Da Ramsays Kitchen Nightmare blev til endnu et madeventyr

Hører du til en af dem der synes det er sjovt at opleve det, du ser i medierne i virkeligheden? Sådan har vi det med nogle af de steder vi har set i fjernsynet, eller på anden måde har fået et kendskab til, hjemmefra Danmark. Denne gang blev det Gordon Ramsays og Jamie Olivers restauranter vi ville opleve, mens vi var i London. Her kommer eventyret fra Gordon Ramsays restaurant – Maze.

Nogle gange giver vi hinanden fødselsdags- og julegaver med spændende oplevelser til vores næste rejse. Det kan fx være et gavekort til en teateroplevelse, en shoppingtur, en high tea – eller som her, da jeg gav Peter et julegavekort til en middag på en af Gordon Ramsays restauranter i London.

Det gode ved den slags gaver er at det kan krydre enhver rejse med noget ekstraordinært – noget, du ikke nødvendigvis vil bruge dine penge på, når først du er ude og rejse.

Gordons nightmare? Eller var det en drøm, der gik i opfyldelse?

Bordet var bestilt på forhånd til kl. 14.30. Vi kunne lige nå at lande med flyveren, tage hen på hotellet og smide rygsækken, tage et bad og gå hen til Gordon Ramsays restaurant, Maze.

Troede vi. Virkeligheden blev en lidt anden.

Vi landede i Stansted kl. 10 og valgte at tage en bus ind mod London for så at stå af ved Bayswater, og gå resten af vejen til vores hotel. Men pga. trafikken nåede vi først til det indre London så sent, at vi kunne kunne nå vores planlagte restaurantbesøg.

Da vi anså den mulighed for at være lukket, stod vi i stedet af ved Picadilly Station og gik direkte til restauranten i fly tøj og med rygsækken på ryggen. Og nåede derhen – i god tid.

Hvad vi ikke helt var klar over var, at Gordon Ramsays ‘Maze’ ikke bare var en restaurant, hvor du kommer i det tøj, du står og går i. Folk var (selv ved eftermiddagstid) klædt festligt på og smukt dekorerede med både smykker, frisørsat hår og mange smykker.

Stemningen

Vores første indtryk af om vi var velkomne i vores flyve-outfit blev hurtigt gjort til skamme. Vi kom ind, trætte, og lidt usikre på, om vi hørte hjemme i sammenhængen. Men vi blev modtaget med kyshånd, varme og en lune, vi slet ikke havde turde håbe på.

Rygsækken blev lagt til side og da vi var kommet for tidligt blev vi tilbudt at nyde en drink i baren, der lå lige ved siden af.

Atmosfæren var afslappet, kosmopolitisk og lækker. Ja. Lækker. Lækker på den måde, at man godt gider rode sin fyldte rejsetaske igennem for at finde den glemte læbestift og tage den på, selvom det så blev det eneste.

Det var slet ikke så tosset at ankomme til storbyen og lande lige midt i Gordon Ramsays bar. Men allerbedst var den londonske lune… den varmede langt ind i sjælen på den kolde og regnfulde januardag.

Maden

Hvad vælger man at spise når man endelig er på en restaurant, hvor indehaveren er blevet tildelt ikke mindre end 7 michelin stjerner over de seneste 15 år?

Vi var ikke i tvivl – vi valgte begge en vegetarret. Ikke fordi, vi ikke ønsker kød. Men der er nu noget særligt over vegetarretter på gode restauranter. De smager ofte som om de er blevet kredset ekstra meget for – og vi er endnu aldrig blevet skuffet med det udgangspunkt.

Det blev vi heller ikke her.

Hovedretten bestod ravioli med spinat, gedeost og pinjekerner. Hertil en skål med marinerede portobellosvampe. Og øl til. Sebastian fik børnemenu (som er gratis på flere af Ramsays restauranter), som bestod af pasta med kødboller.

Til forret fik vi friskbagt brød med hjemmelavet smør…

Desserten blev for Peter og jeg chokoladekage med fuldfed cremefraiche til. Sebastian fik vaniljeis (en del af hans børnemenu).

Smagen

Hvis du, da du så billederne herover, tænkte at det var godt nok nogle små portioner og lidt hverdagsagtigt – så tænkte du akkurat det samme som os.

Faktisk, blev jeg en smule skuffet, da de bar maden ind. Åh nej, jeg ville aldrig blive mæt. Så små portioner og portobello svampene… faktisk tog jeg ikke engang et billede af dem… de lignede bare sorte klumper, der havde fået for meget i ovnen.

Men det vi ikke så, var det vi senere smagte. Maden smagte himmelsk.

Jeg tror roligt vi alle må erkende at det er det bedste italienske mad, vi har smagt. Selv Sebastian måtte stemme i koret. Det var ubeskrivelig lækkert. Også portobello svampene… de små sorte klumper viste sig at være flødestuvede, med hvidløg og friske krydderurter.

Vi har allerede prøvet at lave dem herhjemme. Der er bare et eller der andet der mangler i smagen… vi ved ikke hvad.

Da vi gik derfra kunne jeg blive ved med at smage pinjekernerne fra hovedretten.

Chokoladekagen… vi har smagt meget chokolade i vores liv. Også chokoladekage.

Intet slår den smag, den chokoladekage havde. Den var fuldt ud mættet. Intens.

Jeg tror vist godt jeg kan sige at det ikke var et Gordon Ramsays mareridt… det var nok nærmere lidt af et madeventyr – en drøm, der gik i opfyldelse.

  Links

-> Maze, Mayfair. London
-> Gordon Ramsays restauranter

  Maze, Mayfair. London