Det var, hvad vi så for os, da vi valgte at give vores søn en ægte snorkel-oplevelse i et tropisk paradis. Forventningerne var derfor temmelig høje, da vi steg på motorbåden i den malaysiske by, Besut, for at sejle til øerne Perhentian Islands.
Peter besøgte øerne allerede i 1994, hvor han backpackede rundt i Asien, og han var spændt på, om øerne stadig var lige så eksotiske som for 30 år siden.
Alle så vi frem til at nyde ø-livet og dykke ned i det tropiske hav, og vi var nysgerrige på om 4 dages ø-liv var noget for os.
Ankomsten til Perhentian
Der er noget helt særligt over at ankomme til en ø. At fragte sig selv over hav for at gå i land på en ø er i mine øjne ret eksotisk – uanset hvilken ø. Følelsen der opstår i kroppen, når øen dukker op i horisonten, spændingen over, hvad der venter os, detaljerne der bliver tydeligere… og så… når motoren slukkes og alt bliver stille, og kun bølgerne der slår mod båden synes at nå mine ører… den følelse er ikke mindre end fantastisk.
Sådan var det også at ankomme til Perhentian. Jungleøerne der dukkede op i det turkise hav med dens palmer og malaysiske træhuse på pæle, broerne som bådende lå fortøjet ved og alle drømmene, der pludselig manifesteres foran os. Scenen var perfekt!
Efter at have forceret en noget besværlig opstigning fra motorbåden med mit halv stive ben og overlevede en lang gyngende pontonbro, kom vi i land. Vi smed bagagen i vores lille træhytte og skyndte os ned til restauranten for at få noget at spise og drikke. Vi kunne næsten ikke vente på at komme ud og opleve øens strande og lækre hav.
Strandene på Perhentian
Der er stor forskel på strandene, alt efter hvor du bor på Perhentian Islands. Vi boede på Pulau Perhentian Besar, lige der, hvor strædet går mellem de to øer, og havde derfor udsigt fra vores strand til naboøen Pulau Perhentian Kecil. Vores hytter lå lige ned til stranden, hvor der også var 2-3 strandrestauranter og et par flere i gå-afstand.
Strandene, hvor vi boede, havde lyst koralsand og var omkranset af høje, vajende palmer. Havet var krystalklart og lysten til at dykke ned til de tropiske fisk, blæksprutter, hajer og koraller var allestedsnærværende. Vandet er 27-30 grader året rundt, og de milde bølger og sandbund gør havet ualmindeligt lækkert at bade i for både børn og voksne.
Det var lige det her vi drømte om – og nu kunne Sebastian få lov at opleve en rigtig tropisk ø.
Der gik heller ikke lang tid, før vi hoppede i badetøjet og med solcreme glinsende kroppe, masker og snorkel dykkede ned i Perhentians virkelige skatkammer… havet.
Krystalklart vand, koraller og tropiske fisk
Åh hvilken fryd det var at vade ud i det varme vand, skubbe masken på plads og dykke ned under havets overflade. Vandets sigtbarhed var uovertruffen og rundt om os vrimlede det med fisk i alle mulige størrelser og farver. En undertrykt længsel efter at genopleve min snorkel oplevelse på Tioman Island i 1990’erne nærmest eksploderede i mig. Her var jeg tilbage under havet, som med solens klare stråler var det lyseste sted i universet, med fisk og krabber og nip- og nappe lyde fra de koral spisende fisk… min lykke var gjort.
Vi snorklede hver eneste dag. Og for hver gang vi dykkede ned under havoverfladen, oplevede vi noget nyt, som vi glade delte med hinanden. Vi snorklede fra flere forskellige strande, men fandt vores egen lille spot, som blev vores foretrukne sted. Havet forandrede sig fra gang til gang, alt efter hvornår på dagen vi kom og hvordan vejret var. Det bedste var følelsen af at udvide snorkel territoriet og på den måde opleve nye fiskearter og koraller.
Vandet vrimlede med fisk, klovnefisk, papegøjefisk, kirurgfisk, rokker, triggerfisk, krabber og revhajer. Vi jublede hver gang vi så noget nyt og jeg må sige, at jeg der har “fiske-fobi” blev dejligt udfordret, ikke mindst de gange, jeg svømmede tæt på rev-hajerne. En måned mere i det hav og min fiske-fobi vil være kureret.
Dyrene på Perhentian Islands
Men det er ikke kun havet omkring Perhentian Islands, der er rigt på dyreliv. Øen har flotte sommerfugle, ørne, nektarfugle og hornfugle, gekkoer, varaner og eremitkrebs. Edderkopper og slanger er der også. Vi så flotte fugle, sommerfugle, gekkoer, varaner og edderkopper. Sidstnævnte i vores hytte… og to kæmpestore mellem palmerne.
På billedet herunder er en varan på vej op til en af strandens restauranter, øjensynligt for at finde en godbid et sted. Vi så flere meget store varaner – det er et meget fascinerende dyr. Og nåeh ja, så var der jo også egerne, som tiggede ved bordene og som små madtyve sad på lur i palmerne for at stjæle maden, når vi ikke så det.
Maden på Perhentian Islands
Hvad drømmer du om at spise på en tropisk ø, hvor du bader dagen lang? Drømmer du om hummer og skaldyr på grill og eksotiske friskfangede fisk? Det kan du sagtens få på Perhentian – i hvert fald, der hvor vi boede. Her blev der hver aften tændt op i grillen, hvor de indfangede fisk og andet kød blev grillet på gæsternes anmodning.
Drømmer du om malaysiske retter, lokale retter, vestlige retter, vegetariske retter og dessert? Det kan du få, hvor vi boede. Jeg tror der er stor forskel på, hvor du bor på øen, men du kan tage en taxibåd rundt til de forskellige restauranter, som ligger spredt rundt om på øen, og spise der hvis du får brug for det.
Hver dag spiste vi på en af restauranterne, der lå tæt på vores resort. Her spiste vi i strandkanten og drak de herligste friskpressede juices til. Særligt mango- og matcha smoothies. Om aftenen fik vi kolde øl, der perlede af kondens i den tropiske aften varme.
Morgenmaden bestod ofte bananpandekage, roti canai, omelette – eller en eller anden sandwich. Jow jow, vi manglede skam intet.
Det bedste var, at vi altid sad ude og altid med havet ved vores side. Lige præcis, som vores tropiske ø-drøm havde handlet om.
Afslapning og opladning
Midt i alle forberedelserne og forventningerne til at besøge Perhentian Islands med 4 overnatninger, lå der også en lille snert af bekymring. For hvordan ville vi ha’ det med at være på en ø, hvor det eneste vi kunne foretage os ville være at sove, snorkle, spise og slappe af? Ville vi kunne det? Ville Sebastian kede sig? Var det mon for mange dage?
Det er selvsagt, at der nærmest ingen internet var at hente på øen. Det var vi alle forberedt på. Vi må erkende, at vi har hang til at tjekke vores mobiler lidt for ofte, når vi rejser. Særligt bruges de til at synke ned i en personlig boble, når vi har været ude og opleve en masse i løbet af en dag. Det kunne vi jo så ikke her. Spørgsmålet var så, om vi ville savne det?
Når jeg tænker tilbage på de 4 dage vi havde på Perhentian Islands, tænker jeg ikke et øjeblik på, at vi kedede os. Ikke et eneste øjeblik.
Kedsomhed opstår ofte, når man mangler inspiration eller interesse for det man befinder sig i. Kedsomhed opstår også, når man udfordres for lidt eller gentagne gange udfører de samme aktiviteter.
Vores dage på Perhentian Island var ingen af disse ting. Alt var nyt for os. Færgen, pontonbroen, ø-livet, snorklingen, fiskene, strandene og det at være sammen på en ø. Vi snakkede meget om det vi oplevede og så. Vi undersøgte ting, vi ikke forstod (som da de røg for dengue myg på den anden ø), spillede en hel masse kort, slappede af, gik ture, badede, og badede igen. Og igen.
Da vi begyndte at skabe daglige rutiner og nogle af tingene begyndte at gentage sig, ja, så skulle vi hjem. 4 dage viste sig at være helt perfekt for os. Vi nåede aldrig at kede os. Tværtimod.
Aftenerne på Perhentian Islands
Sådan ser man ud, når man har nydt 4 dage på Perhentian Islands
Efter 4 dage i det tropiske paradis, pakkede vi vores tasker, tjekkede ud og sejlede tilbage til fastlandet. Mætte af varme, strand, vajende palmer og ø-liv. Med saltvand og zen i sindet, fortsatte vi vores eventyr i Malaysia – nærmere betegnet en uge på Borneo.
Når livet er lidt hårdt herhjemme og jeg indimellem ligger og har svært ved at sove, tænker jeg ofte tilbage til vores 4 dage på Perhentian Islands.
I mit sind dykker jeg ned i det klare hav, hvor solens stråler danser om korallerne og alt bliver stille. Helt stille. De eneste lyde, jeg hører og fokuserer på, er fiskenes nip-nappen…
Det er derude. Det er der lige nu.
