonistiske liv.

Men kan man udleve en 16-årigs drøm som 37-årig?

Late-bloomers kan også

I sommeren 2008 tog Peter og jeg flyveren til Grækenland. Vi ville ned og opleve Grækenland og det hedonistiske liv. Vi havde netop opgivet drømmen om at få børn ved hjælp af IVF og adoption, og min far var meget syg af lungekræft. Vi havde brug for at stikke lidt af for en stund.

Vi fløj med lavprisselskab og landede i Athens lufthavn. Her fortsatte vi direkte med fly til Lesbos og begyndte her en 3 uger lang hedonistisk ferie, hvor vi ø-hoppede og gav slip på alle bekymringerne og gav os hen i det græske.

Fra Lesbos fløj vi til Santorini. Fra Santorini tog vi færgen til Naxos og herfra tog vi færgen tilbage til Piræus – indsejlingen til Athen.

Santorini, den smukke atol ø i det græske øhav

Rejsen til Grækenland indfriede alt, hvad jeg havde drømt om. Vi gav slip på det hele og lod os rive med af kærligheden, det kølige, græske vand og de græske øer, som lå spredt under vores vinger – fri af drømme – ægte og til stede.

Vi sov længe, vi badede til vi segnede, vi oplevede de græske landsbyer, spiste oliven og drak kold rødvin midt på dagen. Vi spiste os mætte i fisk og blæksprutter og gik i byen om aftenen, badede på vejen hjem om natten…

Blæksprutter der hænger til tørre, klar til frokosten

Færgerne sejlede os over de blåeste vande. Øerne i solnedgangen ragede op som sorte silhuetter, som lag på lag forsvandt ud i natten. Med stemmer og tove, der blev kastet til kajs ved nye havne vågnede vi op om natten og mærkede suset af græsk puls og liv.

Det kan godt være, at jeg ikke nåede at komme på Interrail. Det kan godt være, jeg troede ø-hopning i det græske øhav var forbeholdt de unge og smukke. But I tell you, bare fordi man er late-bloomer behøver det ikke betyde, at vi ikke skulle opleve kærligheden, kildevandet og det græske ø-hav.

One life – go live it!

Som afrunding på det hele, kan jeg fortælle, at jeg desværre mistede min far 3 måneder efter. Men allerede 2 måneder, efter vi kom hjem, stod vi med en positiv graviditetstest, vores sidste IVF forsøg var alligevel lykkedes og 9 måneder efter kom vores søn, Sebastian til verden.