Vi var lige kommet fra Tyskland, hvor vi havde været tvunget til et ekstra ophold på grund af problemer med bilen, og det føltes næsten, som om det først var nu, vores rejse for alvor startede. Det første stop på turen sydpå blev Maribor i Slovenien – en destination, vi allerede hjemmefra havde planlagt som et stopover på vejen mod Kroatien.
Ingen af os havde været i Slovenien før, så jeg var spændt på, hvad byen havde at byde på. Og det viste sig hurtigt, at den havde endnu mere at byde på, end vi havde forventet – på trods af, at vi kun havde knap et døgn til rådighed.
Maribor er Sloveniens næststørste by og ligger i det smukke Steiermark-område. Det er samtidig ikke en by, de fleste danskere kender. Allerede da vi kørte ind i Slovenien, kunne man mærke, at landet var noget særligt. Og da vi ankom til Maribor, var det, som om en helt særlig ro sænkede sig over os – selvom byen samtidig summede af liv.

Den gamle bydel blev hurtigt stedet, hvor vi bare havde lyst til at sætte tempoet helt ned. Den er livlig og fuld af charme, men samtidig overskuelig, så man nemt kan gå rundt og lade sig føre med. Midt i det hele står verdens ældste vinranke tæt ved Drava-floden, som stadig giver druer den dag i dag – en lille, men smuk påmindelse om, hvor dybt vintraditionerne stikker i Maribor.

Promenaden langs Drava-floden er helt fantastisk. En lille oase fyldt med restauranter, caféer og liv – og samtidig utroligt smuk. Det er, som om byen har fundet en sjælden balance mellem ro og puls. En disciplin, kun få byer mestrer.

Grøn øl og aftensmad
Efter en rolig eftermiddag i den gamle bydel begyndte sulten at melde sig og vi gik lidt rundt i byen for at finde et sted, hvor vi både kunne få mad og en øl. Stedet vi faldt over var “La Cantina CENTER pizzerija in špageterija” – her så det ud til at vi kunne få god mad, som adskilte sig fra det tyske mad vi havde levet af de sidste 3–4 dage.
Naturligvis var det første, jeg bed mærke i at de serverede grøn øl – hvilket jeg naturligvis blev nødt til at bestille. Lise var knap så modig med valget af øl, og jeg tror måske at hendes valg nok var bedre end mit.

Vi bestilte naturligvis også mad, Lise fik en salat med laks, og både Sebastian og jeg fik en pastaret. Begge dele smagte virkelig godt, men skulle jeg vælge om, ville jeg nok have taget Lises ret, da den var mere frisk i smagen, men det er nok mere en smagssag.
Omgivelserne på restauranten var hyggelige, og der var masser af liv på den gode måde, uden at det blev til larm eller uro. Og så var det jo bare fantastisk at sidde der i varmen, med en kold øl, godt selskab og føle at rejsen kun lige var begyndt.
Den gamle bydel
Maribor er ikke en stor by, så det er nemt at komme rundt for at se på byen. Specielt den gamle bydel har mange smukke spots, spots der måske ikke er attraktioner i sig selv, men bare giver stemning og sjæl til en by.


Her er nogle af de ting vi oplevede og du også kan opleve, hvis du går rundt i den gamle bydel.
Maribor Slot
Et af de første steder vi nåede forbi var Maribor Slot, som uden tvivl er en af byens mest ikoniske bygninger. Slottet blev opført mellem 1478 og 1483 efter ordre fra kejser Frederik III og fungerede dengang som forsvar for den nordøstlige del af bymurene. I dag står det som et smukt minde om byens historie. Da vi ikke var i byen så længe, og fordi det efterhånden var blevet aften, måtte vi nøjes med at se bygningen udefra, men hvis du har mere tid til rådighed, kan du blive meget klogere på historien omkring bygningen på Regionsmuseet – hvilket skulle være en spændende oplevelse. Museet ligger lige ved siden af Maribor Slot.
Monument NOB
Meget tæt på Maribor Slot fik vi øje på et monument på Trg Svobode-pladsen. Ved første øjekast virker det måske ikke specielt imponerende – og heller ikke særligt kønt. Men da vi kom tættere på, lagde jeg mærke til, at hele monumentet var dækket af tekst. Det gjorde mig nysgerrig.

Monumentet er udført i bronze af Slavko Tihec i 1975. Navnet NOB er en forkortelse for “Narodnoosvobodilna borba”, som betyder “national befrielseskamp” og henviser til den slovenske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. På monumentet er indgraveret grafiske kopier af offentlige bekendtgørelser om henrettelserne af gidsler og oprørere – i alt 667 mennesker – samt et afskedsbrev fra Jože Fluks, en mand der selv blev dømt til døden.
Pludselig fik monumentet en betydning, og det, der først virkede anonymt, blev en vigtig påmindelse om historien. Det er netop sådan noget, der gør, at jeg igen og igen bliver begejstret for at rejse – når man opdager historierne bag det, man først næsten gik forbi.
Maribor Domkirke
Midt i Maribors gamle bydel rejser domkirken – også kendt som Sankt Johannes Døberens Katedral – sig som et af byens mest markante vartegn. Kirken blev oprindeligt bygget i 1248, men er gennem årene gennemgået mange ombygninger og udvidelser, og det kan ses, for der er en spændende blanding af arkitektoniske stilarter samlet i én og samme bygning. Selvom vi ikke brugte meget tid på domkirken, kunne man stadig godt fornemme historiens vingepust der.
Morgenmad på torvet ved det gamle rådhus
Næste morgen skulle vi naturligvis have morgenmad, inden turen gik videre til Kroatien. Vi havde dagen før observeret, at der var gode muligheder ved “Stara mestna hiša” – som oversat betyder det gamle rådhus. Vi havde hørt, at der skulle være en god morgenmadscafe der, så det var naturligt at søge mod pladsen, som også synes at være stedet, hvor der generelt er mange muligheder for at spise. Stedet vi var blevet anbefalet var “Nana Bistro & Kavarna” – ikke det billigste sted at spise, men maden var virkelig god. Vi havde alle bestilt avocado sandwich til morgenmad, Lise og jeg havde bestilt en cafe latte og Sebastian en juice. Maden smagte virkelig godt, og det var skønt at indtage den sidste atmosfære og puls af byen, inden vi skulle videre til Kroatien.

Drava-floden og farvel til Maribor
Efter morgenmaden tog vi en sidste tur ned til Drava-floden, der stod smukt i morgensolen. Nogle kom løbende langs floden, andre gik tur, nogle skulle på arbejde – der var liv, men der var en virkelig behagelig og rolig stemning på det tidspunkt af dagen.

Over floden er der en gangbro / cykelbro – Splavarska brv, lavet af varmt træ og stålbjælker og har en bølgende form. Måske lige netop pga. den bølgende form skabte lyseffekter ned i floden, hvilket gjorde at den underbyggede atmosfæren frem for at bryde stemningen.

Efter et sidste farvel med Drava Floden gik vi tilbage til hotellet, fik pakket vores ting, og drog igen på eventyr i vores bil, denne gang mod Kroatien.
Det korte ophold i Maribor var en dejlig overraskelse på en tur, hvor vi ellers havde været ramt af uheld. Det er helt sikkert en by jeg godt kunne tænke mig at opleve igen, og den har gjort mig nysgerrig på hvad resten af Slovenien har at byde på.
Var Maribor et stopover værd? Helt sikkert. Faktisk var det en af de positive overraskelser på turen. Kan byen anbefales til andre – helt sikkert! Jeg føler, at det var et dejligt lille eventyr på vores tur.



