Kuta efter festen

Første gang jeg var i Kuta var i 1995, jeg havde rejst rundt i Asien i godt fire måneder da jeg kom til Kuta. Kuta var “stedet” hvor backpackers mødtes og stedet hvor surfere fra Australien tog til for at surfe på de vilde bølger.

Allerede dengang var det populært at sige at Kuta var spoleret og ikke autentisk blandt backpackers. Og alligevel var det stadig lidt stedet hvor det var lidt fedt at hænge ud for at møde andre rejsende, spise europæisk mad – og ikke mindst feste.

Uanset hvor lidt og hvor meget jeg vil indrømme det, så har jeg oplevet ret gode fester i Kuta – back in the days. Der er blevet sovet på stranden og jeg mødt og snakket med rigtig mange rejsende på Kuta. Jo, jeg har mange oplevelser og mange erindringer fra Kuta.

Tilbage til Kuta

Fast forward til Juli 2016. Min kæreste, søn og jeg havde rejst rundt i Singapore og på Bali i knap 3 uger, og vi skulle liiiige se Kuta. Eller rettere jeg skulle helt sikkert gense Kuta! Jeg vidste at jeg med garanti ville føle at Kuta ikke længere ville være noget for mig, men ønskede samtidigt at gense byen. Så derfor tog vi en taxi fra Seminyak, hvor vi boede, til Kuta for at gense byen.

Jeg havde forestillet mig at Kuta var meget mere turistet, meget mere støjende og at der ville være mange flere butikker og i det hele tage meget mere af det hele. Alt det blev indfriet og meget mere til. Der er voldsomt fyldt med mennesker, voldsom larm og så var der slet ikke muligt at komme væk fra det. Kuta tilbød ingen frirum hvor du lige går ind i en rolig park – du er fanget i støj.

Var det så bare støj og menneskemængden der var problemet, det ville jeg helt sikkert kunne have levet med. Men på vores lille tur til Kuta kunne man næsten lugte sprutten, pisset og brækket fra nattens fester. Vi så flere der åbenlyst var høje efter dagens indtag af stoffer, her i blandt flere turister.

Den følelse der bedst kan beskrive hvad jeg oplevede en følelse af at Kuta er: en fest der er forbi. Festen er slut og tilbage ligger resterne af sprut, bræk og fulde festdeltagere der ikke lige har forstået at festen er slut eller om ikke andet – burde være slut.

Jeg tror ikke skylden for dette “helvede” ligger hos balineserne, men nærmere ligger hos de uvidende turister der overhovedet ikke viser respekt overfor de lokale balinesere. Kuta var et feststed allerede i 90’erne og med så store mængder turister der er derfor at tage stoffer, drikke og dyrke sex, er det uundgåelige sket. Stedet er blevet fuldkommen ødelagt (hvilket det allerede var på vej til i 90’erne), og hvem ville ikke også blive ligeglade med alt – hvis alt du oplevede og så handlede om sex, druk og stoffer?

Seminyak

I forlængelse af Kuta ligger Legian, og herefter kommer Seminyak, som bedst kan betegnes som “in-stedet” i Kuta området. Her er en helt anden atmosfære end i Kuta. Hvor Kuta i grove træk handler om billig sprut, fest og billige ting i butikkerne, så handler Seminyak om modebutikker, design og gode restauranter.

Seminyaks atmosfære er meget mere tilbagelænet og sofistikeret end Kuta. Det er også i Seminyak du finder fantastiske restauranter og hippe, idérige modebutikker. Sagt med andre ord; Seminyak er stedet for alle der elsker en mere afslappet og “hip” atmosfære. Desværre er priserne i Seminyak noget højere end resten af Bali, men jeg mener at kvaliteten er det værd.

For mig var Seminyak en meget bedre oplevelse end Kuta. Desværre kræver det også et andet budget end da jeg rejste i Kuta i 1995. Uanset prisniveau, så er Seminyak meget mere en by for mig som jeg ser verden i dag. Det er muligt at det skyldes at jeg er blevet noget ældre, men det tror jeg nu ikke. Jeg tror nærmere at verden blot har forandret sig i den retning som Seminyak repræsenterer, og jeg har fulgt den samme retning.

For mig at se, ser det ud til at Kuta er blevet oversvømmet i sin succes og har glemt at passe på sig selv. Selv om Kuta altid har været en turistfælde, så var der dog tidligere en vis form for Kuta-agtig kernefølelse. Den kernefølelse er fuldstændig væk. Jeg tror at byen blev for fokuseret på succesen og pengene og glemte kernen.

Tilbage står byen, som et diskotek hvor festen er slut, men ikke alle gæster har forstået det endnu.

Indlægget er blot et udtryk for hvordan jeg har oplevet Kuta, og ja, – det er ikke positivt. Det er muligt at du har oplevet eller oplever Kuta helt anderledes, og måske er jeg bare en gammel sur mand.