Nye veje at gå? Her er Europas smukkeste vandreruter
Kender du det, at du har brug for nye veje og ruter at gå? Og kender du det at tanker og følelser skal ned i kroppen og kanaliseres ude i fysiske trin? Og drømmer du om at vandre nye steder, du aldrig har været før? Men, hvor skal du vandre? Her er bogen, der viser dig europas smukkeste vandreruter!
Peter og jeg har talt om det mange gange. Om at vandre. Vi går også meget i det daglige. Og i weekenderne. Vi tager gerne bilen tværs over Danmark bare for at gå nye, smukke ruter. Vi taler så godt sammen, når vi går. Det er som om, vi alle 3 vågner op, slipper tanker og bekymringer og kommer ned i kroppen for bare at være til for en stund.
Det er lige netop dét, vi ønsker at forfølge. Aktivt at tage skridtene, der bevæger os frem og ud i verden. At rejse aktivt og samtidig føle fred i sjælen. Midt i naturen. Midt i Europa. Midt i livet.
Og de små ture er jo nemme at tage – også selvom, du vælger at køre langt for at gå dem. Det er de lidt længere ture, vandreruterne, dem man måske bruger flere dage på at tage og som måske kræver overnatning og god planlægning for at tage, vi mangler kendskab til. Vi havde (har stadig) mange spørgsmål om det at vandre og nogle af svarene, finder vi i bogen "Europas smukkeste vandreruter".
Spørgsmål som f.eks.: Hvor er der smukt at vandre, hvis vi skulle starte et sted i Europa? Eller, hvor lange er ruterne, vi indimellem snakker om at gå? Og er ruterne noget for os som familie?
Europas smukkeste vandreruter er bogen, der
- giver dig et overblik over, hvor du finder de 39 smukkeste vandreruter i Europa. Hvilket er virkelig tillokkende madding for nybegyndere i vandring som os. For er det ikke vildt tillokkende at gå efter de smukkeste ruter, når nu det endelig skal være?
- vandreruter, der strækker sig lige fra et par dage til flere uger. Hvilket giver mig håb for at kunne være med som nybegynder og med en 10-årig knægt i hånden.
- vandreruter, skiltede og ikke skiltede. For dem, som har brug for vejledning men også elsker at stikke af fra det hele indimellem.
"Europas smukkeste vandreruter" er en guide, der beskriver vandreruter med kort og praktiske tips. Ruterne i bogen strækker sig lige fra lettere "spadsereture" til mere ekstreme ruter. Hver rute er angivet med forskellige sværhedsgrader så du kan forholde dig til om du har det, ruten kræver. Sværhedsgraderne er beskrevet ud fra om de er: teknisk lette/svære, overnatningsmuligheder, udstyr, medicin og børn.
Udover at "Europas smukkeste vandreruter" er tæt spækket med flotte og lokkende billeder fra ruterne, er bogen også sat op praktisk og nemt overskuelig. Du finder nemt rundt i den og kan derfor bruge den som et opslagsværk, der med sine til tider sværmeriske og sanserige tekster, forfører dig ud i fremtidige vandredrømme.
Og hvilken smuk vandrerute er så noget for os som familie?
Uha, jeg startede vist ud det helt forkerte sted! Vi har jo et dybt og efterhånden mangeårigt kærlighedsforhold til Korsika. Så hvad var mere nærliggende end at undersøge ruten, der er beskrevet på Korsika? Udover at min længsel til denne ø blev vakt af teksterne og billederne måtte jeg desværre sande, at jeg havde valgt en af europas sværeste trails.
Smerten ved denne indsigt gik dog hurtigt over da jeg ved, at Korsika har ekstremt mange, smukke vandreruter, vi som familie kan tage (og også har gjort os i). Men hvilken vandrerute kunne så, i følge bogen, være vores første vandrerute?
Når jeg kigger i bogen, går jeg i første omgang efter de dage, ruterne er angivet til at tage. Som familie og nybegyndere i at vandre, vil vi gerne tage det stille og roligt og helst ikke over for mange dage.
Af ruter, der varer max 5 dage, finder jeg ca. 4 ruter, som man kan gå i henholdsvis: Finland (82 km), Polen & Slovakiet (80 km) og 2 ruter i Italien (Cinque Terre: 5-40 km og Sardinien 76 km).
Så hvilke af disse kommer så på førstepladsen – i forhold til vores forhold, kondition og erfaring?
- eliminering: Polen (Tatrabjergene), da det kræver god kondition til trekking i moderat til krævende til dels i alpint terræn.
- eliminering: Sardinien, da der står at terrænet ikke er helt ufarligt og til tider både glat, stejlt, ujævnt med mange skarpe sten og der mangler ofte markeringer af ruten.
Tilbage står 2 fantastiske vandreruter, jeg godt kunne se vores lille familie vandre! Den ene er vandreruten i Finland, Oulanka Nationalpark og den anden er kystruten i Italien, Cinque Terre! Meget interessante forslag – og ikke mindst inspiration til, hvad der ellers ligger i vente med større erfaring, snarlig teenager og en forbedret kondition.
Så nu har jeg taget de første skridt... så må vi jo se, hvornår de næste tages – og ikke mindst hvor. I hvert fald, er der sået nye frø til nye eventyr.
What else to like, på en kold og mørk novemberdag? I like...
Bogen er en del af Politikens serier “Turen går til…”, denne gang gennem Europas smukkeste vandreruter.
Forfatter: Gerhard von Kapff & Andrea Lammert
Bog: 272 sider
Format: Coffietable format
Forlag: Politikens Forlag
Publiceret i 2019
Anmeldelse af Hotel Alte Münze, Goslar / Harzen
Reklame samarbejde med Harzer Turismusverband
Skal du til Goslar er der et bestemt hotel, du bliver nødt til at opleve! Hotellet er et af byens ældste huse og ligger i den gamle bydel, faktisk, lige i hjertet af byen og der, det hele sker, nemlig det nyrestaurerede og prisbelønnede Hotel Alte Münze! Se bare her hvorfor...
Hotel Alte Münze
Når du ankommer til Goslar og kører mod Hotel Alte Münze, er der små skilte ved vejen der viser retningen til hotellet, når du nærmer dig.
Ved første øjekast troede vi at Hotel Alte Münze var det lille hotel, vi netop havde parkeret vores bil i nærheden af. Og da vi gik ind i hotellet var det da også Hotel Alte Münze. Men det var først efter lidt søgen vi opdagede hvor stort hotellet i virkeligheden er. Hotellet består 2 (meget) store og (meget) smukke bygninger, der er slået sammen. Receptionen var at finde i den anden bygning end den, vi først kom ind i.
Til begge bygninger, som ligger i forlængelse af hinanden, hører der gårdhaver til med både roser, borde og bænke. Den ene gårdhave er holdt i smuk og idyllisk stil, den anden gårdhave er holdt i klassisk moderne stil. Begge bygningerne er blevet bygget i middelalderen og er blevet restaureret op til flere gange.
Trods det at vi befandt os midt inde i byen var her ro og en pulseren af gæster, der nød varmen og eftermiddagssolen. Det tegnede allerede godt.
Den bygning, hvor reception og restauranten ligger, har været tidligere "mønt-kontor" fra 1509. Goslar var tidligere en møntby pga. de ædle metaller, de udvandt af Rammelsbergminen. I denne gotiske bygning stemplede man så mønterne, inden de blev sendt ud i verden. Det var i denne bygning, vi var så heldige at skulle overnatte.
Værelset
Ikke nok med at vi blev tildelt et stort, smukt og velrestaureret familieværelse, var vi også så heldige at ligge lige ud til den smukke Marktstrasse, med direkte udsigt over til den store Marktkirche Goslar.
Hotelværelset, vi boede på, var stort, rummeligt og med stor en stor smuk karnap ud mod gaden. Værelset var tydeligvis nyrestaureret og holdt i en smuk, klassisk stil, med respekt for værelsets historie og stil.
Rummet var dejligt lyst og med god opbevaringsplads til både tøj og bagage. På hotelværelset fandt vi gratis vand stillet frem til os. Det var ret lækkert efter en hel dag på motorvejen. Selvom vi altid sørger for at have masser af vand med på vores roadtrips, overrasker det os hver eneste gang, hvor tørstige vi er, når vi ankommer til vores destinationer.
Badeværelset var stort, nyt, rent og lækkert. Smukt og enkelt indrettet med sans for de vigtige ting. Den store brusekabine med familie brusehovedet var totalt luksus for os. Til dagligt har vi en 110 liters varmtvandstank vi deler, os tre imellem. Ren familie pleasure.
Lige udenfor Hotel Alte Münze hænger deres smukke skilt. Skiltet indbyder naturligvis til overnatning men faktisk også til restauranten, som ligger i samme bygning. I baggrunden, er der et vindue åbent – det var her, vi boede.
Det var skønt at komme tilbage på det rummelige værelse, når vi havde været ude og opleve i løbet af dagen, åbne vinduerne, smække benene op og lade dagens indtryk og eventyr falde til ro. Sengene var gode, madrasserne ligeså.
At sove godt om natten er højt prioriteret i vores familie, men søvn kan ikke stå alene. Mad skal der også til... Så, hvordan var maden så?
Restauranten
Vores første besøg på Hotel Alte Münze's restaurant var allerede den første aften. Her begav vi os ned for at tage en lille nightcap aka Gin og Tonic og Gingerbeer til drengen. Varmen hang stadig over Goslar og vi sad udenfor i gårdhaven, mens mørket faldt på. Her fik vi snakket om dagens rejse og første indtryk af Harzen og hvad mon næste dag ville bringe os af eventyr.
Næste besøg i restauranten var til morgenbuffet. Og hvilken buffet... her var disket op med alverdens lækkerier, friskt og sprødt, varmt og koldt. Friskbagt brød, morgenmadsprodukter, pålæg, oste, pølser, frugt, kage og champagne. Og selvfølgelig, friske juices, safte, te og kaffe. Vi gik ombord og nød morgenkaffen og gjorde os klar til at gå dagen i møde.
Senere tog vi også aftensmaden her. Vi var faktisk ret vilde med restauranten, både maden og drinksene – men mest af alt pga. roen. Vi kan godt lide, når der er liv omkring os. Men vi elsker, når der både er liv og ro. Vi kunne sidde stille og roligt som familie, snakke i fred og nyde, at andre gjorde det samme. Maden var lækker, ja tip-top, og personalet utrolig søde, imødekommende og virkede glade for at være til stede, hvilket smittede af på os, der kom som gæster.
Du kan vælge at sidde udenfor i restaurantens gårdhave, men du kan også vælge at sidde indenfor. Vi sad både inde og ude... begge steder passede os fint.
At sove og spise er godt. Men, hvad får du ellers tilbudt af muligheder på Hotel Alte Münze?
Hvilke faciliteter får du på Hotel Alte Münze?
Hotel Alte Münze giver dig rig mulighed for at sove fredfyldt i et af deres atmosfæriske, historiske værelser med trægulve og bjælker i loftet. Stilen er blandet af gammelt og nyt - nye, rummelige badeværelser! Værelserne har gratis mineralvand, internet og tv.
Du får morgenbuffet på hotellet. En lækker en af slagsen. Og du kan vælge at spise lækker aftensmad i deres skønne restaurant – og få en eller to drinks i deres bar.
Hotellets gårdhaver er skønne at nyde maden i. Både morgen, middag og aften. Eller bare sidde over en drink og snakke, spille kort eller nyde tilværelsen.
Hvad finder du rundt om Hotel Alte Münze?
Hotel Alte Münze ligger virkelig godt placeret, hvis du ønsker at opleve den gamle bydel på gåben. Hotellet ligger lige over for den fine Marktkirche Goslar, og kun få minutters gang fra Marktplatz Goslar. Hotellet ligger også fint i forhold til de mange restauranter og caféer, du finder i byen.
Drejer du lidt længere ned ad gaden, langs med hotellet, finder du flere gader fyldt med butikker og shopping mall. Hotellet ligger også i gå-afstand til det store kejserslot "Kaiserpfalz". Lige bag ved Hotel Alte Münze finder du også denne fine lille plads, Schuhhof.
Vores anmeldelse
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi er ret vilde med Hotel Alte Münze! Stedet er unikt, og vi følte os meget beærede over at bo i så smuk og gammel bygning. Værelset var helt perfekt til os, rummeligt, lyst, rent og fredfyldt. Hotellet emmer af historie og charme... og det faldt vi pladask for. Maden er lækker og personalet i godt humør. Gårdhaven er fredfyldt også selv, når der er mange gæster på en gang (f.eks. til morgenbuffeten). Her er masser af eventyr faktor og skal du til Goslar, så gå virkelig ikke glip af at bo på dette charmerende hotel.
Links
Hotel Alte Münze, Goslar – Harzen
3 dage i Harzen og 5 fantastiske eventyr
Vidste du, at du med kun 4½ times kørsel fra den danske grænse kan opleve Tysklands smukke Nationalpark Harzen? Og at du på bare 3 dage i området kan nå fra det dybeste inderste i Rammelsbergminen og helt op til 1.141 meters højde på Harzens højeste bjerg Bloksbjerg? Og at du på bare 3 dage i Harzen, kan opleve fantastiske eventyr, der ikke bare er for inkarnerede outdoor entusiaster men også eventyr, hele familien kan være med på? Den er god nok – læs bare her, hvad vores lille treenighed oplevede på vores 3-dages eventyr sidst i august.
Reklamesamarbejde med Harzer Turismusverband
Vi blev inviteret en tur til Harzen, både for at opleve de gamle smukke middelalderbyer Goslar og Wernigerode, den 3.000 år gamle Rammelsbergmine, køre med damplokomotiv op til nordtysklands højeste bjerg, Mount Brocken (også kaldet Bloksbjerg) og Sahlen Thale Erlebniswelt. Vi var meget spændte på at opleve Harzen, som i omtale skulle være utrolig smukt, men som ingen af os har oplevet før. Vores forventninger blev i den grad indfriet. Vi både oplevede, slappede af, nød udsigter, udfordrede os selv og ikke mindst, havde en fantastisk familietur.
3 dage i Harzen var hvad det blev til (i denne omgang) og hvis du en dag skal til Harzen, så har du her 5 fantastiske eventyr, som vi vil anbefale dig at opleve!
Men først... on the road again!
On the road again
Der er ingen tvivl om at vi elsker roadtrips. Vi elsker roadtrippin' fordi, det på mange måder giver os en stor følelse af frihed. Nogle gange tager vi afsted uden at vide hvorhen, bare for at opleve, se, snakke, og nyde verden vi møder undervejs og især, selvfølgelig, på grund at de steder, vi når ud til og oplever.
Turen til Harzen startede en augustdag, kl. 6 om morgenen. Vi synes det er fedt at stå tidligt op så vi kan tilbagelægge så mange kilometer som muligt, inden morgentrafikken ned gennem Jylland begynder at tage over. Ingen af os lider (heldigvis) af morgensurhed og da slet ikke, når vi har en rejse foran os. Så humøret var højt – også denne august morgen.
Vi kørte klokken 6.30 og klokken var kun lige omkring kl. 14, da vores bil rullede ind over brostenene i den gamle middelalderby, Goslar, lige for foden af Harzens smukke bjerge.
Smukke, gamle Goslar, byen for foden af Harzens bjerge
Når du kommer kørende gennem Nordtyskland og de første bjerge begynder at kunne ses, er du ved at være i området omkring Harzen. Harzen ligger sydøst for Hannover/Hildesheim og når du drejer af fra E7 mod øst, begynder Harzens bjerge at dukke op foran dig. Efter flere timers kørsel på den tyske motorvej, bragte dette syn og bjergene stor jubel hos os alle. Det er noget af det, vi elsker ved at rejse – glæden ved at ankomme til en ny destination. Nye eventyr venter altid på os og det er forventningens glæde, vi mærker.
Det var ikke lige til at se det gennem vores airconditionerede bil. Men der var, trods kalenderen meldte sidst i august temmelig varmt, da vi ankom til Goslar, 33 grader i skyggen! Vi tjekkede ind på vores skønne hotel, "Hotel Alte Münze", og skyndte os ned i byen for at se, hvor vi var havnet denne gang.
Goslar åbnede sig op med smukke, middelalder gamle huse og bygninger, brosten, skifer-tage med smukke mønstre, blomster og et roligt hverdagsliv, der stille bevægede sig i takt med skoleelever og folk, der skulle på ærinder i byen.
De mange gamle gader, i den gamle del af byen, bugter sig rundt om markedspladser, butikker, restauranter og store flotte bygninger og vidner om en lang historie som kejserby, møntby, hverdags by og nu også turistby. Goslar er virkelig smuk! Og jeg kan godt forstå de mange mennesker, der hvert år drager til Harzen for at gå på opdagelse her. Tidspunktet, vi besøgte byen i (sidst i august) var ikke voldsomt turistet og vi følte sagtens, vi kunne opleve Goslar i fred og ro.
Den historiske bydel i the Goslar blev i 1992 udnævnt til at komme på Unescos Verdensarvsliste. Og det er ikke uden grund. De små trange gader og historiske bygningers pragt, som kan takkes den gamle Rammelsbergmine (også udnævnt til Unescos Verdensarvsliste) er signifikant bemærkelsesværdige.
Midt i Goslar, midt på "Marktplatz Goslar", fandt vi os en plads i skyggen. Her var den fineste udsigt til både det gamle rådhus og "Kämmergebäude" som netop satte gang i sit klokkespil, bedst som vi ankom. Findes der noget bedre end at indtage en ny by på en café med en kold "Gose" øl (øl, brygget i Goslar) en kæmpe is til drengen, og bare sidde studere livet i byen gå sin gang?
De historiske huse i Goslar bringer dig virkelig en tur tilbage i tiden. Tilbage til middelalderen, hvor minearbejdere sled og arbejdede i Rammelsbergminen og var med til at skabe fundamentet for den historiske velstand i Goslar. Byens huse gennemgår flere historiske stilarter lige fra romansk, gotisk, renæssance og hele vejen op til vores nutidige arkitektur. Hvert hus har sin egen stil og fortæller sin egen historie. Det er sjovt at se de forskellige udsmykninger, hvert hus havde.
Det mest charmerende ved Goslar, synes jeg, var nu de smukke bjerge, som kunne ses helt nede fra byen. Jeg elsker, når naturen nærmest vælter ind i byer... den følelse får jeg, når jeg som ved denne gade kan se bjergene ligge lige for enden.
Se den 3 tusind år gamle Rammelsbergmine
3.000 år gammel mine? Hvordan kan det lade sig gøre? Det er nærmest ikke til at fatte at man for 3.000 år siden begyndte at grave i et bjerg bare fordi der var en plet, hvor der ikke voksede træer – og på den måde opdagede at her var spændende og vigtige ting at hente. Vigtige ting som f.eks. malm, men også zink, kobber, guld og sølv. Ikke desto mindre, har man nu i mere end 1.000 år udvundet malm fra minen mere eller mindre konstant, indtil man i 1988 lukkede minen.
I denne gamle, har vi været på besøg. Både på toppen af minen, inde i bjerget og dybt nede i minens gange. Og sikke et eventyr!
Rammelsebergminen fortæller nemlig en lang historie om mænd, der hver uge tog afsked med deres familier og drog ned i minens mørke for at arbejde dagen lang... ja, ugen lang. Stedet fortæller historien om et solidarisk fællesskab minearbejdernes familier igennem. Hvordan kvinderne hjalp hinanden med at passe børn og husholdning, mens mændene arbejdede. Historien om, hvordan de festede og spiste sammen, som en fælles forankring i en benhård hverdag. Om forhold, der trods på trods af deres barskhed omfattede sammenhold omkring de der blev syge og hjælp til de efterladte til dem, der mistede livet i minen.
Rammelbergminen ligger lige uden for Goslar og dens bygninger læner sig stødt op af bjerget, hvorunder minegangene udhuler de stejle skifervægge.
Udover at være udnævnt til Unescos Verdensarvsliste er det indlysende, når man besøger Goslar og Rammelsberg hvor vigtig minen har været for Harzen – og især Goslar. Minen har været en stor del af områdets historie, og hænger uløseligt sammen med den økonomiske, historiske og sociale kultur.
Men, hvordan var det så at opleve selve minen? Mange har spurgt mig efterfølgende om det ikke var ubehageligt at gå "inde i et bjerg, dybt nede i jorden, og i små trange gange". Og jo, jeg havde da også mine betænkeligheder, inden vi skulle derned. For, hvordan føles det at have mange tons bjerge ovenover sig? Og hvad, nu hvis jeg fik klaustrofobi inde midt i bjerget? Og hvad med Sebastian, hvordan vil han have det med det?
Til min (og vores) store forbløffelse var det at befinde sig inde i et bjerg ikke spor ubehageligt. Det var lidt køligt (ca. 12 grader), men vi havde forberedt os med en ekstra trøje/poncho. Sebastian tog det helt fint, og selv da han skulle klatre op af metalstiger, hvor man kunne se dybt og langt ned i skakter, tog han det i stiv arm. Minen har stået der i århundreder og væggene føles bundsolide, der er masser af frisk ilt og ja, vi havde det fint derinde.
Det eneste vi liige skulle overvinde var de små gule mine-tog, som bragte os ind i selv minen. Det var de samme tog, minearbejderne i sin tid tog, når de hver morgen skulle fragtes ned til deres mine position og arbejde. Togene er virkelig små, og du kan intet se, når først du kører ind i minen. Heldigvis var vi forberedte på, at det både ville blive bælgmørkt og larme voldsomt.
Helt anderledes var det, da vi dagen efter tog det gamle damplokomotiv fra Westerntor i byen Wernigerode op til toppen af Mount Brocken, også kaldet Bloksbjerg...
Tag med damplokomotivet til Mount Brocken
Det er muligt at hekse kan flyve afsted til Bloksbjerg på en enkel Sankt Hans aften. Men vi dødelige kan også komme derop på forholdsvis kort tid, og en af måderne at bestige bjerget er med det gamle damplokomotiv.
Dette 140 km lange damplokomotiv eventyr tager afsæt i en helt anden by, nemlig Wernigerode, lidt mere øst for Goslar. Her finder du den lille togstation, Wernigerode Westerntor, hvor de fredede damplokomotiver fra 1897 stadig bringer dig helt op på toppen af Mount Brocken (Bloksbjerg).
Damplokomotivet bringer dig op gennem skove og træer og giver dig de smukkeste udsigter undervejs. Toget damper afsted og kører dig til sidst på den højeste beliggende banegård af en tysk smalsporsbane, "Brockenbahnhof"), som befinder sig i 1000 meters højde.
Noget af udsigten kan du tage inde fra togenes kupeer, men det er også en sand fryd at stå udenfor og opleve bjerg luften og naturen der forandrer sig.
Du kan tage damplokomotivet ned igen, når du har været på Mount Brocken. Her står du på toppen af bjerget og venter på at damplokomotivet, skal komme for at hente dig. Det er en sand fornøjelse at se (og høre) damplokomotivet, når det cirkler sig op på bjerget og dukke op. Du kan høre det, du kan lugte det (kulrøgen) og pludselig dukker det op mellem bjergets træer.
For at komme op på Mount Brocken, kan du stå på i Wernigerode, men du kan f.eks. også stå af og på i Drei Annen Hohne. Turen fra Wernigerode Westerntor tager ca. et par timer hver vej.
Men, hvad skulle vi dog oppe på det bjerg? Og var det 2 timers togtur i damp og røg værd? Altså, udover at vi fangede lidt kul rundt omkring i vores hår og på vores tøj, ja, så var det faktisk ret fedt og et dejligt dagseventyr. Se bare her, hvorfor...
Bliv bjergtaget på Harzens højeste bjerg, Mount Brocken
Harzen levede fuldstændigt op til dets ry om smuk, vild natur. Turen op af bjerget Mount Brocken gav os en fornemmelse af, at dette blot er et lille hjørne af en stor nationalpark. En nationalpark, der ikke blot er et smukt syn en sensommerdag i august, men også utrolig betagende, selv når skyerne trækker ind og skaber silhuetter mellem bjergenes skove. Det vidner om, hvor smukt der må være om efteråret eller når sneen er faldet.
Mount Brocken er med sine 1.141 meter, Harzens og nordtysklands højeste bjerg. Det er med andre ord det bjerg, vi Sankt Hans aften sender vores hekse til. Det er ikke svært at forestille sig hvordan myterne om heksesabbatter på valborgsaften er opstået. Stedet har en særlig magi over sig.
Der er rige muligheder for vandreture i Harzen – også ved Mount Brocken. Mange vandrere stod eller gik vinkende til os, da vi kom med damplokomotivet op på bjerget. Men, der er nu også ret mange smukke udsigter at blive bjergtaget af.
Du kan bruge dage, ja uger i Harzens bjerge. Vi havde kun lige nogle timer – denne gang. Men sikke nogle dejlige timer! Tiden, vi havde på bjerget indbyder i den grad til, at vi en dag vender tilbage hertil både for at opleve den smukke natur og udsigter men også for at vandre og få bjergene "helt ind under huden".
Mount Brocken gav os en fornemmelse af, hvor høje bjergene kan blive i Harzen. Men en ting er at køre i damplokomotiv og stille og roligt stige 1000 km. – en helt anden ting er, når man med den vildeste højdeskræk, vælger at tage kabelbanerne op til Hexentanzplatz i smukk Thale. Det gjorde vi...
Få en på opleveren i smukke Thale
Både Sebastian og jeg lider af højdeskræk. Det er ikke noget vi tænker over til dagligt, da det ikke har den store indflydelse på mit og Sebastians liv som sådan. Jeg elsker at udfordre min højdeskræk ved at kravle op på broer og tårne, når vi er ude at rejse. Det samme gælder, når flyet lige letter og jeg kan mærke suset over at stige til vejrs i min mave. Sebastian er faktisk også ret god til at udfordre sig selv med højder og øve sig.
Vi vidste det godt, inden vi tog afsted – at vores højdeskræk ville blive udfordret den sidste dag i Harzen. Planen var nemlig at skulle med kabelbane op på et bjerg. Og det var et temmelig stejlt bjerg, set med vores øjne. Det var som sådan ikke noget, vi snakkede så meget om... men nøj, vi følte os udfordret, da vi stod for foden af bjerget.
Ingen af os kunne forestille os, hvordan vi ville overleve turen op på bjerget. For at sige det mildt, var vi godt og grundigt ramt af højdeskræk. Ikke desto mindre besluttede vi os efter mange overvejelser for at tage udfordringen op. Og mand, hvor var det en vild oplevelse for at overvinde! Turen op af bjerget var absolut stunning! Og ja, vi gjorde det. Og vi tog faktisk også turen ned igen – denne gang, valgte vi bevidst at tage en kabelvogn med glasbund!
Vel ankommet til bjergets top opdagede vi et helt område kaldet Hexentanzplatz, som havde den helt ualmindeligt smukke udsigt.
Hexentanzplatz er et område hvor du kan opleve flere forskellige udendørs attraktioner (som f.eks. Funpark, minigolf, vand karrusel) og restauranter. Vi tog en tur på naturkælkebanen "Harzbob", som er en kælkebane, der suser ned gennem bjergets skovområde.
Hvis du er til smuk natur, udendørs oplevelser, vandreture, og få en oplevelsesrig dag sammen med din familie – så kan vi varmt anbefale jer at udforske Sahlenbahn Thale Erlebniswelt. Hvis du er mere til by, shopping, romantik og mindre udfordrende oplevelser, er den romantiske middelalderby, Wernigerode måske noget for dig.
Oplev romantiske Wernigerode
Wernigerode (også kaldet "Harzens perle") er en lille by, som også ligger for foden af Harzens bjerge. Byen strækker sig ind i bjergene og hvis du bor på Hasseröder Burghotel, som vi, får du den smukkeste udsigt ud over bjergene. Vi kunne fra vores hotelværelse se helt op til Mount Brocken.
Selve Wernigerode by er en lille, fin og farverig middelalderby, fyldt med butikker og små hyggelige gader. Byens udtryk er ganske romantisk, gamle bindingsværkshuse, blomster og med et flot slot der knejser op over byen. Og for at færdiggøre det romantiske billede, så har byen også et damplokomotiv, der tøffer gennem byen for at forsvinde ind i bjergene. Meget idyllisk...
Det var 5 dages roadtrip, 3 dage i Harzen, 2 dage i Goslar og 2 dage i Wernigerode. Vi havde en helt fantastisk tur, fredelig, rolig, hyggelig og til tider udfordrende på de helt rigtige steder. Vi er ikke færdige med denne plet i Tyskland. Vi vender tilbage...
Tips to go
Husk varmt tøj til Rammelsbergminen, der er ca. 12 grader i minegangene
Husk varmt tøj til Mount Brocken, det blæser ofte deroppe
Ja, der er toiletter på Mount Brocken
Ja, du kan få noget at spise på Mount Brocken
Links
Rammelsbergminen
Casino-rammelsberg.de
Harzen Smalsporsbane (damplokomotivet fra Wernigerode)
Harzen Nationalpark
Dampfromantik
Seilbahnen Thale Erlebniswelt
Harzinfo.de
Hotel Alte Münze
Hasseröder Burghotel
Tyskland, Harzen: Goslar, Wernigerode, Mount Brocken og Thale
7 dage i Marokko – 14 marokkanske eventyr
Det er næsten ikke til at forstå det... men lige uden for Europas sydlige grænse, ligger et kæmpe stort, farverigt, mangfoldigt og eventyrligt land. Klædt i teracottarødt, indigo og farver, vi sjældent oplever herhjemme, oplevede vi i sommer det varme Marokko. Vi oplevede ikke bare den varme vind fra Sahara, men også marokkanernes varme øjne og venlighed. Det blev til virkelig mange eventyr, her er 14 af dem, du også kan opleve! Velkommen til 1000 og en nat.
Vi har længe drømt om at opleve Marokko. Se landet, møde menneskene, opleve markederne og ikke mindst fornemme afrikas hjerte slå sin puls op i det lille hjørne, vest for Sahara og syd for Spanien og Portugal.
Det blev så i år, vi rejste derned. For 7 dage kun, men med eventyr, som havde vi været afsted i 14. Vi landede pladask ned i Marrakech, byen med den vildeste puls i medinaen og den stilleste ro, når vi, godt gemt bag vores riads mure, hvilede ud efter dagens eventyr.
Det blev også en rejse fra den terracotta varme storby med bus til den hvide fiskerby Essaouira, byen med de 1000 måger og lune vind. En rejse, hvor vi mærkede strækket fra den store varme by inde i landet til den friske, men lune fiskerby, Essaouira, der med havet som nabo sender historiske bindeled ud i verden.
Så jo, det gav os mange eventyr på få dage. Men hvilke eventyr vil vi anbefale dig, der skal opleve 1001 nats eventyr med blot 7 overnatninger?
Vi har gjort os mange tanker og reflektioner over de eventyr, der har gjort os mest glade. Her får du 14 af dem serveret!
1. Oplev medinaerne
Vi valgte at bo inde midt i medinaen, både i Marrakech og Essaouira. Det er vi så glade for, at vi gjorde. Det er her, den gamle bydel findes. Omgivet af bymure hele vejen rundt snørkler trange gader og gyder sig labyrintisk ind imellem hinanden, blot forstyrret af summende souks (markeder), små butikker, hverdagsliv, fontæner, moskeer og paladser.
Vores riad i Marrakech lå midt i det allermest snørklede i medinaen. Og alligevel lykkedes det os at finde hjem igen og igen. For ikke at fare vild måtte vi lave mange visuelle pejlemærker, vi kunne guide os frem og hjem med. Vi vidste f.eks., at vi skulle gennem 2 byporte, dreje til venstre, gå igennem krydderimarkedet, dreje til venstre ved den lille butik, dreje til venstre igen ved de offentlige toiletter (ja, det må være der markeds folkene besørger i løbet af dagen – det havde vi en lille snak om), højre og venstre og ind af den gamle dør til vores riad.
Medinaen er en sand smeltedigel af liv, dufte, aromaer, lugte, farver og ikke mindst... mennesker i færd med alle former for daglige gøremål. Det er også her, du finder spændende tagterrasser, restauranter, og museer af forskellig art.
Medinaen i Marrakech blev i 1985 opført på Unescos Verdensarvsliste, pga. dens store antal bygninger og anlæg fra dens historiske guldalder. Derudover, også pga. en række kulturhistoriske bygninger og seværdigheder, bl.a. Bin Yousuf-madrassen, som desværre var under restaurering, da vi forsøgte at besøge den.
Her står vi uden for Musée de Marrakech og falder i svime over et smukt kunstværk af mosaikker.
2. Forhandl priser med de handlende i soukerne
I Marrakech oplevede vi kun få gange, at de handlende på markederne prismærkede deres varer. At købe ind foregik derfor næsten altid med en forhandling. Selvom de handlende indimellem kunne opleves at være noget anmassende og pågående, blev det at forhandle priser ofte til en sjov disciplin, vi udøvede sammen med de lokale. Det gav ofte anledning til små snakke eller lidt sjov med hinanden.
Hvor vi i Marrakech oplevede stor iver for at forhandle priser, var de knap så ivrige i Essaouira. Priserne i Essaouria var til gengæld oftere prissatte – og lavere end i Marrakech.
Der er nærmest ingen grænser for hvilke krydderier, du kan købe dig til på markederne i Marrakech. Gå hen til dem, duft til dem. De handlende vil hellere end gerne fortælle dig om dem og lade dig dufte (og indimellem også smage).
Overalt, i soukerne, finder du en sand overflod af skåle, fade, kopper, krus, tallerkner og tajines (lerkrukker til at lave mad i) i smukke farver, skønne mønstre. Sammen udgør de de smukkeste mønstre akkurat som deres mosaikkunst, du møder overalt i Marokko.
Det kan være virkelig svært at vælge hvilken skål, fad, kop eller krus, du skal tage med hjem. Der er så mange smukke at vælge imellem! Vi valgte at medbringe en ekstra rygsæk, så vi havde god plads til de mange sjove ting, vi gerne ville have med hjem. Og selvom vi syntes vi gav den gas og købte mange af deres smukke ting kunne vores køkken og hjem sagtens bære mere. Det opdagede vi først, da vi kom hjem og pakkede ud... Men... næste gang!
3. Se det hele fra en tagterrasse
Findes der noget bedre end at sidde på en tagterrasse og se det hele fra oven?
Der sker mange ting i Marrakech. Der er mange mennesker, der er mange lyde, meget musik, mange trommer, mange mennesker, der vil dig "et eller andet" og når sanserne er ved at være trætte er det ret så befriende at sætte sig på en tagterrasse og se det hele lidt fra oven.
Især Sebastian var udfordret af pulsen i Marrakech's medina. Om aftenen vågner Djeme al-Fna pladsen og alle mennesker strømmer hertil for at opleve, købe ind og spise og drikke. Slangetæmmerne spiller musik og der er afrikanske danse og musik med mange trommer. Alt i alt et skønt, eksotisk kaos, men for en 10-årig, kan det godt være overvældende.
Så kom tagterrasserne os til gode. Her fik vi, ud over en lille pause fra det hele, de gode udsigter – både ud over byen, byens markederne, husenes tage, andre huses tagterrasser og ikke mindst, solnedgangene over Atlas Bjergene.
4. Bo i en riad
Vi valgte at bo i riads alle dagene, vi var afsted (på nær den sidste nat, hvor vi valgte et hotel med stor swimmingpool til Sebastian). Riads er et traditionelt, marokkansk hus bygget op uden vinduer udadtil men med åbne vinduer og døre ud mod husets midte, som ofte indeholder en lille gårdhave gerne med en lille pool.
I riad'erne, vi boede i, fandt vi en stilhed og ja nærmest en paradisisk ro, med fuglekvidder og en sagte rislen fra en fontæne i haven. Også selvom vi befandt os midt inde i Marrakech's medina. Efter mange kilometers vandren i løbet af dagen, var det fredfyldt at vende hjem til så stille et sted. Riad'erne havde kølige, stille rum og som regel alle iskolde pools.
Vores riad i Marrakech, var et gammelt herskabeligt hus fra det 16. århundrede, holdt i dens oprindelige stil. Det føltes som at træde ind i en sultans rige og vi ventede hvert øjeblik et harem af smukke mavedansere danse gennem vores stuer... (skulle nogen være i tvivl, ventede vi forgæves... det skete desværre aldrig) men tanken var nær.
5. Køl ned med friskpressede juicer
Kan det komme bag på nogen at landet med de mange appelsintræer, citrustræer og meloner har de skønneste, friske juices? Og skulle det komme bag på nogen at i landet, hvor alkohol de fleste steder er forbudt, får du de skønneste non-alkoholiske drinks, juices og shakes? Og kan det komme bag på nogen, at indtagelsen af disse drinks, på en tagterrasse, er som en smuttur ind i den 7. himmel?
De friskpressede juices kommer i alle former og prislejer. Lige fra juices-to-go på Djema al-Fna Square til 4 kr. pr. stk. til de lækreste og mest fancy og dyre af slagsen.
6. Jardin Majorelle
Marokko giver dig det ene gratis eventyr efter det andet. Men der er også museer, paladser, moskeer og andre seværdigheder, der er spændende og værd at bruge tid på. En af disse museer og haver er Jardin Majorelle i Marrakech.
Landskabshaven blev skabt af den franske kunstner Jacques Majorelle gennem 40 år og opkøbt af modedesignerne Yves Saint-Laurent og Pierre Bergé i 1980'erne. Haven, som også indeholder et kubistisk villa, er spændende med dens smukke blå, gule, orange og terracotta farvede krukker, springvand og flotte kaktusser.
Det der gør haven særlig er at den overrasker. Den får mig til at spørge "hvorfor" og vækker undren hos mig. Den er rolig, skyggefuld, solrig og fyldt med kontraster. Den ekstremt blå farve i kontrast med de gule og orange farver springer nærmest ud af de lidt fortabte kaktus grønne farver og skaber igen en sultans have... igen et eventyr, jeg aldrig har set lignende på mine rejser rundt i verden.
7. Le Jardin Secret
I en helt anden have, stadig inden for Marrakech's gamle bymure, finder du et meget mere forventeligt Marokkansk eventyr. Det er den 400 år gamle have Le Jardin Secret, som tidligere har indeholdt et palads og huse tilhørende ikke mindre end flere sultaner og vigtige politiske figurer.
I hjertet af Le Jardin Secret, finder du en kilde som er de synlige rester fra et tusind år gammelt vandsystem, der via hydraulisk vandforsyning sendte vand ud fra Atlasbjergene og ind til Marrakech. Vandet blev ledt ud til moskeer, hammans og springvand – og nogle af de store rige huse. Le Jardin Secret, var et af disse huse og havde derfor det usædvanlige privilegium at have sin egen vandforsyning allerede i det 11. århundrede.
Haven (der er nyrestaureret) er smuk, fredfyldt og meget harmonisk opbygget.
8. Oplev fiskerbyen, Essaouira
Essaouira, vindens og fiskernes by. Mågernes og kattemissernes by. Den hvide by. Vindens by. Byen har mange navne. Disse var mine.
At komme til Essaouira efter 3 dage i Marrakech var ligesom at komme på ferie på ferien. Luften var frisk og lun (til tider kølig) og jeg måtte holde på både hat og skørter, når vi bevægede os rundt i byen. Hvor husene i Marrakech var terracottarøde, var husene i Essaouira hvidkalkede.
Byen dufter af hav, fisk (både friske og ikke-friske), og tempoet er helt nede i gear. Her er der er ikke så mange, der konstant tager fat i dig og vil have dig til at købe noget.
Igen, boede vi i en riad midt i medinaen, og det kan på det varmeste anbefales. Det er her det spændende Marokko foregår. Også Essaouiras arkitektur og medina står på UNESCOs verdensarvsliste.
Essaouira ligger helt ud til Marokkos Atlanterhavskyst på en pynt. Hvor atlanterhavsvinden slår mod den ene side af byen, giver den stærk fralandsvind i den anden side af byen. Følger du stranden sydpå, kommer vinden ind på ny som stærk pålandsvind. Den stærke pålandsvind på denne strandstrækning tiltrækker mange kitesurfere i området.
Ved pyntens spids og starten på byen, finder du havnen, hvor alle de lokale fiskere har deres både liggende. De kommer ind fra havet om morgenen med deres friskfangede fisk er og ordner og sælger deres fisk direkte på havnen. At komme herned, på fiskerihavnen, blev en af mine største oplevelser på vores tur til Marokko.
9. Gå tur ved havnen og oplev Essaouira Citadel
Lige inden du træder ud i fiskernes havn, træder du gennem det gamle forts mure og forsvarsværk med kanoner og hele molevitten. Dét, der optog mig mest på dette område var de fantastisk smukke fiskerbåde og måger i tusindvis, der svævede i øjenhøjde, ventende, på en fiske godbid fra en af fiskerne.
10. Oplev fiskerne og gå en tur på havnen, Essaouira
Fiskerne nærmest lever her. De ordner deres fisk og de sælger dem også her. De snakker og socialiserer med hinanden. De ordner deres både og de bøder deres garn. Her er en uendelig stank af rådne fisk, men deres nyfangede fisk er friske og velduftende, når de ligger linet op til salg.
Havnen har en meget charmerende mole, du kan gå ud på. Her finder du de mange fine, små fiskerhuse med de smukkeste måger på, som når langt ud mod havnens mole. Flere steder er der så mange fiskeskæl, at de ligger som et blødt tæppe spredt ud over molen og under dine fødder. Dine sandaler kommer nok ikke uden om en god skrubbetur efter en tur på havnen, men lad det ikke holde dig hjemme – havnen er fantastisk!
11. Slentre ved Borj El Barmil og se kanonerne
Essaouira er en befæstet by og på den nordlige side af Essaouira, kan du gå på byporten langs kanonerne og opleve den forrevne kyst nedenfor. Vinden var meget stærk her, men med en 10-årig dreng i hånden er det noget helt særligt at tjekke fæstningen og kanonerne ud. Og så er det bare en helt anderledes oplevelse at se Essaouira fra denne side – med klipperne og de store bølger.
12. Kameler på stranden, Plage Tagharte, Essaouira
Ingen Marokko uden kameler. Faktisk, så vi ikke mange kameler, mens vi var afsted. Men lige her, på den sydlige ende af stranden ved Essaouira, så vi dem. De holder til her med deres ejere, hvor de tilbydes til rideture for en skilling. Vinden var uendelig stærk, den dag vi var der, og vi kunne ikke blive meget længere på stranden længere end til en kort tur og til et par billeder af de smukke kameler og heste, der hang ud her.
13. Køb friskbagt brød på gaden
En af fornøjelserne, jeg havde ved at rejse med vores 10-årige Sebastian, var morgenerne i Essaouira. Her tog vi ud i byen, han og jeg, for at købe brød af en gammel mand på gaden.
Hver morgen stod han med sin lille vogn, nede ved det lokale marked og solgte sine friskbagte brød og det blev dagens højdepunkt at se ham lyse op ved synet af Sebastian, handlen, og ikke mindst at komme hjem i vores riad og nyde de lækre brød ude på balkonen. Brødene var stadig lune, fyldt med smag og så holdt de det meste af en dag uden at blive tørre. Selv uden noget på, var de lækre.
Her sidder vi med vores brød og venter på bussen, som skal bringe os tilbage til Marrakech.
14. Oplev eksotiske Djema al-Fna Square
Man kan sige meget om Djema al-Fna Square i Marrakech. Her er både varmt, kaotisk, larmende og til tider (især om aftenen) temmelig kaotisk. Men uanset hvad du må mene og synes om denne plads, er det helt sikkert en oplevelse værd.
Vores første møde med pladsen var en smule kaotisk. Vel ankommet til Marrakech og installeret i vores riad, begav vi os ud i aftenens mørke for at opleve byen. Om dagen er pladsen forholdsvis rolig (og varm), men om aftenen vågner den og fyldes med mennesker, sælgere, handlende, gøglere, slangetæmmere, dansere og musikere. Oplevelsen var lidt i overkanten for Sebastian og først efter at have gået igennem den nogle gange, begyndte han at sænke skuldrene og slappe mere af.
Men det er faktisk med rette ved solnedgang, pladsen viser sig fra sin mest eksotiske side, så giv dig selv den oplevelse at se den på dette tidspunkt.
Marokko blev det skønneste eventyr for os. Smuk, eksotisk, afrikansk og bare... ja, Marokko. Som vi drømte om, oplevede og nu har med i vores rygsæk af skønne, varme eventyr.
Tips to go:
- Medbring altid kontanter
- Bliv altid enig om taxa prisen, før du lader dig transportere
- Marokkanere bryder sig generelt ikke om at blive fotograferet, spørg altid før du begynder at knipse løs
- Pools i riads er ofte meget små, tjek deres billeder ud flere steder, hvis du vil sikre dig den pool størrelse, du (eller dit barn) ønsker
Links
Marrakech og Essaouira, Marokko
Vores bedste tips til en skøn campingferie i Skagen
Findes der noget bedre end at tage væk fra det hele i en forlænget weekend? Men hvor skal du og familien tage hen – og hvad skal i lave? I pinsen tog vi på en lille campingferie i Skagen – her får du vores tips til, hvad i kan foretage jer i Skagen + vores bud på fordelene ved at bo på camping
Reklame, i samarbejde med Dethleffs
Vi har ofte boet på camping! Og vi har ligget på mange forskellige campingpladser rundt om i Europa. De fleste gange i telt, men efter at vi fik Sebastian, har vi også nydt at bo i hytter. Da vi i foråret blev kontaktet af Dethleffs med et tilbud om at låne deres Detheleffs C'go 495 campingvogn på Råbjerg Mile Camping i Skagen, sagde vi med det samme ja tak, det skulle da prøves!
I pinsen drog vi derfor mod nord for at få et dansk sommereventyr og selvom det regnede det meste af pinsen, fik vi alligevel oplevet en hel del. Det er altid dejligt at vise Sebastian nye steder og snakke om de ting, vi ser og oplever.
Her er nogle af de aktiviteter vi oplevede på vores campingtur i Skagen og sidst indlægget, får du også vores tips til aktiviteter på campingferie (også, når det regner).
1. Oplev Skagen til fods
Noget af det vi holder rigtig meget af, er at opleve verden til fods. Der er noget ved de skridt du tager og bevægelserne, som indynder til samtale og refleksion på en helt særlig måde. Det er som om alting indtages og fordøjes løbende, fordi der er tid til det. Sådan er det også i Skagen. Byen er forholdsvis lille og der er utrolig mange små, fine detaljer at opdage, når du er til fods.
Det er altid godt at ha en lille rygsæk med, så du kan skifte tøj efter vejret. I Skagen oplevede vi at gå fra den dejligste sol til den mest hidsige vind. Her skifter Peter om til den vindtætte da vinden ved havet, lige ud for Skagen, pludselig tog til.
Skagen har de mest charmerende huse! Især, når solen den skinner! Husenes gule og orange farver lyser op som en mild sommerdag uanset hvilken årstid, du besøger byen i.
Det er altid sjovt at gøre Sebastian opmærksom på de særpræg vi oplever når vi er på tur. F.eks. blev han opmærksom på Skagens gule huse og de pyntede tegltage med hvide fuger. Det er sjovt at opleve at han bliver opmærksom på de små anderledes detaljer end dem, han selv vokser op med.
Dørene i Skagen er ofte pyntede og dekorerede. Det må være dejligt at gå ind og ud af disse hver eneste dag...
2. Spis lækker sommermad sammen
Det er som om at alting smager lidt bedre, når man er på ferie. Især, når det foregår udenfor i naturen – eller i solskin. Denne gang flottede vi os med en fiskebuffet på havnen i Skagen. Så sad vi der på havnen med frisk vind på næsen, solskin i øjet og guffede fisk og skaldyr i os og skålede med en kold øl.
Sebastian er ikke den store fiskespiser, men han fik godt med fiskefrikadeller og fiskefileter. Og så var det heller ikke helt uden hans interesse, hvad der kom over på vores tallerkener af krebs, rejer og muslinger. Han fik lov at dissekere dem med hans kyndige hænder – hvilket bragte mange dybe samtaler op lige fra hjerneceller og hvad der ellers er ude i verden og universet...
Nu var det så bare en engangsforestilling med fiskebuffet, og resten af vores madeventyr foregik hjemme på campingpladsen. Her bragte vi tapas, jordbær og andre lækkerier som f.eks. citronmåne (camping kagen, fik vi at vide) og andre herligheder med hjem.
Og fordi vi ikke boede i telt – men i Detleffs C'go 495 Campingvogn, kunne vi fylde køleskab og fryser op med isterninger, sodavand, oste og alt det, du bare ellers ikke orker at håndtere på en telttur. Så vi gav den gas! Faktisk så meget gas at vi lavede risengrød til Sebastian om fredagen (Sebastian elsker risengrød), da vi ankom. Så det blev de sande fristelsers campingtur, vi var på.
3. Se kirken stikke op af sandet (Den tilsandede kirke)
Vi nåede det lige. At se kirken stikke op af sandet, inden den druknede i regn. Vi nærmest småløb fra informationscenteret (5 minutters gang derfra) for at opleve og vise Sebastian "Den tilsandede kirke". Og vi nåede lige at hoppe ind i bilen igen, inden regnen styrtede ned.
Sandflugt har lagt sig hen over kirkevej og kirkegård, så den i dag kun står med tårnet tilbage. Det synes vi er et fint eventyr at bringe videre. Vi kunne gå ind i den og hvis du orker strømmen af mennesker der skal op og ned af den meget trange trappe, kan du også komme op i tårnet. Vi ville hellere ud.
Naturen rundt om kirken er virkelig smuk. Især en regnvåd juni, hvor alt endnu er så grønt og fyldt med hvide juni blomster overalt.
4. Tag børnene med på museum
Som 16-årig, blev jeg af mine forældre introduceret til flere af Skagens museer. Jeg blev taget med ind for at se Skagens Museum, hvor alle de flotte skagensmaleres malerier hænger. Jeg oplevede også Drachmanns Hus og Anchers hus og de gjorde et dybt indtryk på mig. Så hvorfor ikke også vise Sebastian museerne?
Denne gang, tog vi ham med ind i Drachmanns Hus. Jeg tror ikke helt han forstod, hvorfor vi fik gåsehud af at se de hvide havemøbler stå i haven – eller hvorfor den store, gamle hat på væggen fik os til at standse op. Men måske han en dag, når han synger Midsommervisen, pludselig husker at han har set mandens hjem, ham, som har skrevet den smukke tekst og vi synger hver eneste sommer? Måske det en dag, også vil give ham kuldegysninger?
Skagen har mange spændende museer og vi vil helt sikkert besøge flere af dem på vores næste ture til Skagen. Her er vores bud på de mest interessante:
5. Gå til Grenen
Det føles nærmest som en trang om at nå helt til toppen, når først man er så tæt på. Kender du det? Som at stå tæt på et mål man næsten kan række ud efter, men bare liiiige skal gå lidt for at opnå. Sådan har jeg det ofte, når jeg besøger Skagen. Skal liige op og se toppen, for at få det hele med fra oven.
Og jeg (og måske også dig) er bestemt ikke alene med ønsket om at nå toppen af Skagen. Der er en folkevandring derop uden lige. Ja der var nærmest sort af mennesker, der travede ud til Grenen for at se vandene mødes. Og jeg kan kun følge trop. Trods menneskemængder, er der bare noget særligt ved at se vandene mødes. Som om det koger. Bobler. Og vinden, der pisker løs mod kinderne. Så, vi gik til Grenen.
Sebastian har været med 2 gange før, den ene mens han sad i klapvogn og den anden gang måtte vi opgive pga. voldsomt tordenvejr. Men denne gang lykkedes det. Vi nåede toppen!
6. Få sand mellem tæerne i Råbjerg Mile
Er der noget bedre end at lade fint, varmt sand smyge sig op mellem tæerne? Findes der noget bedre end at skue ud over en verden af sand, kun afbrudt af klitter, små søer... lyng... – eller at løbe ned over sandet og danne fine, klare sands por efter sig?
Hvis du synes det lyder forrygende og dit indre barn allerede jubler (bare en lille smule) ved tanken, så skynd dig at tage til Råbjerg Mile! Her finder du en ægte ørken, midt inde i det nordjyske. Milen bevæger sig 15 meter om året og indeholder 3,5 millioner kubikmeter sand... så det er bare af med skoene og lege!
Området mellem Skagen og Råbjerg Mile er et råt og forrevet klitlandskab, men med de yndigste blomster som her, Engelsk Græs. Og det var lige her, ved Råbjerg Mile, vi boede på campingplads. Pladask midt i naturen og med en enorm sandkasse som nabo.
Men hvorfor lige bo på camping?
5 fordele ved at bo på camping
Camping er ikke for alle. Lad os bare slå det fast først. Men. Campingliv kan overraske selv den mest hotel-elskende person. Her er nogle af grundene til, hvorfor vi indimellem vælger en campingplads frem for et hotel eller anden overnatning.
- Naturen. Nogle campingpladser ligger helt ubeskriveligt smukt placeret lige midt i naturen. Og indimellem er campingpladsen også en del af den vilde natur. Det er noget vi prioriterer, både som par – men især også som familie.
- Back to basic. Nu er der jo forskel på, hvordan vi lever vores hverdag. Men mange oplever en befrielse ved at slippe komformiteternes glæder og nyder at vaske op i hånden, sidde med et tæppe om sig i ude teltet med lys på bordene som eneste belysning.
- Samvær. Der er ofte en del samvær og social aktivieter på en campingplads. Det kan være lige fra at snakke med de andre oppe i fælleskøkkenerne, fælles morgenyoga og børn, der finder nye legekammerater på legepladserne eller ved svømmepølen.
- Ro. Campinglivet byder ofte en ro, som en overnatning i byen ikke kan give. F.eks. kan der være regler om at du ikke må køre i bil på pladsen efter kl. 10 – eller der skal være ro efter kl. 11... Det er forskelligt fra sted til sted. Men roen er der især mange børnefamilier, der nyder godt af.
- Hygge. Der kan være utrolig hyggeligt på en campingplads. Stearinlys, tæpper omkring sig, stille snak fra naboen og børn der leger ved skumringstid. Eller det kan være lyden af teltenes lynlåse, når morgenen nærmer sig...
Hvad kan du og familien lave på en campingplads (også når det regner)?
Vi har det som familie rigtig godt med at have en base at befinde os i og så tage på udflugt herfra. Som du kan læse er der rigtig mange ting, i som familie kan opleve, hvis i bor på en campingplads ved Skagen. Men hvad så, når det bliver aften – eller når regnen bare siler ned?
Nu var vi jo så priviligeret, at vi boede i en meget velassorteret campingvogn med fuldt udstyret fortelt, varmeovn i forteltet, indendørs varme, køleskab, fryser, komfur, håndvask, kemisk toilet, 2 køjesenge til børn og en dobbeltseng til de voksne. Med lækre madrasser og dyner... puder, service - ja, vi manglede intet! Men komfort alene gør jo ikke en hel campingferie. Og da vores pinseferie bestod af rigtig meget regn, måtte der også andet til.
Her kommer nogle tips til, hvad du og familien kan lave på en campingplads, selvom du bor virkelig komfi – og når det regner!
- Spille spil: Tag jeres bedste spil med og lav varm kakao dertil (og spis en ægte citronmåne imens)
- Læse Anders And'er (eller andet, der ikke lige er på iPad eller tablet)
- Leg musik legen: Afspil starten af en sang: De andre gætter så, hvem der har lavet sangen
- Benyt jer af campingpladsens aktiviteter, som f.eks. minigolf, badeland, events m.m. og prøv gerne noget, i ikke har prøvet før. Vi startede f.eks. vores regnfulde morgener op med at hoppe i badeland og nyde glæderne med spa og sauna.
- Brug campingpladsens udearealer til at gå aften- morgenture
Der er noget særligt over aftenerne... når stearinlysene tændes, rødvinen kommer på bordet og alle lyde dæmpes...
Kunne du tænke dig at leje den campingvogn, vi boede i på Råbjerg Mile Camping? Kontakt da Råbjerg Mile her. Du kan også selv tage på eventyr med en lejet campingvogn fra Dethleffs - tjek dem alle ud her. Du kan også følge Dethleff’s på Instagram, hvis camping lyder fristende
Links
-> Skawiki: Skagenshuse
-> Skagen-turist.dk: Museer i Skagen
-> Campingpladser i Danmark: Campingpladser.dk
-> Dethleffs C'go 495 Campingvogn
-> Råbjerg Mile Camping
Skagen
3 dages fantastiske eventyr på Fanø
Der findes en lille række af ægte perler i Danmark. Perler, hvor hver enkelt åbenbarer værdier, du ikke end ikke troede var mulige at finde i Danmark. Hvor mødet med disse mærker dig for livet så du vender tilbage til hverdagen, ramt. Ikke fordi du blev slået ud, men fordi naturen vækkede alt levende i dig og du pludselig fik synet tilbage og ser klart igen. Sådan en perle er Fanø. Fyldt med ægte natur, dyreliv og eventyr, der vækker og får dig til at trække vejret igen. Og lidt dybere.
Det var i hvert fald hvad vi oplevede, da vi tog til Fanø for at låne vores venners sommerhus 3 dage i maj. Og dét, selvom vinden slog om i nordøst og kom med iskolde sibiriske vinde og gav os regn og slud midt i foråret. Trods kulden, lod vi vind og vejr være og begav os ud i det kolde forårsvejr. Her lod vi øen indtage vores hjerter.
Og det var rent faktisk det der skete... Efter en travl arbejdsuge og mylder trafik på motorvejen lod vi Jylland slippe, da vi kørte op på Fanøfærgen. Her lod vi os mentalt fragte væk fra dagligdag og bekymringer. For hver meter vi kørte fra Nordby mod Sønderho, hvor vi skulle bo, var det som om, vi kom længere og længere ind i en anden verden. Der blev helt stille inden i bilen. Det her tegnede godt.
Når solen rammer Fanø klokken 5.30
Nogle gange gør man ting, der ikke umiddelbart føles rart. Men du gør det alligevel, fordi du ved det giver så mange eventyr, at du bagefter slet ikke forstår du et sekund tvivlede på, om du skulle gøre det. Sådan var det, da vi den højhellige lørdag morgen stillede vækkeuret til solopgang og sprang i tøjet for at gå ud og opleve Fanø.
Og jo. Vi var trætte. Men vi kunne ikke andet end gnide øjnene af begejstring for se nu lige, hvilke skyer og morgensol der ventede os:
Med skyerne og morgensolen foran os kørte vi ned til stranden og skyndte os ud. Vadehavet havde trukket sig og foran os lå den flade havbund, nøgen og afklædt af vind og vejr. Tidevandet på Fanø stiger og falder helt op til 2 meter og foregår i cyklusser af 12, 5 timer af gangen. Vi var vist lige midt i en cyklus.
Så langt vores øjne kunne skue, var der strand, havbund og skyer. Skyerne gik fra himlen og lige ned i vandet hvor de spejlede sig, som tjekkede de sig for at få det sidste "go" inden dagens komme.
Det var nærmest som at befinde sig midt i en drøm af skyer. Skyerne var på en gang både voldsomme og så sarte. Det var som om de pakkede os ind både fra oven og forneden, og fik os til at dreje rundt om os selv i begejstring over, at noget kan være så dramatisk – så tidligt på dagen.
Sælerne på Fanø
Vi vidste godt, der var sæler på Fanø. Vi vidste også at de allerede kan spottes i Nordby havn, når man kommer ind med færgen. Der gik dog alligevel et halvt døgn, før vi fik øje på de første. Og ja, vi var helt sikker utålmodige... selvom der indimellem er sæler hjemme, hvor vi bor, er der bare noget særligt over det, hver eneste gang vi møder dem.
Vores første sæler så vi faktisk i Nordby havn. Vi var jo ret tidligt ude den morgen og efter at have kørt langs stranden op gennem Fanø's vestlige side, besluttede vi os for at tage morgenbrød med hjem fra Nordby. Da vi kom om på østsiden, havde tidevandet dannet en revle midt i havnen og der lå 3 vidunderlige sæler og nød morgensolen.
Glæden over at se disse lækre, velformede sæler ville ingen ende tage og den varede lige indtil vi forlod Fanø igen søndag morgen, da nye sæler havde indtaget pladsen bedst, som vi skulle til at borde færgen med vores bil.
Men der er sæler på Fanø. Og der er mange. Søndag morgen tjekkede vi tidevandstabellerne og gik ud over vadehavet for at nå ud til Galgerev hvor vi havde ladet os fortælle, at sælerne skulle ligge og sole sig.
Turen ud over havbunden var temmelig kold den morgen. Sebastian og Peter havde ingen vandtætte sko på, så deres fødder blev iskolde under turen. Vinden var stadig i øst og det var, for at sige det mildt, hundekoldt.
Ca. en halv times gåtur ud over vadehavet bragte os til den naturlige sejlrende, som adskilte stranden fra sælernes solplads. Her stod vi og betragtede de solnydende sæler, som lå i fred og ro, trygt adskilt fra os.
Fanø's strande
Fanø's strande er store og brede og er lige så vidtstrakte, som synet rækker. Når tidevandet trækker sig, synes de uendelige. Og selvom vandet har trukket sig, kan du stadig høre bølgerne brøle mod revene langt, langt ude over horisonten.
Strandene er vindomsuste, fyldt med det fineste sand, rundslebne sten, tang, skaller og fugle, der leder efter krebsdyr og andre småtterier.
Stranden er fyldt med havgods, grene, tang, sten og skaller og ser indimellem meget skulpturelle ud. Mod nord finder du Fanø's største sandørken – Søren Jessens Sand. Her er sandet kridhvidt, fint og lægger sig i smukke bølger, ligesom ude i vandet.
Fanøs ukendte guld
Fanø er kendt for sit rav. Vi fandt dog ingen rav denne weekend. Til gengæld fandt vi det, der kaldes for "Jetsten".
Jeg tog det op i hånden og tænkte, at det føltes akkurat som rav. Men det var jo sort... og så smed jeg det igen. Men noget fik mig til at vende tilbage og tage stenen op igen. Bankede den mod tænderne og tænkte, det var lige godt s......! Det her skal undersøges, det er ikke en sten, men hvad er det så?
Jetsten er kort fortalt forstenet stenkul og består af 98% kulstof og er dermed kun 2% fra at være en diamant. Jetsten har tidliger været yderst moderne, hvor de blev brugt til at skabte sørge smykker og grav smykker af dem – indtil Onyx kom på markedet sidst i 60'erne. I dag anvendes de sjældent, men de er alligevel cirka 3 gange så værdifulde som rav.
Da først vi havde fået øje for jetstenen, så vi det overalt. Noget af det viste sig, da vi kom hjem med det, ikke at være forstenet men en del af det vi tog med os, var.
Det var et af de eventyr vi ikke havde forudset, vi ville få med os.
Husene på Fanø
Noget af det første vi blev opmærksomme på, da vi ankom til Fanø – var husene. Smukke, farvede og charmerende ligger de, som perler rundt omkring på øen.
Der er ingen tvivl om at mange af Fanø's huse lejes ud. Der er utvivlsomt et stort marked for sommerhusudlejning og du ser da også Novasols logoer placeret rigtig mange steder.
Men når det er sagt, så er de altså ret charmerende. Ikke kun, fordi de ligger plantet midt i klitterne og har den vildeste natur rundt om sig. De er bare også ufattelig smukke og Fanø'ske og får én til at tænke på både den Fanøs'ske historie og kultur.
Når Fanø's dyr slår benene væk under dig
Noget af det der slog benene helt væk under os var Fanøs vilde dyreliv. Overalt, hvor vi kom var der dyr – eller tegn på, at der havde været dyr.
Da vi kørte i Nordbys "gader" lørdag morgen ved 6-7 tiden, så vi vilde hjorte, der løb rundt i gaderne – ind og ud af folks haver. Og det var lige efter, at vi havde set sælerne ligge og sole sig havnen.
Fanø er fyldt med vilde dyr som hjorte, harer, kaniner, ørne, spændende fuglearter. Og sæler.
Men derudover mødte vi også disse skønne køer, skotsk højlandskvæg – og smukke, sorte får – jo ikke vilde, men dejlige at se på alligevel.
Fanøs ægte (og anerkendte) natur
Der er ingen tvivl om at Fanø er en af Danmarks helt store naturperler. Og det er for os også helt naturligt at vadehavet i 2015 blev udvnævnt til UNESCOS verdenarv (hvilket betyder at Fanøs naturområde og bygninger har en enestående, universel værdi, som verdenssamfundet anerkender er vigtig for os alle). Fanø's natur ægte. Den er vild og er et sandt mikrokosmos af dyr, planter og spændende helt unikke naturrigdomme.
Fanø blev et af de få steder i verden, jeg er blevet ramt hårdt af. Ikke bare af eventyr. Nej sådan ægte ramt. Heller ikke bare forelskelse... nej, noget dybere end det. Noget, mit inderste genkender, men ikke har ord for. Måske er det en lyd, måske er det en vibration... måske er det en takt... måske er det inde i os alle, når vi følers os hjemme... eller bare genkendt?
Men hvor dejligt at blive ramt. Hvor skønt at lade sig forføre. Og hvor heldige vi er at have en sådan perle lige her, kun et halv tidevandscyklus herfra.
xxx
Fanøtips to go
Husk varmt tøj til de vindomsuste dage. Vinden på Fanø overrasker
Tjek tidevandstabeller og forhør dig om ebbe og flod inden du bevæger dig ud i vadehavet
Glem ikke en kikkert, der er altid noget spændende på Fanø, du ikke vil gå glip af
Links
Visit Fanø
Naturstyrelsen Seværdigheder på Fanø
Fanølinjen fartplan
Ravhuset: Om jetsten
Hvor ligger Fanø?
Vintereventyr på Mols
Næste gang, du siger januar er en trist og grå måned så tænk lige tilbage på dette indlæg og disse billeder. Der er eventyr i selv den fattigste januar måned. Det er hermed bevist. Se selv...
Der er helt stille. Solen er endnu ikke stået op. Januars kulde slår kindheste, idet jeg kravler ud i bilen. Med mig har jeg kamera og stativ. Bilen hoster lidt, da jeg starter, jeg håber ikke jeg vækker Sebastian og Peter. Nu skal jeg bare nå ud til Kalø Slotsruin, inden det bliver lyst. Kan godt mærke angsten over at køre i mørke nive lidt i maven. Jeg lader angsten være, tænder lygterne, træder på speederen og vender næsen mod mit hjemland. Mols.
Jeg længes efter Mols. Hele tiden. Hvis ikke hvert sekund så er det fordi, jeg fortrænger længslen. Mit barndomsland. Mit fristed. Mit helle.
Der er noget særligt over Mols. Enebærduften. Den saltede vind. De varme, knasende grene og gule gyvel. Duften af får og endnu fedtet, ukartet uld. Men også meget mere end det. Uindfanget svæver det ind i mig efterhånden, som jeg nærmer mig.
Denne gang når jeg kun til dens ankel, begyndelsen på Mols, Kalø Slotsruin. Solen er endnu kun en lys mælkehvid bræmme hen over halvøen. Jeg træder ud i kulden og begynder at indfange momenter af denne januar morgen. Momenter af det, jeg længes sådan efter. Så jeg kan tage det med mig hjem. Kigge på det og huske.
Her er lidt af det, jeg indfangede denne smukke, januar morgen.
Som minutterne går og solen begynder at brænde igennem disen, begynder farverne at ændre sig. Fra at være sarte pastelfarver, stiger kontrasten og skyggerne bliver mørkere og farverne mere gyldne. Her ser jeg ind mod land ude fra halvøen.
Jeg var ikke den eneste, der havde fundet vej ud i den kolde januar morgen. I starten var det svært at se hinanden. Efterhånden, som lyset vandt frem, dukkede der et par stykker morgensolselskere op.
Efter at have oplevet naturen lyse op i guld og gyldne farver, skiftede lyset sig til de mere kolde toner. Som om, vi var vendt mod nord og de nordiske toner greb fat i hav og små vandløb. Isen blev blødere, men farven koldere. Som at se ud over en grønlandsk fjord i miniput størrelse.
Hvor mange farver har Kalø Slotsruin ikke haft? Hvor mange har ikke stået og set beundrende på de mange hundrede år gamle sten, mens de antog den ene farveskala efter den anden?
Det vildeste og største af det hele er, at hvor mange vil ikke også i fremtiden stå her, samme sted, samme januar morgen?
Kør af Pommeren til! 3 dages eventyr i Szczecin
Hvor mange gange har vi ikke stirret på det svært stavede ord 'Szczecin' og spurgt hinanden, om vi skulle tage et smut dertil. Hver gang, har vi kigget på hinanden og sagt... det gør vi en anden gang. Men i år, besluttede vi os for at undersøge byen og oplevelsen skuffede os ikke. Tværtimod...
Det var kun få dage før vi tog afsted, at beslutningen blev taget. Sådan er det ofte for os. Vi tænker længe over hvor vi skal tage hen og tager først afsted når vi fornemmer, at vi har fat i det helt rigtige. Og det helt rigtige føles godt i maven, får små sommerfugle til at baske af forventning og lyst til at tage afsted.
Det hele skal hænge sammen. Økonomi, ferie (fridage/weekender), overskud, lyst og nysgerrighed for at se verden. Vi er forbløffende ens hvad præferencer angår, men vi går ikke på kompromis med vores mavefornemmelser. Vi tager ikke på rejse, med mindre det giver mening indeni. Og denne juleferie hvor vi havde taget fri fra arbejde, kunne vi ikke få tingene til at hænge sammen. Enten blev rejsen for dyr, tog for lang tid – og det ene med det andet.
Når eventyret dukker op i sigtekornet
Men det fik heldigvis en ende, da vi opdagede, at Szczecin kun lå 7 timers kørsel fra Aarhus, lå i et land Sebastian og jeg endnu ikke havde besøgt (Polen) og havde priser efter nytår, som vi også kunne være med på. Ikke mindst faldt priserne på overnatning betragteligt dagene efter nytår – og at spise ude, ja, det er ca. halv pris af, hvad det er herhjemme.
Det hele faldt pludselig i hak og vi en kold januar morgen kl. 5, kørte vi igen ud for at opleve verden, Szczecin, den polske by i Pommeren. Byen, der forærede os 3 hele dage med skønne oplevelser og eventyr.
Her er hvad Szczecin gav os...
Stare Miasto
Noget af det første vi oplevede, var da vi så disse fine gamle huse. Lige midt i Szczecin, ikke så langt fra havnen, ligger den gamle bydel med det gamle rådhus og brostensbelagte plads og flotte huse rundt om. Vi boede lige rundt om hjørnet og befandt os derfor en hel del i området.
Ducal Castle
Lige bagved det gamle rådhus, ligger det gamle slot 'Ducal Castle'. Faktisk, lå slottet lige i vores baghave og om aftenen stod det lysende i mørket, med dets hvide flader og flotte vinduer, tårne og spir.
Ducal Castle var det tidligere hertugdømme af Pommern's hertugers sæde i årene 1121-1637. Slottet har været ødelagt men genopbygget flere gange. Under 2. verdenskrig blev hele 60% af slottet ødelagt men blev genopbygget og restaureret i årene 1958-1980.
I dag fungerer slottet som hovedsæde for Vest-Pommerns kulturliv. Slottet indeholder derfor galleri, udstillinger, teater og der afholdes koncerter.
Slottet er smukt og når du er der om aftenen er gaderne helt tomme og fordrer til ro og historisk eftertænksomhed.
Spis lækker mad i Szczecin
Men nu var vi jo ikke kun kommet for at se på slotte. Vi var også meget spændte på at opleve de kulinariske sider af Polen. Vi forestillede os at den polske mad ville være lidt tung og at vi hurtigt ville få nok, men vi blev meget positivt overraskede.
Udbuddet af restauranter og caféer i Szczecin var langt over forventning og madens kvalitet overraskede os hver eneste gang, vi spiste ude. Restauranterne og caféerne lå spredt ud over hele byen, men især rundt om Stare Miasto lå de som perler på snor og lokkede os med deres forskellige muligheder for polske, ukrainske, syriske, thailandske, kinesiske, indiske, italienske, japanske og ja, you name it – mad specialiteter fra hele verden.
Caféerne var der også mange af. Både cafékæder som 'Baristo', 'Starbucks' og små, hyggelige caféer, nogle mere hippe end andre. Vi kan på det varmeste anbefale at opleve bla. om Café 22, som er en 360 graders café, der er placeret øverst i et højhus og har udsigt ud over hele Szczecin. Maden er ikke super fantastisk... men det er udsigten!
Nationalmuseet og promenaden
Noget af det første vi plejer at udforske, når vi besøger en ny by, for første gang, er at søge mod havneområdet (hvis byen har sådan en). Det er, når vi når ned til havnen, at vi får overblikket og følelsen af at rumme byen. Det er som om, alting starter her og bygges fra.
Havneområdet i Szczecin var en lidt blandet fornøjelse. Ud over, at vi havde den sibiriske kulde der blæste os til ispinde, var havnepromenaden ikke 'meant to be' hyggelig. Der var en promenade, som gik langs floden og her stod mænd og fiskede dagen lang. Men bag ved promenaden var den store vej og skærmede for passagen til at komme derned.
Ikke desto mindre gik vi her og så byen fra broerne og den anden side af floden. Og det var her vi fik det flotte syn af Nationalmuseet og den fine røde bygning, der ligger ved siden af (og som i dag bruges som offentligt kontor).
Bagved promenaden, oppe på volden der førte hen til Nationalmuseet, gik der en lille sti med smukke, nøgne træer på begge sider. Mellem træerne var der opstillet bænke, som vi forestiller os er et dejligt sted at sidde en forårsdag – sommerdag – eller lun eftermiddag.
Nationalmuseet har en imponerende nedgang til havnen med dens store brede trappe med flot udsigt udover promenade og havn. Her finder du også de flotte, gamle bygninger, 'Chrobry Embankment', som efter sigende skulle være yndede steder at slappe af om sommeren.
Szczecin, den stille by
Vi bemærkede flere gange, at vi pludselig talte utrolig højt. Ikke fordi vi råbte og vi har alle 3 rolige, og ikke specielt dominerende stemmer, men fordi alle andre omkring os i byen var så stille. Når vi snakkede og grinte lød vores stemmer tydeligt, selv midt i trafik og hurtige biler.
Men ikke bare indbyggerne i Szczecin var stille... byen var også stille. Især om aftenen. Det satte vi stor pris på.
Seværdigheder i Szczecin
Szczecin er ikke en by spækket med store seværdigheder, men den har helt bestemt små perler rundt omkring, du kan opleve. Udover det gamle rådhus, Stare Miasto, Ducal Castle, Café 22, Nationalmuseet og promenaden er der f.eks. en utrolig masse kirker spredt ud over byen, som er spændende at gå ind i.
Der er overvægt af katolske kirker og den største og mest vældige er den enorme, gotiske katedral, 'Archdiocese Cathedral Basilica of Saint James', der ligger tæt på den gamle bydel, ikke så langt fra havnen.
Szczecin er også hjemsted for den meget spektakulære koncertbygning – 'Filharmonia', som ser flot ud med dens hvide bygninger. Især om aftenen er den smuk at se på, for da lyser den hvidt ud i natten.
Hvordan er shopping i Szczecin?
Du kan komme langt i Polen for små penge. Både i de mange små butikker, der ligger spredt ud over byen men også i de 2 gigantiske shopping malls Galaxy Centrum og Galeria Kaskada.
Udover de mere typiske kæder som f.eks. H&M, Sarah, LEGO, Berska, Mango, Levis, Triumph og mange andre, har de også massevis af ukendte mærker og varer, vi aldrig har set før.
F.eks. var det sjovt at finde russiske cremer i flotte dåser, som jeg ikke anede hvad var, eller spændende chokolader og andre spiselige delikatesser, jeg ikke kender navnene for. Vi har f.eks. aldrig set så mange forskellige typer vodkaer, som vi oplevede i Szczecin. De stod på rad og række og du kunne få dem i alle typer, former, størrelser og promiller, ja faktisk helt op til 90%!
Vi kunne sagtens forestille os at tage på juleshopping i Szczecin. Så jo, der er nok at slå sig løs i, hvis det er ønsket.
Julen varer længe i Szczecin
Hvis du vil ha' julepynt og julestemning, så er Szczecin lige stedet for dig. Her er pyntet op til den helt store guldmedalje. Ikke at det er meget mere end i andre lande, som f.eks. herhjemme... men det er der – også til efter nytår.
Vi ankom til Szczecin 2. januar og julepynten var i fuld flor. Det var virkelig smukt, men lidt overraskende for os, da det netop var julepynt og glimmerstads, vi ønskede at ryste af os. Men det var trods januar svært ikke at nyde og lade sig begejstre af de mange smukke lys og hyggelige stemning, vi fandt over det hele.
Se bare her...
Så ja, tre dage i Szczecin var helt bestemt et eventyr for os. Og ja, vi lærte endelig at stave navnet – om ikke andet, så i hvert fald gennem denne artikel. Udtalelsen, kommer nok en anden god gang.
Måske det bliver dit næste eventyr?
Links
The Pomereian Dukes Castle
Ducal Castle, Szczecin wikipedia
Café 22
Filharmonia
Galaxy Centrum Shoppingmall
Gakerua Kaskada Shoppingmall
Szczecin, Polen
7 simple rejse rutiner der sikrer at du får alle dine ting med dig, næste gang du rejser fra hotellet
Kender du følelsen af læne dig trygt tilbage i sædet, enten i flyet, bussen, toget eller andet transportmiddel, og tænke 'yes, we did it, det hele klappede, vi nåede det hele og nu kan jeg endelig slappe af'... hvorefter... det går op for dig med et gys, at du har glemt noget vigtigt på hotelværelset?
Jeg gør. Jeg har mistet flere ting under mine rejser. Nogle vigtigere end andre... Men faktisk og 7. 9. 13, er det ved at være mange år siden, at jeg (og vi) har mistet noget vigtigt på vores rejser. Det har vores rejse rutiner nemlig sørget for... Dem, vil jeg gerne dele med dig. Men, hvorfor overhovedet lave rejse rutiner om det?
Nogle ting betyder ikke så meget, hvis de glemmes et sted. Nogle gange har jeg glemt noget, hvorefter jeg har trukket på skuldrene og tænkt – at så var der måske en rengøringskone, der fik lidt ekstra med hjem den dag. Men. Der er også ting og sager, der er temmelig vigtige aldrig at glemme. Ja, som kan have store konsekvenser for rejsen, hvis du glemmer dem.
Skrækscenariet, jeg ofte vender tilbage til i mine tanker, var da vi i en lufthavn, for nogle år siden, blev vidner til da en kvinde mistede sit fly, fordi hun havde glemt sin pung i restauranten. Jeg glemmer aldrig hendes paniske øjne da hun febrilsk ledte og spurgte, om vi havde set hendes pung. Men det værste var da det gik op for hende, at hun ikke længere nåede sit fly – dét fik det til at risle mig koldt ned af ryggen. Det var ikke sjovt. Og hånden på hjertet, det kan ske for os alle.
Så let's face it. Risikoen for at glemme vigtige ting er til stede når vi rejser fra et overnatningssted, hvor vi kun har kort tid til at pakke sammen, checke ud for at nå fly, tog, bus m. m. Og risikoen bliver da heller ikke mindre, hvis du, som vi, rejser som familie og dine børn spreder legetøj ud over det hele og synes det er fedt at blande det med overnatningsstedets interiør. Og da vi som forældre er ansvarlige for at alt i sidste ende ryger i rygsækken og ikke efterlades er det også os, der må styre slagets gang og gøre det at rejse til en god oplevelse for os alle.
Derfor har vi gjort det til en vane at udføre 7 simple rejse rutiner som sikrer os, at vi får alle vores ejendele med fra vores overnatningssteder. Det er vi i dag ret taknemmelige for, da vi nu kan se tilbage på 9 års rejseaktiviteter uden at have glemt noget vigtigt. 7. 9. 13. Det tror jeg også, vores dreng er glad for. Og glad dreng – glade forældre.
Har du og din familie det også med at glemme ting og sager på overnatningssteder, når i rejser?
Så læs videre, måske vores rejse rutiner her også kan sætte en stopper for det på jeres næste rejser. Der er intet odiøst over vores rutiner, men de virker for os, måske virker de også for jer?
7 simple rejse rutiner der sikrer at du får alle dine ting med dig, næste gang du rejser fra hotellet
Rejse rutinerne er simple og nemme - kunsten er at huske dem og lade alle i familien deltage. Ikke bare én gang. Nej - hver gang.
Vi har sat dem op i den rækkefølge, vi har de bedste erfaringer med men måske er der andre rutiner og rækkefølger, der passer bedre til dig og din familie?
- Gør dig selv klar først. Alle gør hver hver især hvad der skal gøres, for at i personligt er klar til at rejse. Det kan fx være at børste tænder, gå i bad, klæde sig på osv.
- Alle pakker hver især egne ting ned + evt. fælles ting. Fordelen ved at pakke egne ting er, at alle tager ansvar for at egne ting bliver pakket.
- Ryd op.
- Efterhånden som kufferter, tasker færdig pakkes, sættes de hen til døren/udgangen. Det samme gøres med overtøjet, som i skal have på.
- Så tjekker alle, efterhånden som i bliver klar, rummene for, om alt er pakket ned. Husk også at tjekke:
- skuffer
- skabe
- ovenover skabe
- under seng, skabe m.m.
- bag gardinerne
- i sengen, under dyner og puder, på altanen og andre snedige gemmesteder
- Når alle har tjekket et rum og det 'cleares', lukkes døren til det og åbnes ikke igen.
- Tjek, inden i forlader hotelværelset, om i har husket:
- mobil
- pas
- billetter
- pung/kreditkort/penge
- nøgler
Disse simple rejse rutiner kan nemt overføres til andre steder, hvor i slår jer ned på jeres rejse, fx i lufthavnen, på restauranter, færger osv. Selvfølgelig modereret efter situationen.
Vi har efterhånden gjort det her så mange gange, at det nu kører helt på rutinen. Det passer godt til os og gør, at vi føler os trygge i at forlade hotelværelserne for at drage videre ud i verden. Ikke mindst for, at vi kan nyde turen vi skal ud på – vel og mærke uden at det løber os koldt ned af ryggen fordi vi opdager, at vi har glemt noget – og ikke kan vende tilbage.
Jeg håber at du kan bruge vores rutiner til at blive inspireret til også selv at skabe rutiner der gør, at også du/i får alle jeres ting med og kan nyde jeres rejse.
Vores rutiner er altid klar på en opgradering og vi hører meget gerne fra dig!
Hvordan er dine rejse rutiner – har du et fif, du gerne vil dele med os?
Ellers, rigtig god tur derude!