Kæmper du selv eller kender du nogen med udfordringer som angst, stress, handicap eller lignende? Eller er du blot nysgerrig på, hvordan det at rejse med udfordringer påvirker rejser? Og ønsker du at finde gode råd og tips til, hvad du selv kan gøre. Så læs videre her…

Jeg har ikke selv udfordringer jeg kæmper med, men har haft det tæt inde på livet det meste af mit liv. Min bror, som desværre ikke er her mere, var handicappet med muskelsvind, og kvinden i mit liv – Lise – kæmper med angst, og CRPS – Complex Regional Pain Syndrom (refleksdystrofi). Så jeg har i den grad haft og har det stadig inde på livet at rejse med udfordringer.

Det har gjort mig nysgerrig på, hvordan forskellige rejsebloggere oplever dét at rejse med udfordringer. Jeg har spurgt og har været så heldig, at 3 rejsebloggere har ville skrive lidt om deres erfaringer.

Jeg vil derfor give ordet videre til Lise, Kirsten og Linda. De fortæller her hver i sær om deres oplevelser.

Lise Kryger (eventyrsstyrelsen.dk)

Lise Kryger, blogger på Eventyrsstyrelsen Mine udfordringer er 36 års angst + en nervelidelse i venstre ben, CRPS (complex regional pain syndrome, for nogle bedre kendt som refleksdystrofi).

Jeg blev ramt af svær social angst i 15-års alderen og har kæmpet for at slippe angsten det meste af mit liv. Socialangsten er, efter jeg blev mor, blevet udvidet med katastrofetanker, som trigges særligt ved transport og rejser, hvor frygten for at dø trigges. Det kan f.eks. vise sig ved bilkørsel, flyvninger, sejlads mm. Angsten har påvirket mit liv og livsvalg på alle måder, men har også været med til at forme den person, jeg er i dag og det liv, jeg lever i dag. Jeg fik i januar 2023 tilkendt førtidspension netop pga. angst.

Efter en operation for modermærkekræft, har jeg fået en kompleks smertetilstand i benet, som gør, at jeg har svært ved at gå meget mere end 1200 meter af gangen. Da lidelsen gør, at jeg ikke kan bøje benet, kan jeg ikke sidde på knæ, kravle, sidde på hug m.m. Det kan måske være svært at forestille sig, men det påvirker mit liv i uendelig mange situationer.

Hvordan påvirker udfordringerne dig og dine rejser?

Min socialangst har på mange måder holdt pause, når jeg har rejst. Der har dog været situationer, hvor den er dukket op, mens jeg har været på rejse, men i forhold til den angst, jeg føler i Danmark, er det næsten som om angsten holder ferie, så snart jeg er ude over grænsen.

Der, hvor angsten har spillet ind, har været i de sociale situationer, der kan opstå f.eks. på hostels, hvor backpackerne mødes, spiser sammen, hygger sammen om aftenen, oplevelsesture med præsentationsrunder og andre fælles sociale arrangementer.

I dag er den sociale angst ikke så tydelig når jeg rejser, fordi den måde jeg rejser på med min familie gør, at jeg ikke rammes så hårdt af angsten.

Til gengæld er det som om mine katastrofetanker, som får mig til at fokusere på risikoen for at dø, eller at noget skal ske med min familie er skaleret op. Det koster mange søvnløse nætter, men også en hel del arbejde i at omstrukturere tankerne og planlægge, så jeg opnår stabilitet og stressfrie perioder, mens vi er på rejse.

Katastrofetankerne er derfor også blevet aktiveret, nu hvor vi står overfor vores første rejse, efter jeg er blevet ramt af CRPS og dermed skal rejse med et ben, der begrænser min bevægelighed betragteligt. Det er helt nyt for mig at skulle rejse med den form for smerte og fysisk begrænsning, og jeg aner ikke, hvordan det bliver.

F.eks. allerede nu, inden rejsen, må vi forholde os til, hvilken form for rejse, der giver mening, når jeg ikke kan gå så meget pga. benet. Vi må f.eks. knække flyrejsen til Østen over, fordi at jeg kan hvile benet med en nats søvn undervejs. Derudover er der valg af flysæder der spiller ind, evt. kørestole i lufthavnen, lange køer ved terminaler, pauser, transport mellem vores destinationer, oplevelser osv. osv. Det føles meget omfattende lige nu, men jeg tror og håber på, at mine erfaringer undervejs giver mig styrke og lindring.

Hvorfor rejser du, selv om du har udfordringer?

Først og fremmest: Jeg ELSKER at rejse! At bevæge mig fra mit hjem for en stund og for at opleve, hvordan andre mennesker lever i andre lande er et eventyr, jeg ikke kan lade være med at opsøge igen og igen. At rejse og opleve verden giver mig mod og styrke til at håndtere de udfordringer, jeg lever med i mit daglige liv i Danmark.

Jeg har levet længe nok med angsten til at vide, at den kan opsluge mit liv, hvis ikke jeg sørger for at holde min livsglæde ved ilden på samme tid. Ved at bestræbe mig på at nære mig selv med eventyr og oplevelser, kan det opveje et langt liv med angst, hvor mange af mine livsvalg er baseret på min angst.

Min nervelidelse er formentlig et resultat af et overbelastet nervesystem gennem et helt liv, og psyken har derfor nu stor indflydelse på, hvor mange smerter jeg oplever i benet. Derfor råder neurologerne mig til at tage mine livsvalg ud fra, hvor meget glæde det bringer mig. Det vil jeg meget gerne lytte til og handle på.

Gode råd til at rejse med udfordringer

Jeg synes det er svært at give gode råd til andre, når jeg ikke føler, jeg mestrer det helt selv. Men da jeg jo har haft udfordringer, jeg har forholdt mig til gennem mange år, kan mine erfaringer måske inspirere eller give mod til andre om også at turde rejse ud i verden på trods af udfordringer.

Jeg har f.eks. skrevet lidt om, hvordan du håndtere det at rejse med angsten. Det er råd og erfaring jeg selv benytter mig af, når jeg rejser. Læs artiklen her: “Rejser du med angst i bagagen? 9 tips til mindre angst under rejsen”.

De mest spændende rejseoplevelser er oftest dem, hvor jeg har turdet vove mig længere ud, end jeg normalt tør, og hvor jeg har gennemført en udfordring og måske endda ligefrem opnået stor succes med det.

Jeg er stor fan af at eksponere mig for angsten gradvist (har opnået store effekter mht. min angst), men jeg må også samtidig erkende, at på lige netop rejseområdet bliver jeg så ivrig på at opleve, at jeg glemmer at planlægge i gradvise trin og kommer nemt til at overeksponere (tage for store skridt, der kommer til at vække min angst).

Mht. at rejse med CRPS har jeg ikke så mange gode råd, endnu, andet end disse, som jeg siger til mig selv, nu jeg selv står midt i det:

  • Du er ikke alene om det, du føler
  • Du må gerne give udtryk for dine behov
  • Du må gerne sige nej og vælge fra
  • Hvad andre vælger, er ikke nødvendigvis dét, du har brug for og har lyst til – og det er okay
  • Selvom du ikke kan alt det, de andre kan, så find det, du kan, og led efter meningen og glæden i det
  • Vær kreativ med dine begrænsninger, de kan føre dig til noget nyt. F.eks. “Hvis livet giver dig citroner – så lav limonade”- tanken
  • Det er også ok, hvis ingen af disse råd kan bruges, vi er alle forskellige – heldigvis.

Jeg håber, at du finder vejen til at rejse med dine udfordringer. At rejse kan vise sig at blive livsforandrende og den bedste beslutning, du har taget. Pas på dig selv, lyt til dig selv og vær tro mod dig selv. Verden er også din.

Kirsten Kester (mitlivsrejser.com)

Kirsten på Påskeøen, Chile (2014) Mit handicap Arthrogryposis Multiplex Congenita (AMC), gør jeg er kørestolsbruger, jeg kan stå, men ikke gå.

Der er utroligt mange udfordringer ved at rejse som kørestolsbruger, men skal jeg skære ind til benet, er de værste udfordringer, både herhjemme og på rejsen, trapper og manglende, eller for små handicaptoiletter.

Trapper findes overalt, som kørestolsbruger er de umulige at forcere. Især på rejsen. Hjemme har jeg altid en rampe i min bil, som kan klare 4-5 trin, men rejser jeg uden bil/ rampe må jeg bæres. Og det er jeg blevet, rigtigt mange gange. Jeg tror den værste gang var ned fra 8. sal i Hong Kong, efter elevatoren gik ud af drift. To tynde kontormedarbejdere hjalp min mand, så godt de kunne. Vi var meget taknemmelige, da vi godt kunne se, de næppe havde båret meget andet end en lommeregner, og deres attachétasker i deres liv.

Generelt er der mangel på handicaptoiletter, verden over. Derudover virker det som om dem som har tegnet/ planlagt handicaptoiletter intet begreb har om, hvor meget plads en kørestol, plus en hjælper eller to har brug for. For at sige det meget mildt, er det en skændsel, at der ikke er bedre forhold. Vi skal alle benytte et toilet flere gange dagligt, det er en temmelig basal ting, og en menneskeret. Når man ser på de manglende og dårlige forhold er det, ja mildt sagt hovedrystende. Min mand og jeg leder indimellem flere timer for at finde et egnet toilet. Det er for dårligt, og lande verden over bør stramme op.

Hvordan påvirker udfordringerne dig og dine rejser?

Kirsten tomler i Australien (1994)
Kirsten tomler i Australien (1994)
Trapper løser jeg som skrevet ovenover ved at blive båret, og det har jeg egentligt altid haft det fint med, selvom det har været lidt skræmmende til tider.

I 2014 fik jeg post commotionelt syndrom (PCS)/ langvarig hjernerystelse, som bl.a. påvirker det parasympatiske nervesystem, dvs min stressknap altid er tændt i et højt eller højere niveau end normalt, så derfor er jeg ikke så habil til at blive båret længere. Af samme grund har min mand, som jeg rejser med, og jeg ikke fløjet siden 2014, og jeg har nu altid min elektriske kørestol, bil samt rampe til trapper med. Der er masser af steder hvor vi ikke kommer, men vi vælger at fokusere på hvor vi kan komme, i stedet for at blive frustreret over, hvor vi ikke kan komme. Desuden er vi begge udstyret med en utrolig god fantasi, har masser af idéer, og mere end tredve års rejseerfaring.

De manglende eller dårlige toiletforhold påvirker mig, især efter jeg nu også er syg med PCS, rigtigt meget. Jeg bliver vanvittig frustreret. Dels er det møg ubehageligt ikke at kunne komme på toilet, derudover er det rigtig usundt. Og, skal jeg være helt ærlig, bliver jeg harmdirrende vred på EU, på lande, på regeringer, på borgmestre, på arkitekter osv, over man ikke gider gøre sig umage. Det burde være enkelt og ligetil.

Hvorfor rejser du, selv om du har udfordringer?

Jeg har altid levet mit liv, som var jeg ikke handicappet. Aldrig rigtigt bevæget mig i handicapkredse, og tænker egentligt oftest tingene kan lade sig gøre, fremfor det modsatte. Ofte er jeg blevet tiltalt på en måde, hvor jeg kan høre folk glemmer jeg er handicappet, og det tænker jeg er at foretrække. Jeg er jo ikke mit handicap, men en person som nu er formet af et genmateriale, min opvækst, mine venner, omgangskreds osv. Præcis som alle andre. Derfor rejser jeg, trods udfordringer. Mine gener ligger ligefor til oplevelser og eventyr, så det må jeg jo efterleve.

Gode råd til at rejse med udfordringer

Jeg har gennem årerne rådgivet mange ifm at rejse, og overkomme forhindringer.

Mine bedste råd har vistnok været:

  • Start med din hjemby. Udfordre dig med noget som er svært, og optrap det svære. Kan du klare dét, kan du rejse.
  • Desuden skal man altid medbringe en god fantasi til at løse udfordringerne henadvejen.

Linda Hirschgaard (rejseskribenten.wordpress.com)

Jeg er Linda, jeg har rejsebloggen Rejseskribenten. Jeg er tidligere rejseleder med speciale i Tyskland og Østrig, men har bevaret lysten og passionen for at rejse, er nysgerrig og er på evig jagt efter gode, gerne ukendte, historier, der fortælles med et glimt i øjet. Desuden er jeg en ivrig fotograf, som fotografere alle billeder til blog, diverse sociale medier og bøger selv.

Udover min rejseblog, som jeg startede i 2013, så er jeg også forfatter til en række rejsebøger. Jeg debuterede som forfatter i 2015 med bogen ’Harzen - Heksenes Land’, og udgav i december 2022 den ottende bog i rækken af rejsebøger. Siden 2021 har jeg haft min egen rejsebogsserie ’Rejseskribenten Rejser Til…’. Ens for alle mine bøger og historier på min blog er, at jeg elsker historie, og det synes jeg selv, at det lykkes at få delt med alle der klikker forbi bloggen og læser mine bøger. Jeg vil hellere skrive detaljeret om eksempelvis et historisk sted, end at skrive om overnatningsmuligheder, restaurantanbefalinger og tip til steder, hvor man kan shoppe.

Læs eventuelt mere om mine – indtil nu – otte bøger på siden her: www.rejseskribenten.wordpress.com/category/boger/omtaler/

Jeg skriver lige pt. på en bog om mit rejseliv med udfordringer på godt og ondt, håber den udkommer i løbet af 2023.

Men det man ikke lige kan se er, at jeg har en lang række udfordringer som angst, PTSD samt har piskesmæld, daglige smerter i ryg og nakke, og et ødelagt knæ.

Piskesmældet fik jeg efter to trafikulykker i starten af 2012, senere samme år blev jeg diagnosticeret med PTSD og angst. Knæskaden fik jeg i 2017, da jeg trådte forkert på vej ud af et tog, og havde undervurderet det sidste trin fra toget ud på perronen, og så gik korsbånd og menisk i stykker, men det blev vurderet at jeg ikke skulle opereres, med det resultat, at jeg i dag har et ustabilt knæ, og er derfor faldet rigtigt mange gange, fordi benet pludselig er blevet ’gummiagtigt’.

Hvordan påvirker udfordringerne dig og dine rejser?

Kan godt lide at I kalder det udfordringer frem for diagnoser, for jeg bryder mig ikke om ordet diagnose, og bruger selv ordet udfordringer.

Naturligvis påvirker mine udfordringer mine rejser, selvom jeg forsøger ikke at lade mig påvirke. I mange år har jeg taget toget, når jeg har været ude at rejse, det har fungeret for det meste, men har på de seneste rejser været meget udfordret, da der desværre har været hændelser som udfordrede min angst og PTSD, som eksempelvis larm, mange mennesker og togkaos med manglende informationer undervejs på rejsen. Det har fået mig til at finde andre transportmuligheder end toget, så det bliver egen bil på de kommende rejser, så håber jeg at det hjælper lidt på de stressende oplevelser, som har kostet dyrt på kræfterne. Bare det at stige ind og ud af et tog stresser mig, især hvis der er mange der også gerne vil ind/ud samtidig, og ikke lige har forståelse for at jeg er en anelse langsommere end dem, mest fordi oplevelsen med uheldet, hvor jeg trådte forkert, stadig sidder dybt i min hukommelse.

Jeg bliver hurtigere træt end andre samtidig er jeg nødt til at tænke over, hvor er der muligheder for at holde pauser undervejs (bænk/café), hvor er den nærmeste bus/tog/sporvogn, er der langt at gå og mange andre ting, som andre måske ikke lige tænker over når de rejser. Jeg er nødt til at lave en god research og planlægning før en rejse, skal have alle overnatningssteder booket på forhånd.

Jeg vælger ofte mindre hoteller eller steder, hvor jeg ved, at der ikke er unødvendig uro eller larm, samt hvor jeg ved, at jeg kan sætte mig i et stille hjørne i en lounge med en god bog eller en kop kaffe, og hvor der gerne er mulighed for at købe en sandwich eller et mindre måltid mad, hvis jeg er for træt til at gå ud i byen for at finde en café eller restaurant om aftenen.

Et andet af mine krav, som jeg ikke kan se bort fra, det er at der skal være elevator. De fleste hoteller er gode til at oplyse det på deres hjemmesider, men har desværre oplevet flere, der ikke har oplyst det på deres hjemmeside. Andre steder har jeg oplevet at de har haft en elevator, men adgangsforholdene til receptionsområdet har været kritisable når det gjaldt handicapvenligt. Jeg har oplevet at have booket et hotel, der udefra så handicapvenligt ud, men da for at komme op til receptionen, så skulle jeg op af en lang trappe, og for at komme til elevatoren var der også trapper. Derfor er jeg nu begyndt at vælge steder der selv skriver at det er handicapvenligt, selvom det så har betydet, at jeg har måtte vælge lidt større hoteller end det jeg egentligt foretrækker.

Hvorfor rejser du, selv om du har udfordringer?

Jeg rejser, fordi jeg vil ikke lade mig begrænse af mine udfordringer. Jo, jeg ved, da godt at jeg kommer aldrig til at kunne gå de spændende vandreruter, eller måske ikke lige se steder, hvor mine fysiske udfordringer sætter en stopper. Men der er heldigvis mange andre steder, som venter derude, hvor jeg kan komme selv når mit ben eller rygsmerterne begrænser mig i min gang. Jeg er nysgerrig af natur, eventyrlysten og jeg ved, at der er masser af historier der venter derude.

Gode råd til at rejse med udfordringer

At rejse med udfordringer, om det er fysisk eller psykisk, kræver en del mere planlægning før rejsen, man skal være villig til at ændre planer, hvis kroppen eller psyken en dag siger… ’i dag skal du slappe af’, det sker, så tager jeg ofte hen i en park, tager ud i naturen eller tager hen på en café, og finder et roligt hjørne og bare lader ’verdenen glide forbi’. Jeg lader mig ikke stoppe, og har altid min stok (har en der kan klappes sammen, og ikke fylder meget) med i tasken, bare for en sikkerheds skyld, og den giver mig sikkerhed, når jeg går.

Desuden foretrækker jeg at rejse selv, har prøvet at tage med på busrejser, men det fungerer ikke. Flere har da også spurgt om de kan komme med, når jeg rejser, svaret er nej… simpelthen fordi jeg slapper bedst af i selskabet med min notesbog, min kuglepen og mit kamera. Jeg har i mange år haft svært ved at acceptere, at jeg ikke kan alt det andre kan, men har nu fundet min vej til at komme på eventyr, for der er plads til alle.

God rejselyst til alle