Vi havde læst lidt om stedet – den lille (tidligere) fiskerlandsby Bangbao, på Koh Changs sydspids. Efter sigende skulle det være lidt af en turistfælde, men eftersom vi kom i off season var det lidt af en anden oplevelse vi fik, ja faktisk blev vi vældigt overraskede og fik os lidt af et eventyr den dag.
Vi ville ud og se lidt af øen, nu vi endelig var nået om på den anden side af jorden og havde kørt det meste af en dag for at nå ned til Thailands anden største ø, Koh Chang. Denne dag var det egentlig et marked vi gik efter. Sebastian havde fået lidt feriepenge med fra mormor og pengene brændte i hans lomme. Han ville finde gaver til hans venner derhjemme.
Vi havde forberedt os på at stedet nok var noget turistet. Men tanken om at landsbyen bestod af små hytter på pæle, langs en 700 meter lang mole, vækkede vores nysgerrighed.
Da vi blev smidt af taxi-bussen stod vi pladask foran molen som stak ud fra den lille landsby. Lang og overdækket rakte den ud af så langt øjet rakte. Vi var stort set de eneste turister. Det var regntid i Thailand og især på Koh Chang regner det rigtig meget på denne årstid. Men lige nu gjorde det ikke noget. Det regnede i øvrigt heller ikke hele tiden – selvom det godt nok var en hel del og langt mere, end vi oplevede af regn i Bangkok.
Og så gik vi ellers på gavejagt til vennerne. Molen var spækket med små turistbutikker på pæle. Bagved butikkerne var der små gangbroer ud til hytterne, som de lokale boede i. Længere ud af molen var der også restauranter og caféer og dykkerbutikker. Efter at have fundet et par gaver nåede vi ud til de smukke fiskerbåde, som lå og duvede stille i bølgerne. Tomme. Nogle fiskede og nogle kørte forbi på scooter.
De thailandske både fascinerer mig. De er lavet af træ og malet i de smukkeste, farverige farver. Ude i stævnen er de rigt dekoreret med farvede stykker stof og mange af dem har blomster bundet rundt om. Ofte bruger de farverne fra det thailandske flag (rød, hvid og blå).
De farvede stykker stof og de smukke blomster på bådene er smukke, men de er der ikke kun for at dekorationens skyld. De er der for at bringe held og beskyttelse ude på havet ved at ære havets ånderne Mae Yanang – rejsegudinden, som siges at leve i båden.
Helt ude for enden af molen stod der et stort fint, hvidt fyrtårn. Naturligvis med en thailandsk, farverig dekoration.
Det var også på denne mole, at Peter prøvede dét han døbte “Tillids-bænken”. “Tillids-bænken” var en dejlig bænk, opsat på molen som gelænder. Læner du dig bagover og slapper af er det fordi du har den fulde tillid til at bænken er i god stand. Peter var tillidsfuld og fik et hvil i skyggen.
Bangbao har tidligere været centrum på øen Koh Chang og bestod for længe siden af fiskere. I dag har de skiftet fiskenettet ud med souvenir shops som ligger tæt pakket (og overdækket) hen over molen. I dag består Bangbao omkring 90% shopping butikker og 10% fiskeri.
Manden på billedet nedenfor er formentlig en af de 10% som stadig erhverver sig ved fiskeri. Vi sad og fik en kold Chang og Sebastian en mango-lassi, da vi opdagede at han var på vandet ikke ret langt fra, hvor vi sad. Hans stille bevægelser og nærvær med det han lavede var smukt. Og vi blev helt stille, mens vi sad der og fulgte hans bevægelser.
Koh Chang er en ø fyldt med bjerge, jungle, vandfald og små landsbyer dottet rundt omkring. Bangbao har de sidste årtier undergået en kæmpe udvikling grundet turismen. Jeg har ikke oplevet dette, blot rammerne. Og jeg synes sagtens jeg vil anbefale at tage dertil i juli måned.
Tag en taxa-bus til Bangbao og nyd stilheden, det smukke hav og de bounty-lignende strande rundt om. Lad dig falde ned på en bænk på en mole. Flad ud, mens du følger de langsomme bevægelser fra en fisker på havet. Se de smukt malede og dekorerede både. Spis lidt, drik lidt. Nyd solen mellem regnskyllene.
Så skal du nok få et eventyr ud af en julidag – i Bangbao.
Nyttige links
-> Bang bao Travel Guide
-> The Koh Chang Island Guide
