Aprildag ved Skødshoved Strand
En regnfuld dag i marts, da vi kørte hjem i bil, så både jeg og Sebastian Skødshoved Strands klipper lyse op midt i disen. Jeg har ofte set dem, og ofte tænkt på dem... men aldrig oplevet dem tæt på. Derfor besluttede vi at finde ud til dem, se dem og opleve dem. Den beslutning fulgte vi op på i påsken... og sikke eventyr, der ventede os.
Skødshoved Strand ligger på Mols, og er derfor en del af Nationalpark Mols Bjerge. Klipperne ligger lige ud til Aarhus Bugt og jeg har derfor sejlet forbi dem mange gange, når jeg skulle til Sjælland. Klipperne ser ikke specielt danske ud men tag endelig ikke fejl, de indeholder tydelige spor af vores danske, geologiske fortid – hvilket afspejler sig i de sten, du finder derude.
For at komme ned til klipperne parkerede vi bilen ved en lille parkeringsplads, tæt på Isgård Gods. Herfra gik vi et par kilometer ad Molshovedvej, langs nyudsprungne rapsmarker. Vi kom forbi et sommerhusområde og drejede ned forbi skoven, hvor vi fandt en bænk med udsigt ud over Aarhus Bugt og Aarhus langt ude i horisonten.
Her indtog vi vores medbragte madpakke, varme te og nød et af årets første forårsdage i solskin.
Fra den lille bænk gik stien videre ned langs skoven og endte ved en stejl trappe, der ledte os ned over klipperne og mod stranden. Og selvom det var april, påske og alle farede mod Mols Bjerge, var vi helt alene hernede. Stranden var fyldt med lækkert sand, spændende sten og til stejle klipper der tårnede sig op til den ene side.
Både Sebastian og jeg elsker sten. Og da jeg har et nærmest autistisk gen for at spotte forstenede søpindsvin, gik der heller ikke mange minutter før jeg havde fundet to af slagsen + en hel del andre sten med spændende fossiler. At slippe Sebastian og jeg løs et sådan sted kræver stor tålmodighed. Det er Peter heldigvis udstyret med en hel del af.
Efter at have tilbragt en del tid ved stranden begyndte bølgerne pludselig at skylle højt op på stranden, så vi besluttede os for at vende tilbage, og på hjemvejen kom vi forbi denne lille skønhed, der lå og nød solskinnet.
Turen var fyldt med forårssol, gode snakke, fossiljagt, madpakke guf, sange og navngivning til de køer, vi kom forbi. Eventyr er ikke noget, vi bare drømmer om. Det er noget, vi rækker ud efter og prioriterer. Tilværelsen byder på så mange udfordringer men eventyrene er dem vi selv vælger uanset, hvad livet bringer os.
Skødshoved Strand
Store (og små) eventyr fra 2019 – hvoraf ét af dem næsten tog livet af os
Et nyt år er startet. Og et nyt årti. Nye døre åbnes med ny cyklus, ny energi og nye muligheder. Og dog. Det er som om jeg i år stadig har et par døre, der skal lukkes fra sidste år. Døre, der står og klaprer og kræver min opmærksomhed. Derfor har jeg besluttet mig for at samle sidste års eventyr, både de store og små – men mest af alt dem, der kom til at betyde noget for mig (og os) – ikke mindst for at bearbejde det sidste eventyr, som endte med at gå rigtig galt. Så jeg kan slippe og åbne op for alt det nye, jeg ved kommer.
2019 blev for os et år med flere små rejser ud i verden men nok mest af alt – indre rejser. Det blev igen et år med omdrejningspunkt omkring eventyrene. Hvad eventyrene er for os og hvorfor de bliver fortsat er den akse, vi konstant bevæger os om. Og hvad det er vi søger, når vi søger.
For vi er søgende. Søgende efter at udvikle og skabe os et liv, vi kan leve og ånde i. Ikke bare sådan fortumle os gennem hverdagen med deadlines og must-dos – men også skabe plads til det, der gør os glade og får os til at grine, lege og gøre skøre ting. Det kan godt være en udfordring, når økonomien er stram og, for mit vedkommende, har angst med i bagagen.
Ikke desto mindre føler vi begge, at vi er nået langt. Med hver vores og det, vi skaber sammen. Og når vi har det godt, har vi hinanden at dele det med – og når det går af helvede til, har vi også hinanden. Og dermed er første prioritet i vores livs eventyr opnået. Ikke mindst.
Ikke desto mindre vil jeg gerne fokusere mere på eventyrene. Dem der gør os glade, dem der giver os ro i maven, dem der udfordrer os og dem, vi kommer til at huske. Dem, der vokser indeni hver eneste gang, jeg tænker på dem. Dem havde vi mange af sidste år. De udvalgte kommer i kronologisk rækkefølge...
Store (og små) eventyr fra 2019 – hvoraf ét af dem næsten tog livet af os...
Opleve Szczecin lyse op i januarmørket
Da alle (eller i hvert fald de fleste) tog tilbage på skole og arbejde et par dage efter nytår, tog vi bilen og kørte sydpå – til Polen. For Sebastian og jeg blev det vores første møde med Polen, nærmere betegnet byen Szczecin, som ligger tæt på den tyske grænse. Her oplevede vi byen, der stadig var pakket ind i julepynt, lyse op i den ellers iskolde og mørke vinter.
Det blev til et af de eventyr der overraskede mig mest, med dens lysende julepynt, hyggelige huse, lækre mad og med priser, så selv vi kunne være med i en ellers lidt slunken januar måned. Szczecin kan bare noget!
Vintermorgen ved Kalø Slotsruin
En frostklar, iskold januar morgen, stod jeg op kl. 6 og kørte til Kalø Slotsruin for at fotografere. Her så jeg lyset dukke op på stjernehimlen, så det brede sig og lægge sine varme orange og lyserøde farver ud over landskabet. Frosten sad i græs og buske og glimtede tilbage, indtil solen nåede helt op og smeltede iskrystallerne til dråber. Et af den slags oplevelser som kan være en udfordring for mig at udleve (pga. angst) men som giver mig nogle af de største eventyr, jeg selv kan række ud efter i det daglige.
Sne og hjorte i Dyrehaven
At se dyrehaven og dens hjorte klædt i nyfalden sne er ikke noget, jeg ofte oplever. Men det gjorde vi denne lørdag, hvor sneen netop havde lagt sig i noget der minder om et døgns tid. Sebastian var helt vild med at komme tæt på dyrene, og det lykkedes ham flere gange at komme helt tæt på, så de kom og snusede til hans varme fingre.
Magisk tåge på Mols og rare køer
Mols er altid smuk. På sin helt egen måde, formår naturen at bjergtage mig igen og igen. Så meget at jeg ved, at jeg en dag bliver nødt til at prøve at bo derude. Sådan rigtigt. Og denne tur vi havde, en kold februar eftermiddag, endte med at blive en af de helt magiske. Vi kørte til Trehøje, stillede bilen og begyndte at gå. Vi gik og gik og gik og pludselig, kom tågen væltende ind over os. Den nærmest rullede ind over bakkerne og slikkede sig sultent om enebærbuskene og blev tykkere og tykkere.
Forårstur til Rebild Bakker
Rebild Bakker blev stedet, hvor Sebastian så en hugorm for første gang. Den lå i den endnu ikke udsprungne lyng og solede sig i forårets første solstråler. Da den mærkede Sebastians fodtrin pilede den hen over stien, og væk var den i krattet. Det var også her vi mødte de dejligste får og fik snerten af området, som vi helt sikkert vender tilbage for at udforske nærmere – helst når træerne er sprunget ud og lyngen blomstrer!
Tidlig morgen på Fanø
Det måske største eventyr jeg oplevede i 2019, var den morgen hvor vi stod op kl. 6 (igen) for at opleve solopgangen på Fanø. Det var en noget kold morgen og vi pakkede os godt ind for ikke at fryse (hvilket vi alligevel gjorde).
Sjældent, har jeg oplevet så magisk et morgenlys. Måske, fordi vi befandt os ved vadehavet, måske fordi det altid er magisk kl. 6 – eller også var vi bare heldige lige netop den morgen. Lyset spredte guld ud over havets skyer og fik os til at føle, at vi befandt os i en tunnel af hav, lys og skyer. Billederne taler måske for sig selv, men oplevelsen var nærmest ubeskrivelig magisk.
Aftentur på Fanø
En af vores aftener på Fanø, tog jeg kameraet og stativet med mig ud på en cykeltur. Jeg kørte ud forbi de græssende får, som gik og græssede i solens sidste stråler.
Bagefter kørte jeg forbi Sønderho Mølle, ned til Børsen og ud langs stranden og tilbage gennem klitterne.
Jeg så flere hjorte der gik rundt i skovbrynene og på markerne men også i haverne, jeg kørte forbi. Og jeg så så mange kaniner på min vej, at det føltes som om de sprang som fluer rundt om mig. Det var en af de her stille forårsaftener hvor himlen lyser lyserødt, inden mørkets blå tager over.
Vadehavstur ud til sælerne på Galgerev
Det var koldt. Som i bare tæer i iskoldt forårshavvand. Peter og Sebastians sko holdt ikke til at vade ud over stranden, som indimellem lå i 10 cm's vandhøjde. Deres sko var gennemvædede, men de blev ved med at gå. Og gå. Og gå. Ud over vadehavet for at nå ud til sælerne, som vi kunne se sole sig langt, langt ude i horisonten. Men vi nåede ud til dem. Og kun med en dyb rende af strømmende hav mellem os, lå de yndefulde og runde og dovnede den, mens vi stod våde og forkomne og så på dem. Jeg tror ikke lige vi får Sebastian med den tur igen. Med mindre, vi ifører ham et par forede waders og lover ham en stor is bagefter. Men sælerne, de var dejlige.
Morgenkaffe i haven i sommersol
Når solen varmer fra morgenstunden, tager vi vores morgenkaffe i haven med direkte kig ud over havet. I disse timer, med kaffen i hånden, får vi snakket. Om drømmene – og hvilke af drømmene, vi ønsker at udleve. Og hvordan, vi vil udleve dem. Og hvornår. Det er blandt andet her, sommerens eventyr bliver planlagt. Det er her, vores sommer begynder. Det er disse morgener, jeg længes efter – hele vinteren.
Fiskebuffet på havnen i Skagen
Der er noget særligt over Skagen. Lyset. Stemningen, når solen skinner. De vide horisonter og skyerne langt ud over havet. Det er den salte vind. Og så er det friskfangede fisk på havnen. I sommer gav vi os selv det helt store fiskebuffet som treat til de mange regnvejrsdage, vores Skagenstur ellers bød os.
Studere sneglevandring ved havet
Det er næsten som at mærke barndommen indhenter mig, når jeg bader i et sommervarmt hav. Bølgerne og vores latter, når vi kaster os rundt i dem. I sommer var der en særlig varm dag, hvor vinden stod helt stille og vandets overflade bølgede varmt og rullende. Den dag flød vi alle tre rundt i vandet der var så klart, at vi kunne se sneglene danne sneglespor i sandkornene. Rundt omkring os var der badende børn og familier, der plaskede rundt. Kun vi lå helt stille og betragtede livet under vandet.
Rabarbertærte med mormor
Der var ikke mange dage, der i sommer var sådan rigtig brølende varme. Men det var der den dag, mormor kom til rabarbertærte og kaffe i haven. Vi måtte sætte solsejl op, for at hun ikke skulle smelte. Selv cremefraichen smeltede øjeblikkeligt på den nybagte rabarbertærte, jeg havde bagt. Der var noget særligt over denne dag, for vi stod næsten og skulle afsted til Marokko og vi var lige ved at revne af bare spænding over vores næste eventyr.
Sommerhaven og havet
Det er fantastisk at rejse ud i verden. Men det er også fantastisk at bo i omgivelser der vækker mine sanser og beriger mig med mikro eventyr, så snart jeg træder ud af døren. Jeg føler mig så priviligeret over at bo et sted med den smukkeste udsigt velvidende, at det kun er til låns og at det formentlig en dag er slut.
Jeg suger det til mig og gør mit bedste for at jeg, den dag vi skal flytte herfra, har travet de ture jeg kan, fotograferet det jeg finder inspirerende, set de sol- og måneopgange jeg kan og sat pris på muligheden og tiden, vi giver Sebastian her.
Sommertur til Kalø med drengene
For meget Fortnite og hoveder stukket ned i skærmene vækker trangen til at slæbe drengene med ud i naturen. Og en af deres yndlingssteder er Kalø Slotsruin. Her kan de løbe rundt og gi den gas, mens de snakker om alt det drenge, i deres alder, nu snakker om. Jeg nyder bare at være der, opleve naturen, vores snakke, se drengene være til stede og fotografere...
Morgenmaden i Marrakech, Marokko
Morgenmad i Marokko er en sand oplevelse og et rent eventyr. Dækket op på smukkeste manér, fik vi serveret lækker morgenmad i den morgenvarme skygge. Maden bestod af både frisk frugt, oliven, yogurt, friskbagt brød og marmelader i smuk, marokkansk keramik. Når måltider serveres æstetisk er det næsten som om, maden smager endnu bedre. Kender du det?
Morgenmaden i Marrakech var en oplevelse og et sandt eventyr hver eneste morgen!
1001 nats eventyr i marokko stil
Jeg kan næsten ikke tælle de mange gange, jeg var ved at dåne over den marokkanske stil. Deres farver, mønstre og design er ud over deres huse, indretning, tøj og arkitektur og deres varme glød får den skandinaviske, kølige minimalisme til at fremstå uinteressant og gold. Heldigvis, bestemmer vi jo selv vores indretning og design herhjemme men der nu altså noget over det, når man ser den marokkanske stil i overflod.
Havnen i Essaouira, Marokko
Fiskeskæl, rådden fiskelugt og rådden tang, du nærmest må skrabe af fodsålerne bagefter. Det kan måske være svært at forestille sig, at det blev en af mine største oplevelser på vores tur til Marokko. Men det var så spændende at opleve en ægte marokkansk havn fyldt med fiskere og se deres friskfangede (utroligt spændende) atlanterhavsfisk der lå til udstilling og salg for byens beboere. Vi var dernede flere gange for det var her, det hele foregik, byens hjerte bankede og byens puls tog sin begyndelse.
Morgenbrød hos den gamle mand i Essaouira, Marokko
Mens vi var i Essaouira, fik vi vores morgenbrød fra en gammel mand nede på det lokale marked. Her gik Sebastian og jeg ned hver morgen, mens Peter lavede kaffen hjemme i vores riad. Den gamle mand havde alle brødene på en kærre, som han stod ved det meste af dagen. Når han så os (eller rettere Sebastian) komme, lyste han op i et stort smil og begyndte at pakke brød sammen til os. Han gav respektfuldt Sebastian hånden og klappede ham kærligt på hovedet. Brødene var varme og så friske, at de kunne holde dagen lang.
Med damplokomotiv til Brocken, Harzen
Jeg har aldrig prøvet at køre i et rigtigt damplokomotiv før. Det havde Sebastian heller ikke. Men, det har vi nu. På vores tur til Harzen, fik vi den store oplevelse at tage med det gamle damplokomotiv fra 1897 helt fra Wernigerode og helt op til toppen af Brocken. Det var en smuk tur og det var sjovt at se, hvordan Sebastian nærmest styrede toget i sine tanker på vejen hjem.
På toppen af Brocken, Harzen
Brocken var i Harzens varme september måned kølig og tåget. Det gav de flotte silhuetter mellem bjerge og granskovene. Det blev en dagstur som vi godt kunne tænke os at forlænge med en længere vandretur engang, da området er smukt og fyldt med flotte vandreruter.
Udfordre højdeskræk med Sebastian, Harzen
Hvad gør man, når man skal op på et bjerg og kun kan komme derop med kabelvogne og lider af højdeskræk? Både Sebastian og jeg var ved at dø af skræk alene ved tanken om at sætte os ind i en af de svingende kabelvogne og lade os fragte højt op i luften med udsigt til mange meters fald. Når jeg ser tilbage var det vitterlig ikke noget særligt, men tro mig, indeni var det en kæmpe overvindelse at give slip på frygten og tage beslutningen om at gøre det alligevel. Den glæde og den stolthed, vi begge følte bagefter var seriøst en af de vildeste følelser, jeg oplevede sidste år.
Efterårstur til Tyskertårnet og Sletterhage Fyr
Et lille eftermiddags eventyr med drengene. Turen gik gennem det tidlige efterårs naturstier, som glædede os med sjove og anderledes svampe. Sletterhage Fyr er altid en oplevelse værd for her ligger sejlrenden så tæt på stranden at det føles som om, de store tankskibe sejler lige forbi os. Og så er der mange (og også store) flotte sten.
Efterårstur ved Mossø
Nogle gange er de våde eventyr dem, man husker bedst. Hvorfor ved jeg ikke men måske det hænger sammen med at jord, blade og planter dufter mere, når de ligger badet i regnvand. I hvert fald fik vi masser af regn på vores lille vandretur ved Mossø. Efteråret havde virkelig sat ind og selvom det startede med solskin, kom bygerne i flæng og gjorde vores tur både våd, kold og sumpet. Men hvad, vi fik oplevelsen af at gå gennem skoven og se en lille spejderhytte, som nærmest lå oversvømmet nede ved søen.
"The snowman", teaterforestillingen i London
Jeg tuder altid, når snemanden og den lille dreng flyver ud over havet i Raymond Briggs tegnefilm "The snowman". Uden undtagelse! Og jeg er ligeglad. Jeg elsker den film. Og da jeg fik teaterbilletter til teaterforestillingen i London, kunne jeg ikke blive mere glad. Det har længe været en stor drøm at få lov til at opleve dette eventyr sammen med Peter og Sebastian, inden Sebastian bliver for stor. Det var en stor oplevelse, vi alle kan se tilbage på og snakke om fremover.
Sove på hotel ved landingsbanen i Stansted, London
Vi har sovet ved Stansted's landingsbane! Fra vores hotelværelse kunne vi ligge og kigge på flyene, der landede i Stansted. Det var spændende. Vi slukkede lysene, så vi rigtig kunne følge med. Det blev et af de eventyr på vores tur til London som virkelig overraskede os, og vi kan på det varmeste anbefale dig, der også skal flyve fra Stansted kl. 6, at vælge denne mulighed (Radisson Blu Hotel).
Juletur til Flensborg (eventyret, der næsten tog livet af os)
Det er så hyggeligt med julemarkeder. Derfor tog vi på en lille juletur med min bror og hans familie og min mor. Vi kørte til Christiansfeld hvor vi mødtes og drak lidt kaffe sammen, inden vi tog videre til Flensborg. Efter at have juleshoppet lidt tog vi til julemarkedet for at indsnuse julestemningen og få lidt gløgg. Stemningen var fin og det var en rigtig dejlig og hyggelig tur i familiens skød. Bagefter kørte vi hjem, men turen gik ikke som forventet.
Hvis du spørger mig om det værste og det bedste tidspunkt i løbet af året vil mit svar blive at de to ting skete på denne hjemtur – med få sekunder imellem.
Min mor kørte med min bror hjem og Peter, Sebastian og jeg, var alene i vores bil. Det blæste en pelikan, styrtede ned, og juletrafikken var overraskende voldsom. Bilerne flettede ind og ud imellem hinanden, og det hele gik rasende stærkt.
Jeg sad med hovedet nede i telefonen, da Peter pludselig bremsede kraftigt op. Han kunne se foran, at bilerne foran bremsede hårdt op og satte katastrofeblink på. Jeg bemærkede den hårde opbremsning og da Peter sagde "Den når jeg sgu ikke" nåede jeg lige at løfte hovedet for at se, at vi tørnede direkte op i bilen foran, der blokerede i panik, mens jeg hørte Sebastian skrige bagved.
Det blev årets værste oplevelse. Det bedste kom lige bagefter.
Jeg åbnede øjnene og det gik op for mig, at jeg stadig var i live og jeg råbte bagud til Sebastian, om han var ok. Han råbte hurtigt tilbage "JA". Peter og jeg var ok. Og ud kom vi, af vores totalt smadrede bil og stod på motorvejen i mørket, i blæst og regn. Vi var i alt 4 biler, der var forulykket. Ingen af os var kommet noget til. Heller ikke i de andre biler. Nogen, har holdt hånden over os.
Vi kom hjem, forskrækkede og i dyb chok over at have været så nær en fatal katastrofe og kun ende op med ømme nakke og en bil, der var lige til at skrotte.
Ugen efter blev det jul og alting gik i rasende fart, ny bil, banklån, forsikringer, lægetjek (alle ok), julegaveindkøb og efterreaktioner, der haglede ned over mig gennem ugen, julefrokoster, et skur der skulle rives ned og et drivhus der skulle ha glas i og en nytårsaften der skulle holdes.
Og pludselig blev det januar... og alting gik så hurtigt og jeg nåede ikke at falde til ro eller bearbejde det skete. Så nu har jeg også skrevet om det her. Jeg tror det var nødvendigt for at kunne komme videre i det nye år og lukke nye ting ind.
Og sikke en rejse det blev at kigge tilbage på alle de fantastiske eventyr vi oplevede sidste år.
Af alle har det vigtigste været min familie. At vide at alt er som det skal være, at jeg kunne læne mig trygt tilbage i den og vide, at vi nok skulle klare den. Og det gjorde vi jo, kun lidt skrammer på sjælen og lidt ny køre angst, jeg skal have bearbejdet. All in all – we are good, livet er vitterligt fantastisk og vi har så meget nyt, vi gerne vil søsætte.
Jeg gik ud med en lidt tung oplevelse fra sidste år, men nu, med dette indlæg med alt det skønne, vi har oplevet sammen – ser jeg pludselig, hvor lidt det fylder i det hele og hvor mange gode oplevelser 2019 gav os.
Et lidt forsinket, men ikke desto mindre ment, godt nytår fra mig til dig.
Tak, fordi du læste med.
Her fandt vores eventyr sted i 2019
9 ideer til de bedste jule eventyr i London!
Jul handler om traditioner, gentagelser og tryghed. Men julen bærer også meget mere end disse gode, traditionelle dyder. Essensen af hvad der gør din jul til en god jul, kender du helt sikkert bedst til selv. Men, vi vil så gerne vise dig at jul også er at finde andre steder end her i Danmark og hvor du kan dyrke julen med nye og andre eventyr end dem, du finder herhjemme.
Du skal ikke ret langt væk fra danmarks grænser for at få nye jule eventyr. Både Sverige, Norge, Tyskland og England som ligger tæt på os, og som er forholdsvis billigt at rejse til, har masser af jul og julestemning, du kan opleve. Vi har selv oplevet julestemning i andre lande, både før jul men også efter jul, da man i mange lande fortsætter med at fejre julen efter d. 24. december.
I år blev det til en juletur til London med 2 overnatninger. Både for at opleve julestemningen men også for at se Raymond Briggs: "The Snowman" som teaterforestilling, en drøm jeg har haft i mange år. Vi gjorde os mange tanker og forhåbninger om at se og opleve en hel masse på de 2 dage. Faktum blev, at vi oplevede en hel masse julestemning, men vi nåede slet ikke alle de ting, vi drømte om at opleve. Her deler vi med dig, de ting vi ønskede at opleve – både dem vi udlevede og dem, vi stadig har til gode.
Her kommer de i hvert fald. Vi håber, du bliver inspireret til din næste juletur til London.
Oplev London pakket ind i julepynt
London er hyggelig. Og i december måned, bliver byen endnu mere hyggelig. Julepynten er virkelig flot og storslået. Nogle steder går de helt amok og mine øjne kunne slet ikke få nok af alle julelysene, der glimrede i dagslyset og lyste varmt og hyggeligt op i mørket.
Der er naturligvis ikke pyntet op over alt. Men de fleste butikker, restauranter og caféer pynter op. Og de mest besøgte gader gader, og vejkryds er også pyntede. Julepynten bliver hyggeligt akkompagneret af de mange sanseindtryk, du møder på din vej rundt omkring i byen, som f.eks. krydrede dufte fra boder og caféer af brændte mandler, ristede kastanjer, varme krydrede drikke og julesange og små happenings på gaderne.
Flere steder i London går de all in. Her er det ikke nok med gran rundt omkring bygningerne, der pyntes også med hvidmalet gran for at give det hele et mere julet look. Plastik juletræer, røde, grønne og blå julelys, der glimter og lyser kunstigt op. Julemænd, der drejer rundt og deler slik ud til børnene. Jeg æder det hele råt. Ved godt, jeg er lidt jule nørdet...
Find julestemningen på Londons mange julemarkeder
London er stor. Og hvis ikke du finder julestemningen der hvor du befinder dig, kan du prøve at søge hen på et af Londons mange julemarkeder. Og hvorfor skulle du så det? Jo ser du, de gør rigtig meget ud af deres julemarkeder! De er små winter wonderlands og hvis du bevæger dig ind i en af dem er det svært ikke at lade julestemningen tage, bare en lille bitte smule, over.
Julemarkederne er fyldt med boder, gløgg, juleøl, julemusik og (masser) af julelys! Nogle er små, mens andre er temmelig store og tilbyder events af forskellig art til alle aldre. Det er lidt som små forlystelsesparker, lavet om til jule verdener, du kan drage ind i.
Vi oplevede selv 3 julemarkeder Southbank Center Christmas Market og Leicester Square Christmas Market og Christmas Market mellem London og Tower Bridge, men herudover er der også nogle andre julemarkeder, du kan opleve i London som f.eks.: Hyde Park Winter Wonderland, Christmasmarket at Tate Modern og Greenwich Christmas Market,
Se julepynten på Oxford Street
Oxford Street er dejlig levende året rundt... også i december. Her er pyntet op til jul og masser af liv og julegaveræs. Hvis du er til det.
Vi ankom midt på formiddagen og jeg kunne sagtens se, formålet med at komme herned efter mørkets frembrud. Her bliver der bagt varme kastanjer på gaden og de store magasiner står flotte med deres overdådige julepynt.
Hvis du ligesom os foretrækker mere stemning, ro og julerier, kan du med god mening trække lidt ned mod SOHO ad de mindre gader og opleve julestemningen dér.
Oplev Evening Choir i Sct. Pauls Cathedral
Et af mine store ønsker til denne juletur til London var at komme ind og høre drengekoret synge i Sct. Pauls Cathedral. Jeg har lidt af en forkærlighed for de engelske/amerikanske juletraditioner og til det hører også drengekor, der synger julesalmer. Jeg oplever en dybt forankret ro i deres lyd og når det indtræffer, får jeg direkte adgang til juleglæden.
Desværre nåede vi ikke at komme derind. I julen synger de hver dag kl. 17 og det er en af de eventyr, jeg stadig må have til gode. Men måske, det bliver et eventyr for dig?
Se en juleforestilling i et teater
London har mange spændende teatre. Vi har gennem tiden set flere forestillinger i London, bla. "Lion King", "Phantom of the Opera", "Les miserable" – og nu også "The Snowman". Besøger du London, må du endelig give dig selv den treat at gå i teatret. Deres forestillinger er eminente!
Det er tydeligt at teatrene har en stor betydning i englændernes bevidsthed. Her er plads til store og små, og alle, der elsker en autentisk oplevelse. Så har du børn, så tag dem endelig med!
Men hvilken teaterforestilling, kan du så vælge at se i julen? Der er flere at vælge imellem, du kan bla. opleve at se "The Snowman", "The Christmas Carol", "White Christmas" og mange flere – alt efter, hvad du nu finder julet.
Ta' på julegaveshopping i Londons mange fine butikker
Hvad du drømmer om, det skal du få – så længe du har penge nok – og er i London! Her er alt, hvad hjertet og pengepungen begærer. Lige fra små second hand butikker, legetøjsbutikker, LEGO, stormagasiner, kunstbutikker, designbrands, boder med hjemmelavet... you name it.
Sebastian skal altid ind i den store LEGO butik ved Leicester Square og denne gang fik han også fornøjelsen af at opleve den store legetøjsbutik Hamleys, hvor de har masser af Harry Potter LEGO, legetøj, kåber, stave og alt, hvad du ellers skal bruge til en fuldstændig indtræden i Harry Potter universet.
Hvis du vil kombinere julegaveindkøbene med en rejse, er London stedet at tage til, her kan du få det hele.
Oplev julestemningen mellem London- og Tower Bridge
En af de ting, vi endnu ikke havde oplevet i London, var Tower of London – det ville vi opleve denne gang. Derfor sørgede vi for at squeeze en gåtur omkring Tower of London og Tower Bridge for også at opleve stedet sammen med Sebastian. Til vores overraskelse var her masser af julestemning, juletræer, julemarked, boder og ikke mindst en perlerække af statuer af min elskede "The Snowman".
Du kan stå af ved Tower of Bridge, gå rundt om den langs Themsen, krydse Tower Bridge og komme over på den anden side, hvor du finder juleboderne og (2019) statuerne af "The Snowman".
Indtag high tea eller afternoon cake på en af Covent Gardens cafeér
Det var desværre en af de ting, vi ikke nåede på vores juletur til London. Men ikke desto mindre en af de ting, vi havde på listen. Hvorfor? Fordi Covent Garden er så hyggelig ved juletid. Vi gik lige forbi (og der så så julehyggeligt ud) men fordi vi kun havde 2 overnatninger og skulle flyve kl. 6 om morgenen fra Stansted, valgte vi at tage vores sidste overnatning ude ved lufthavnen. Netop derfor, nåede vi ikke denne lille delikatesse. Og vi, som elsker high tea!
Men måske, du ikke har så travlt som os? Så hav dette in mente.
Få varmen på en af de julepyntede caféer
Noget af det, jeg tænker tilbage på som det mest "julet" ved vores tur, var vores små pit stops på cafeerne rundt omkring i London. Jeg storelsker cafeerne i London. Og ved juletid, elsker jeg dem endnu mere.
Kender du det, at have gået og gået... i timevis... og oplevet og oplevet – og pludselig drejer af og ind på en café? Og kender du følelsen af at sætte kroppen ned på en af cafeens stole, strækker benene, bevæger tæerne i de trange sko/støvler, bestiller en kop kaffe og så... bare sidder og kigger på menneskerne, der har deres daglige rutine rundt omkring dig? Og stener?
Den følelse... blandet op med kanel, kardemomme... varme, julemusik, og taknemmeligheden over at være til... den findes her. I London. I december... Måneden over alle måneder, for alle, der elsker jul. Det er her, du samler tankerne for året der gik, oplevelserne, alt det der ikke gik... alt det der lykkedes.
Det var sådan vi havde det. Og lige netop den følelse blev limen på vores tur og spandt året sammen i en ro og glæde ved at være midt i det hele, uanset vilkår og bare nyde det at være til. Det er da julet. Er det ik´?
Links
- Hyde Park Winter Wonderland
- Leicester Christmas Market
- Greenwich Market
- Christmas Market London/Tower Bridge
- Sct Pauls Cathedral: Evening choir
- The Snowman - Peacock Theatre
- The Christmas Carol - The old Vic
- White Christmas - The old Vic
- Hamleys
London oplevelser ved juletid
Nye veje at gå? Her er Europas smukkeste vandreruter
Kender du det, at du har brug for nye veje og ruter at gå? Og kender du det at tanker og følelser skal ned i kroppen og kanaliseres ude i fysiske trin? Og drømmer du om at vandre nye steder, du aldrig har været før? Men, hvor skal du vandre? Her er bogen, der viser dig europas smukkeste vandreruter!
Peter og jeg har talt om det mange gange. Om at vandre. Vi går også meget i det daglige. Og i weekenderne. Vi tager gerne bilen tværs over Danmark bare for at gå nye, smukke ruter. Vi taler så godt sammen, når vi går. Det er som om, vi alle 3 vågner op, slipper tanker og bekymringer og kommer ned i kroppen for bare at være til for en stund.
Det er lige netop dét, vi ønsker at forfølge. Aktivt at tage skridtene, der bevæger os frem og ud i verden. At rejse aktivt og samtidig føle fred i sjælen. Midt i naturen. Midt i Europa. Midt i livet.
Og de små ture er jo nemme at tage – også selvom, du vælger at køre langt for at gå dem. Det er de lidt længere ture, vandreruterne, dem man måske bruger flere dage på at tage og som måske kræver overnatning og god planlægning for at tage, vi mangler kendskab til. Vi havde (har stadig) mange spørgsmål om det at vandre og nogle af svarene, finder vi i bogen "Europas smukkeste vandreruter".
Spørgsmål som f.eks.: Hvor er der smukt at vandre, hvis vi skulle starte et sted i Europa? Eller, hvor lange er ruterne, vi indimellem snakker om at gå? Og er ruterne noget for os som familie?
Europas smukkeste vandreruter er bogen, der
- giver dig et overblik over, hvor du finder de 39 smukkeste vandreruter i Europa. Hvilket er virkelig tillokkende madding for nybegyndere i vandring som os. For er det ikke vildt tillokkende at gå efter de smukkeste ruter, når nu det endelig skal være?
- vandreruter, der strækker sig lige fra et par dage til flere uger. Hvilket giver mig håb for at kunne være med som nybegynder og med en 10-årig knægt i hånden.
- vandreruter, skiltede og ikke skiltede. For dem, som har brug for vejledning men også elsker at stikke af fra det hele indimellem.
"Europas smukkeste vandreruter" er en guide, der beskriver vandreruter med kort og praktiske tips. Ruterne i bogen strækker sig lige fra lettere "spadsereture" til mere ekstreme ruter. Hver rute er angivet med forskellige sværhedsgrader så du kan forholde dig til om du har det, ruten kræver. Sværhedsgraderne er beskrevet ud fra om de er: teknisk lette/svære, overnatningsmuligheder, udstyr, medicin og børn.
Udover at "Europas smukkeste vandreruter" er tæt spækket med flotte og lokkende billeder fra ruterne, er bogen også sat op praktisk og nemt overskuelig. Du finder nemt rundt i den og kan derfor bruge den som et opslagsværk, der med sine til tider sværmeriske og sanserige tekster, forfører dig ud i fremtidige vandredrømme.
Og hvilken smuk vandrerute er så noget for os som familie?
Uha, jeg startede vist ud det helt forkerte sted! Vi har jo et dybt og efterhånden mangeårigt kærlighedsforhold til Korsika. Så hvad var mere nærliggende end at undersøge ruten, der er beskrevet på Korsika? Udover at min længsel til denne ø blev vakt af teksterne og billederne måtte jeg desværre sande, at jeg havde valgt en af europas sværeste trails.
Smerten ved denne indsigt gik dog hurtigt over da jeg ved, at Korsika har ekstremt mange, smukke vandreruter, vi som familie kan tage (og også har gjort os i). Men hvilken vandrerute kunne så, i følge bogen, være vores første vandrerute?
Når jeg kigger i bogen, går jeg i første omgang efter de dage, ruterne er angivet til at tage. Som familie og nybegyndere i at vandre, vil vi gerne tage det stille og roligt og helst ikke over for mange dage.
Af ruter, der varer max 5 dage, finder jeg ca. 4 ruter, som man kan gå i henholdsvis: Finland (82 km), Polen & Slovakiet (80 km) og 2 ruter i Italien (Cinque Terre: 5-40 km og Sardinien 76 km).
Så hvilke af disse kommer så på førstepladsen – i forhold til vores forhold, kondition og erfaring?
- eliminering: Polen (Tatrabjergene), da det kræver god kondition til trekking i moderat til krævende til dels i alpint terræn.
- eliminering: Sardinien, da der står at terrænet ikke er helt ufarligt og til tider både glat, stejlt, ujævnt med mange skarpe sten og der mangler ofte markeringer af ruten.
Tilbage står 2 fantastiske vandreruter, jeg godt kunne se vores lille familie vandre! Den ene er vandreruten i Finland, Oulanka Nationalpark og den anden er kystruten i Italien, Cinque Terre! Meget interessante forslag – og ikke mindst inspiration til, hvad der ellers ligger i vente med større erfaring, snarlig teenager og en forbedret kondition.
Så nu har jeg taget de første skridt... så må vi jo se, hvornår de næste tages – og ikke mindst hvor. I hvert fald, er der sået nye frø til nye eventyr.
What else to like, på en kold og mørk novemberdag? I like...
Bogen er en del af Politikens serier “Turen går til…”, denne gang gennem Europas smukkeste vandreruter.
Forfatter: Gerhard von Kapff & Andrea Lammert
Bog: 272 sider
Format: Coffietable format
Forlag: Politikens Forlag
Publiceret i 2019
Anmeldelse af Hotel Alte Münze, Goslar / Harzen
Reklame samarbejde med Harzer Turismusverband
Skal du til Goslar er der et bestemt hotel, du bliver nødt til at opleve! Hotellet er et af byens ældste huse og ligger i den gamle bydel, faktisk, lige i hjertet af byen og der, det hele sker, nemlig det nyrestaurerede og prisbelønnede Hotel Alte Münze! Se bare her hvorfor...
Hotel Alte Münze
Når du ankommer til Goslar og kører mod Hotel Alte Münze, er der små skilte ved vejen der viser retningen til hotellet, når du nærmer dig.
Ved første øjekast troede vi at Hotel Alte Münze var det lille hotel, vi netop havde parkeret vores bil i nærheden af. Og da vi gik ind i hotellet var det da også Hotel Alte Münze. Men det var først efter lidt søgen vi opdagede hvor stort hotellet i virkeligheden er. Hotellet består 2 (meget) store og (meget) smukke bygninger, der er slået sammen. Receptionen var at finde i den anden bygning end den, vi først kom ind i.
Til begge bygninger, som ligger i forlængelse af hinanden, hører der gårdhaver til med både roser, borde og bænke. Den ene gårdhave er holdt i smuk og idyllisk stil, den anden gårdhave er holdt i klassisk moderne stil. Begge bygningerne er blevet bygget i middelalderen og er blevet restaureret op til flere gange.
Trods det at vi befandt os midt inde i byen var her ro og en pulseren af gæster, der nød varmen og eftermiddagssolen. Det tegnede allerede godt.
Den bygning, hvor reception og restauranten ligger, har været tidligere "mønt-kontor" fra 1509. Goslar var tidligere en møntby pga. de ædle metaller, de udvandt af Rammelsbergminen. I denne gotiske bygning stemplede man så mønterne, inden de blev sendt ud i verden. Det var i denne bygning, vi var så heldige at skulle overnatte.
Værelset
Ikke nok med at vi blev tildelt et stort, smukt og velrestaureret familieværelse, var vi også så heldige at ligge lige ud til den smukke Marktstrasse, med direkte udsigt over til den store Marktkirche Goslar.
Hotelværelset, vi boede på, var stort, rummeligt og med stor en stor smuk karnap ud mod gaden. Værelset var tydeligvis nyrestaureret og holdt i en smuk, klassisk stil, med respekt for værelsets historie og stil.
Rummet var dejligt lyst og med god opbevaringsplads til både tøj og bagage. På hotelværelset fandt vi gratis vand stillet frem til os. Det var ret lækkert efter en hel dag på motorvejen. Selvom vi altid sørger for at have masser af vand med på vores roadtrips, overrasker det os hver eneste gang, hvor tørstige vi er, når vi ankommer til vores destinationer.
Badeværelset var stort, nyt, rent og lækkert. Smukt og enkelt indrettet med sans for de vigtige ting. Den store brusekabine med familie brusehovedet var totalt luksus for os. Til dagligt har vi en 110 liters varmtvandstank vi deler, os tre imellem. Ren familie pleasure.
Lige udenfor Hotel Alte Münze hænger deres smukke skilt. Skiltet indbyder naturligvis til overnatning men faktisk også til restauranten, som ligger i samme bygning. I baggrunden, er der et vindue åbent – det var her, vi boede.
Det var skønt at komme tilbage på det rummelige værelse, når vi havde været ude og opleve i løbet af dagen, åbne vinduerne, smække benene op og lade dagens indtryk og eventyr falde til ro. Sengene var gode, madrasserne ligeså.
At sove godt om natten er højt prioriteret i vores familie, men søvn kan ikke stå alene. Mad skal der også til... Så, hvordan var maden så?
Restauranten
Vores første besøg på Hotel Alte Münze's restaurant var allerede den første aften. Her begav vi os ned for at tage en lille nightcap aka Gin og Tonic og Gingerbeer til drengen. Varmen hang stadig over Goslar og vi sad udenfor i gårdhaven, mens mørket faldt på. Her fik vi snakket om dagens rejse og første indtryk af Harzen og hvad mon næste dag ville bringe os af eventyr.
Næste besøg i restauranten var til morgenbuffet. Og hvilken buffet... her var disket op med alverdens lækkerier, friskt og sprødt, varmt og koldt. Friskbagt brød, morgenmadsprodukter, pålæg, oste, pølser, frugt, kage og champagne. Og selvfølgelig, friske juices, safte, te og kaffe. Vi gik ombord og nød morgenkaffen og gjorde os klar til at gå dagen i møde.
Senere tog vi også aftensmaden her. Vi var faktisk ret vilde med restauranten, både maden og drinksene – men mest af alt pga. roen. Vi kan godt lide, når der er liv omkring os. Men vi elsker, når der både er liv og ro. Vi kunne sidde stille og roligt som familie, snakke i fred og nyde, at andre gjorde det samme. Maden var lækker, ja tip-top, og personalet utrolig søde, imødekommende og virkede glade for at være til stede, hvilket smittede af på os, der kom som gæster.
Du kan vælge at sidde udenfor i restaurantens gårdhave, men du kan også vælge at sidde indenfor. Vi sad både inde og ude... begge steder passede os fint.
At sove og spise er godt. Men, hvad får du ellers tilbudt af muligheder på Hotel Alte Münze?
Hvilke faciliteter får du på Hotel Alte Münze?
Hotel Alte Münze giver dig rig mulighed for at sove fredfyldt i et af deres atmosfæriske, historiske værelser med trægulve og bjælker i loftet. Stilen er blandet af gammelt og nyt - nye, rummelige badeværelser! Værelserne har gratis mineralvand, internet og tv.
Du får morgenbuffet på hotellet. En lækker en af slagsen. Og du kan vælge at spise lækker aftensmad i deres skønne restaurant – og få en eller to drinks i deres bar.
Hotellets gårdhaver er skønne at nyde maden i. Både morgen, middag og aften. Eller bare sidde over en drink og snakke, spille kort eller nyde tilværelsen.
Hvad finder du rundt om Hotel Alte Münze?
Hotel Alte Münze ligger virkelig godt placeret, hvis du ønsker at opleve den gamle bydel på gåben. Hotellet ligger lige over for den fine Marktkirche Goslar, og kun få minutters gang fra Marktplatz Goslar. Hotellet ligger også fint i forhold til de mange restauranter og caféer, du finder i byen.
Drejer du lidt længere ned ad gaden, langs med hotellet, finder du flere gader fyldt med butikker og shopping mall. Hotellet ligger også i gå-afstand til det store kejserslot "Kaiserpfalz". Lige bag ved Hotel Alte Münze finder du også denne fine lille plads, Schuhhof.
Vores anmeldelse
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi er ret vilde med Hotel Alte Münze! Stedet er unikt, og vi følte os meget beærede over at bo i så smuk og gammel bygning. Værelset var helt perfekt til os, rummeligt, lyst, rent og fredfyldt. Hotellet emmer af historie og charme... og det faldt vi pladask for. Maden er lækker og personalet i godt humør. Gårdhaven er fredfyldt også selv, når der er mange gæster på en gang (f.eks. til morgenbuffeten). Her er masser af eventyr faktor og skal du til Goslar, så gå virkelig ikke glip af at bo på dette charmerende hotel.
Links
Hotel Alte Münze, Goslar – Harzen
3 dage i Harzen og 5 fantastiske eventyr
Vidste du, at du med kun 4½ times kørsel fra den danske grænse kan opleve Tysklands smukke Nationalpark Harzen? Og at du på bare 3 dage i området kan nå fra det dybeste inderste i Rammelsbergminen og helt op til 1.141 meters højde på Harzens højeste bjerg Bloksbjerg? Og at du på bare 3 dage i Harzen, kan opleve fantastiske eventyr, der ikke bare er for inkarnerede outdoor entusiaster men også eventyr, hele familien kan være med på? Den er god nok – læs bare her, hvad vores lille treenighed oplevede på vores 3-dages eventyr sidst i august.
Reklamesamarbejde med Harzer Turismusverband
Vi blev inviteret en tur til Harzen, både for at opleve de gamle smukke middelalderbyer Goslar og Wernigerode, den 3.000 år gamle Rammelsbergmine, køre med damplokomotiv op til nordtysklands højeste bjerg, Brocken (også kaldet Bloksbjerg) og Sahlen Thale Erlebniswelt. Vi var meget spændte på at opleve Harzen, som i omtale skulle være utrolig smukt, men som ingen af os har oplevet før. Vores forventninger blev i den grad indfriet. Vi både oplevede, slappede af, nød udsigter, udfordrede os selv og ikke mindst, havde en fantastisk familietur.
3 dage i Harzen var hvad det blev til (i denne omgang) og hvis du en dag skal til Harzen, så har du her 5 fantastiske eventyr, som vi vil anbefale dig at opleve!
Men først... on the road again!
On the road again
Der er ingen tvivl om at vi elsker roadtrips. Vi elsker roadtrippin' fordi, det på mange måder giver os en stor følelse af frihed. Nogle gange tager vi afsted uden at vide hvorhen, bare for at opleve, se, snakke, og nyde verden vi møder undervejs og især, selvfølgelig, på grund at de steder, vi når ud til og oplever.
Turen til Harzen startede en augustdag, kl. 6 om morgenen. Vi synes det er fedt at stå tidligt op så vi kan tilbagelægge så mange kilometer som muligt, inden morgentrafikken ned gennem Jylland begynder at tage over. Ingen af os lider (heldigvis) af morgensurhed og da slet ikke, når vi har en rejse foran os. Så humøret var højt – også denne august morgen.
Vi kørte klokken 6.30 og klokken var kun lige omkring kl. 14, da vores bil rullede ind over brostenene i den gamle middelalderby, Goslar, lige for foden af Harzens smukke bjerge.
Smukke, gamle Goslar, byen for foden af Harzens bjerge
Når du kommer kørende gennem Nordtyskland og de første bjerge begynder at kunne ses, er du ved at være i området omkring Harzen. Harzen ligger sydøst for Hannover/Hildesheim og når du drejer af fra E7 mod øst, begynder Harzens bjerge at dukke op foran dig. Efter flere timers kørsel på den tyske motorvej, bragte dette syn og bjergene stor jubel hos os alle. Det er noget af det, vi elsker ved at rejse – glæden ved at ankomme til en ny destination. Nye eventyr venter altid på os og det er forventningens glæde, vi mærker.
Det var ikke lige til at se det gennem vores airconditionerede bil. Men der var, trods kalenderen meldte sidst i august temmelig varmt, da vi ankom til Goslar, 33 grader i skyggen! Vi tjekkede ind på vores skønne hotel, "Hotel Alte Münze", og skyndte os ned i byen for at se, hvor vi var havnet denne gang.
Goslar åbnede sig op med smukke, middelalder gamle huse og bygninger, brosten, skifer-tage med smukke mønstre, blomster og et roligt hverdagsliv, der stille bevægede sig i takt med skoleelever og folk, der skulle på ærinder i byen.
De mange gamle gader, i den gamle del af byen, bugter sig rundt om markedspladser, butikker, restauranter og store flotte bygninger og vidner om en lang historie som kejserby, møntby, hverdags by og nu også turistby. Goslar er virkelig smuk! Og jeg kan godt forstå de mange mennesker, der hvert år drager til Harzen for at gå på opdagelse her. Tidspunktet, vi besøgte byen i (sidst i august) var ikke voldsomt turistet og vi følte sagtens, vi kunne opleve Goslar i fred og ro.
Den historiske bydel i the Goslar blev i 1992 udnævnt til at komme på Unescos Verdensarvsliste. Og det er ikke uden grund. De små trange gader og historiske bygningers pragt, som kan takkes den gamle Rammelsbergmine (også udnævnt til Unescos Verdensarvsliste) er signifikant bemærkelsesværdige.
Midt i Goslar, midt på "Marktplatz Goslar", fandt vi os en plads i skyggen. Her var den fineste udsigt til både det gamle rådhus og "Kämmergebäude" som netop satte gang i sit klokkespil, bedst som vi ankom. Findes der noget bedre end at indtage en ny by på en café med en kold "Gose" øl (øl, brygget i Goslar) en kæmpe is til drengen, og bare sidde studere livet i byen gå sin gang?
De historiske huse i Goslar bringer dig virkelig en tur tilbage i tiden. Tilbage til middelalderen, hvor minearbejdere sled og arbejdede i Rammelsbergminen og var med til at skabe fundamentet for den historiske velstand i Goslar. Byens huse gennemgår flere historiske stilarter lige fra romansk, gotisk, renæssance og hele vejen op til vores nutidige arkitektur. Hvert hus har sin egen stil og fortæller sin egen historie. Det er sjovt at se de forskellige udsmykninger, hvert hus havde.
Det mest charmerende ved Goslar, synes jeg, var nu de smukke bjerge, som kunne ses helt nede fra byen. Jeg elsker, når naturen nærmest vælter ind i byer... den følelse får jeg, når jeg som ved denne gade kan se bjergene ligge lige for enden.
Se den 3 tusind år gamle Rammelsbergmine
3.000 år gammel mine? Hvordan kan det lade sig gøre? Det er nærmest ikke til at fatte at man for 3.000 år siden begyndte at grave i et bjerg bare fordi der var en plet, hvor der ikke voksede træer – og på den måde opdagede at her var spændende og vigtige ting at hente. Vigtige ting som f.eks. malm, men også zink, kobber, guld og sølv. Ikke desto mindre, har man nu i mere end 1.000 år udvundet malm fra minen mere eller mindre konstant, indtil man i 1988 lukkede minen.
I denne gamle, har vi været på besøg. Både på toppen af minen, inde i bjerget og dybt nede i minens gange. Og sikke et eventyr!
Rammelsebergminen fortæller nemlig en lang historie om mænd, der hver uge tog afsked med deres familier og drog ned i minens mørke for at arbejde dagen lang... ja, ugen lang. Stedet fortæller historien om et solidarisk fællesskab minearbejdernes familier igennem. Hvordan kvinderne hjalp hinanden med at passe børn og husholdning, mens mændene arbejdede. Historien om, hvordan de festede og spiste sammen, som en fælles forankring i en benhård hverdag. Om forhold, der trods på trods af deres barskhed omfattede sammenhold omkring de der blev syge og hjælp til de efterladte til dem, der mistede livet i minen.
Rammelbergminen ligger lige uden for Goslar og dens bygninger læner sig stødt op af bjerget, hvorunder minegangene udhuler de stejle skifervægge.
Udover at være udnævnt til Unescos Verdensarvsliste er det indlysende, når man besøger Goslar og Rammelsberg hvor vigtig minen har været for Harzen – og især Goslar. Minen har været en stor del af områdets historie, og hænger uløseligt sammen med den økonomiske, historiske og sociale kultur.
Men, hvordan var det så at opleve selve minen? Mange har spurgt mig efterfølgende om det ikke var ubehageligt at gå "inde i et bjerg, dybt nede i jorden, og i små trange gange". Og jo, jeg havde da også mine betænkeligheder, inden vi skulle derned. For, hvordan føles det at have mange tons bjerge ovenover sig? Og hvad, nu hvis jeg fik klaustrofobi inde midt i bjerget? Og hvad med Sebastian, hvordan vil han have det med det?
Til min (og vores) store forbløffelse var det at befinde sig inde i et bjerg ikke spor ubehageligt. Det var lidt køligt (ca. 12 grader), men vi havde forberedt os med en ekstra trøje/poncho. Sebastian tog det helt fint, og selv da han skulle klatre op af metalstiger, hvor man kunne se dybt og langt ned i skakter, tog han det i stiv arm. Minen har stået der i århundreder og væggene føles bundsolide, der er masser af frisk ilt og ja, vi havde det fint derinde.
Det eneste vi liige skulle overvinde var de små gule mine-tog, som bragte os ind i selv minen. Det var de samme tog, minearbejderne i sin tid tog, når de hver morgen skulle fragtes ned til deres mine position og arbejde. Togene er virkelig små, og du kan intet se, når først du kører ind i minen. Heldigvis var vi forberedte på, at det både ville blive bælgmørkt og larme voldsomt.
Helt anderledes var det, da vi dagen efter tog det gamle damplokomotiv fra Westerntor i byen Wernigerode op til toppen af Brocken, også kaldet Bloksbjerg...
Tag med damplokomotivet til Brocken
Det er muligt at hekse kan flyve afsted til Bloksbjerg på en enkel Sankt Hans aften. Men vi dødelige kan også komme derop på forholdsvis kort tid, og en af måderne at bestige bjerget er med det gamle damplokomotiv.
Dette 140 km lange damplokomotiv eventyr tager afsæt i en helt anden by, nemlig Wernigerode, lidt mere øst for Goslar. Her finder du den lille togstation, Wernigerode Westerntor, hvor de fredede damplokomotiver fra 1897 stadig bringer dig helt op på toppen af Brocken (Bloksbjerg).
Damplokomotivet bringer dig op gennem skove og træer og giver dig de smukkeste udsigter undervejs. Toget damper afsted og kører dig til sidst på den højeste beliggende banegård af en tysk smalsporsbane, "Brockenbahnhof"), som befinder sig i 1000 meters højde.
Noget af udsigten kan du tage inde fra togenes kupeer, men det er også en sand fryd at stå udenfor og opleve bjerg luften og naturen der forandrer sig.
Du kan tage damplokomotivet ned igen, når du har været på Brocken. Her står du på toppen af bjerget og venter på at damplokomotivet, skal komme for at hente dig. Det er en sand fornøjelse at se (og høre) damplokomotivet, når det cirkler sig op på bjerget og dukke op. Du kan høre det, du kan lugte det (kulrøgen) og pludselig dukker det op mellem bjergets træer.
For at komme op på Brocken, kan du stå på i Wernigerode, men du kan f.eks. også stå af og på i Drei Annen Hohne. Turen fra Wernigerode Westerntor tager ca. et par timer hver vej.
Men, hvad skulle vi dog oppe på det bjerg? Og var det 2 timers togtur i damp og røg værd? Altså, udover at vi fangede lidt kul rundt omkring i vores hår og på vores tøj, ja, så var det faktisk ret fedt og et dejligt dagseventyr. Se bare her, hvorfor...
Bliv bjergtaget på Harzens højeste bjerg, Brocken
Harzen levede fuldstændigt op til dets ry om smuk, vild natur. Turen op af bjerget Brocken gav os en fornemmelse af, at dette blot er et lille hjørne af en stor nationalpark. En nationalpark, der ikke blot er et smukt syn en sensommerdag i august, men også utrolig betagende, selv når skyerne trækker ind og skaber silhuetter mellem bjergenes skove. Det vidner om, hvor smukt der må være om efteråret eller når sneen er faldet.
Brocken er med sine 1.141 meter, Harzens og nordtysklands højeste bjerg. Det er med andre ord det bjerg, vi Sankt Hans aften sender vores hekse til. Det er ikke svært at forestille sig hvordan myterne om heksesabbatter på valborgsaften er opstået. Stedet har en særlig magi over sig.
Der er rige muligheder for vandreture i Harzen – også ved Brocken. Mange vandrere stod eller gik vinkende til os, da vi kom med damplokomotivet op på bjerget. Men, der er nu også ret mange smukke udsigter at blive bjergtaget af.
Du kan bruge dage, ja uger i Harzens bjerge. Vi havde kun lige nogle timer – denne gang. Men sikke nogle dejlige timer! Tiden, vi havde på bjerget indbyder i den grad til, at vi en dag vender tilbage hertil både for at opleve den smukke natur og udsigter men også for at vandre og få bjergene "helt ind under huden".
Brocken gav os en fornemmelse af, hvor høje bjergene kan blive i Harzen. Men en ting er at køre i damplokomotiv og stille og roligt stige 1000 km. – en helt anden ting er, når man med den vildeste højdeskræk, vælger at tage kabelbanerne op til Hexentanzplatz i smukk Thale. Det gjorde vi...
Få en på opleveren i smukke Thale
Både Sebastian og jeg lider af højdeskræk. Det er ikke noget vi tænker over til dagligt, da det ikke har den store indflydelse på mit og Sebastians liv som sådan. Jeg elsker at udfordre min højdeskræk ved at kravle op på broer og tårne, når vi er ude at rejse. Det samme gælder, når flyet lige letter og jeg kan mærke suset over at stige til vejrs i min mave. Sebastian er faktisk også ret god til at udfordre sig selv med højder og øve sig.
Vi vidste det godt, inden vi tog afsted – at vores højdeskræk ville blive udfordret den sidste dag i Harzen. Planen var nemlig at skulle med kabelbane op på et bjerg. Og det var et temmelig stejlt bjerg, set med vores øjne. Det var som sådan ikke noget, vi snakkede så meget om... men nøj, vi følte os udfordret, da vi stod for foden af bjerget.
Ingen af os kunne forestille os, hvordan vi ville overleve turen op på bjerget. For at sige det mildt, var vi godt og grundigt ramt af højdeskræk. Ikke desto mindre besluttede vi os efter mange overvejelser for at tage udfordringen op. Og mand, hvor var det en vild oplevelse for at overvinde! Turen op af bjerget var absolut stunning! Og ja, vi gjorde det. Og vi tog faktisk også turen ned igen – denne gang, valgte vi bevidst at tage en kabelvogn med glasbund!
Vel ankommet til bjergets top opdagede vi et helt område kaldet Hexentanzplatz, som havde den helt ualmindeligt smukke udsigt.
Hexentanzplatz er et område hvor du kan opleve flere forskellige udendørs attraktioner (som f.eks. Funpark, minigolf, vand karrusel) og restauranter. Vi tog en tur på naturkælkebanen "Harzbob", som er en kælkebane, der suser ned gennem bjergets skovområde.
Hvis du er til smuk natur, udendørs oplevelser, vandreture, og få en oplevelsesrig dag sammen med din familie – så kan vi varmt anbefale jer at udforske Sahlenbahn Thale Erlebniswelt. Hvis du er mere til by, shopping, romantik og mindre udfordrende oplevelser, er den romantiske middelalderby, Wernigerode måske noget for dig.
Oplev romantiske Wernigerode
Wernigerode (også kaldet "Harzens perle") er en lille by, som også ligger for foden af Harzens bjerge. Byen strækker sig ind i bjergene og hvis du bor på Hasseröder Burghotel, som vi, får du den smukkeste udsigt ud over bjergene. Vi kunne fra vores hotelværelse se helt op til Brocken.
Selve Wernigerode by er en lille, fin og farverig middelalderby, fyldt med butikker og små hyggelige gader. Byens udtryk er ganske romantisk, gamle bindingsværkshuse, blomster og med et flot slot der knejser op over byen. Og for at færdiggøre det romantiske billede, så har byen også et damplokomotiv, der tøffer gennem byen for at forsvinde ind i bjergene. Meget idyllisk...
Det var 5 dages roadtrip, 3 dage i Harzen, 2 dage i Goslar og 2 dage i Wernigerode. Vi havde en helt fantastisk tur, fredelig, rolig, hyggelig og til tider udfordrende på de helt rigtige steder. Vi er ikke færdige med denne plet i Tyskland. Vi vender tilbage...
Tips to go
Husk varmt tøj til Rammelsbergminen, der er ca. 12 grader i minegangene
Husk varmt tøj til Brocken, det blæser ofte deroppe
Ja, der er toiletter på Brocken
Ja, du kan få noget at spise på Brocken
Links
Rammelsbergminen
Casino-rammelsberg.de
Harzen Smalsporsbane (damplokomotivet fra Wernigerode)
Harzen Nationalpark
Dampfromantik
Seilbahnen Thale Erlebniswelt
Harzinfo.de
Hotel Alte Münze
Hasseröder Burghotel
Tyskland, Harzen: Goslar, Wernigerode, Brocken og Thale
7 dage i Marokko – 14 marokkanske eventyr
Det er næsten ikke til at forstå det... men lige uden for Europas sydlige grænse, ligger et kæmpe stort, farverigt, mangfoldigt og eventyrligt land. Klædt i teracottarødt, indigo og farver, vi sjældent oplever herhjemme, oplevede vi i sommer det varme Marokko. Vi oplevede ikke bare den varme vind fra Sahara, men også marokkanernes varme øjne og venlighed. Det blev til virkelig mange eventyr, her er 14 af dem, du også kan opleve! Velkommen til 1000 og en nat.
Vi har længe drømt om at opleve Marokko. Se landet, møde menneskene, opleve markederne og ikke mindst fornemme afrikas hjerte slå sin puls op i det lille hjørne, vest for Sahara og syd for Spanien og Portugal.
Det blev så i år, vi rejste derned. For 7 dage kun, men med eventyr, som havde vi været afsted i 14. Vi landede pladask ned i Marrakech, byen med den vildeste puls i medinaen og den stilleste ro, når vi, godt gemt bag vores riads mure, hvilede ud efter dagens eventyr.
Det blev også en rejse fra den terracotta varme storby med bus til den hvide fiskerby Essaouira, byen med de 1000 måger og lune vind. En rejse, hvor vi mærkede strækket fra den store varme by inde i landet til den friske, men lune fiskerby, Essaouira, der med havet som nabo sender historiske bindeled ud i verden.
Så jo, det gav os mange eventyr på få dage. Men hvilke eventyr vil vi anbefale dig, der skal opleve 1001 nats eventyr med blot 7 overnatninger?
Vi har gjort os mange tanker og reflektioner over de eventyr, der har gjort os mest glade. Her får du 14 af dem serveret!
1. Oplev medinaerne
Vi valgte at bo inde midt i medinaen, både i Marrakech og Essaouira. Det er vi så glade for, at vi gjorde. Det er her, den gamle bydel findes. Omgivet af bymure hele vejen rundt snørkler trange gader og gyder sig labyrintisk ind imellem hinanden, blot forstyrret af summende souks (markeder), små butikker, hverdagsliv, fontæner, moskeer og paladser.
Vores riad i Marrakech lå midt i det allermest snørklede i medinaen. Og alligevel lykkedes det os at finde hjem igen og igen. For ikke at fare vild måtte vi lave mange visuelle pejlemærker, vi kunne guide os frem og hjem med. Vi vidste f.eks., at vi skulle gennem 2 byporte, dreje til venstre, gå igennem krydderimarkedet, dreje til venstre ved den lille butik, dreje til venstre igen ved de offentlige toiletter (ja, det må være der markeds folkene besørger i løbet af dagen – det havde vi en lille snak om), højre og venstre og ind af den gamle dør til vores riad.
Medinaen er en sand smeltedigel af liv, dufte, aromaer, lugte, farver og ikke mindst... mennesker i færd med alle former for daglige gøremål. Det er også her, du finder spændende tagterrasser, restauranter, og museer af forskellig art.
Medinaen i Marrakech blev i 1985 opført på Unescos Verdensarvsliste, pga. dens store antal bygninger og anlæg fra dens historiske guldalder. Derudover, også pga. en række kulturhistoriske bygninger og seværdigheder, bl.a. Bin Yousuf-madrassen, som desværre var under restaurering, da vi forsøgte at besøge den.
Her står vi uden for Musée de Marrakech og falder i svime over et smukt kunstværk af mosaikker.
2. Forhandl priser med de handlende i soukerne
I Marrakech oplevede vi kun få gange, at de handlende på markederne prismærkede deres varer. At købe ind foregik derfor næsten altid med en forhandling. Selvom de handlende indimellem kunne opleves at være noget anmassende og pågående, blev det at forhandle priser ofte til en sjov disciplin, vi udøvede sammen med de lokale. Det gav ofte anledning til små snakke eller lidt sjov med hinanden.
Hvor vi i Marrakech oplevede stor iver for at forhandle priser, var de knap så ivrige i Essaouira. Priserne i Essaouria var til gengæld oftere prissatte – og lavere end i Marrakech.
Der er nærmest ingen grænser for hvilke krydderier, du kan købe dig til på markederne i Marrakech. Gå hen til dem, duft til dem. De handlende vil hellere end gerne fortælle dig om dem og lade dig dufte (og indimellem også smage).
Overalt, i soukerne, finder du en sand overflod af skåle, fade, kopper, krus, tallerkner og tajines (lerkrukker til at lave mad i) i smukke farver, skønne mønstre. Sammen udgør de de smukkeste mønstre akkurat som deres mosaikkunst, du møder overalt i Marokko.
Det kan være virkelig svært at vælge hvilken skål, fad, kop eller krus, du skal tage med hjem. Der er så mange smukke at vælge imellem! Vi valgte at medbringe en ekstra rygsæk, så vi havde god plads til de mange sjove ting, vi gerne ville have med hjem. Og selvom vi syntes vi gav den gas og købte mange af deres smukke ting kunne vores køkken og hjem sagtens bære mere. Det opdagede vi først, da vi kom hjem og pakkede ud... Men... næste gang!
3. Se det hele fra en tagterrasse
Findes der noget bedre end at sidde på en tagterrasse og se det hele fra oven?
Der sker mange ting i Marrakech. Der er mange mennesker, der er mange lyde, meget musik, mange trommer, mange mennesker, der vil dig "et eller andet" og når sanserne er ved at være trætte er det ret så befriende at sætte sig på en tagterrasse og se det hele lidt fra oven.
Især Sebastian var udfordret af pulsen i Marrakech's medina. Om aftenen vågner Djeme al-Fna pladsen og alle mennesker strømmer hertil for at opleve, købe ind og spise og drikke. Slangetæmmerne spiller musik og der er afrikanske danse og musik med mange trommer. Alt i alt et skønt, eksotisk kaos, men for en 10-årig, kan det godt være overvældende.
Så kom tagterrasserne os til gode. Her fik vi, ud over en lille pause fra det hele, de gode udsigter – både ud over byen, byens markederne, husenes tage, andre huses tagterrasser og ikke mindst, solnedgangene over Atlas Bjergene.
4. Bo i en riad
Vi valgte at bo i riads alle dagene, vi var afsted (på nær den sidste nat, hvor vi valgte et hotel med stor swimmingpool til Sebastian). Riads er et traditionelt, marokkansk hus bygget op uden vinduer udadtil men med åbne vinduer og døre ud mod husets midte, som ofte indeholder en lille gårdhave gerne med en lille pool.
I riad'erne, vi boede i, fandt vi en stilhed og ja nærmest en paradisisk ro, med fuglekvidder og en sagte rislen fra en fontæne i haven. Også selvom vi befandt os midt inde i Marrakech's medina. Efter mange kilometers vandren i løbet af dagen, var det fredfyldt at vende hjem til så stille et sted. Riad'erne havde kølige, stille rum og som regel alle iskolde pools.
Vores riad i Marrakech, var et gammelt herskabeligt hus fra det 16. århundrede, holdt i dens oprindelige stil. Det føltes som at træde ind i en sultans rige og vi ventede hvert øjeblik et harem af smukke mavedansere danse gennem vores stuer... (skulle nogen være i tvivl, ventede vi forgæves... det skete desværre aldrig) men tanken var nær.
5. Køl ned med friskpressede juicer
Kan det komme bag på nogen at landet med de mange appelsintræer, citrustræer og meloner har de skønneste, friske juices? Og skulle det komme bag på nogen at i landet, hvor alkohol de fleste steder er forbudt, får du de skønneste non-alkoholiske drinks, juices og shakes? Og kan det komme bag på nogen, at indtagelsen af disse drinks, på en tagterrasse, er som en smuttur ind i den 7. himmel?
De friskpressede juices kommer i alle former og prislejer. Lige fra juices-to-go på Djema al-Fna Square til 4 kr. pr. stk. til de lækreste og mest fancy og dyre af slagsen.
6. Jardin Majorelle
Marokko giver dig det ene gratis eventyr efter det andet. Men der er også museer, paladser, moskeer og andre seværdigheder, der er spændende og værd at bruge tid på. En af disse museer og haver er Jardin Majorelle i Marrakech.
Landskabshaven blev skabt af den franske kunstner Jacques Majorelle gennem 40 år og opkøbt af modedesignerne Yves Saint-Laurent og Pierre Bergé i 1980'erne. Haven, som også indeholder et kubistisk villa, er spændende med dens smukke blå, gule, orange og terracotta farvede krukker, springvand og flotte kaktusser.
Det der gør haven særlig er at den overrasker. Den får mig til at spørge "hvorfor" og vækker undren hos mig. Den er rolig, skyggefuld, solrig og fyldt med kontraster. Den ekstremt blå farve i kontrast med de gule og orange farver springer nærmest ud af de lidt fortabte kaktus grønne farver og skaber igen en sultans have... igen et eventyr, jeg aldrig har set lignende på mine rejser rundt i verden.
7. Le Jardin Secret
I en helt anden have, stadig inden for Marrakech's gamle bymure, finder du et meget mere forventeligt Marokkansk eventyr. Det er den 400 år gamle have Le Jardin Secret, som tidligere har indeholdt et palads og huse tilhørende ikke mindre end flere sultaner og vigtige politiske figurer.
I hjertet af Le Jardin Secret, finder du en kilde som er de synlige rester fra et tusind år gammelt vandsystem, der via hydraulisk vandforsyning sendte vand ud fra Atlasbjergene og ind til Marrakech. Vandet blev ledt ud til moskeer, hammans og springvand – og nogle af de store rige huse. Le Jardin Secret, var et af disse huse og havde derfor det usædvanlige privilegium at have sin egen vandforsyning allerede i det 11. århundrede.
Haven (der er nyrestaureret) er smuk, fredfyldt og meget harmonisk opbygget.
8. Oplev fiskerbyen, Essaouira
Essaouira, vindens og fiskernes by. Mågernes og kattemissernes by. Den hvide by. Vindens by. Byen har mange navne. Disse var mine.
At komme til Essaouira efter 3 dage i Marrakech var ligesom at komme på ferie på ferien. Luften var frisk og lun (til tider kølig) og jeg måtte holde på både hat og skørter, når vi bevægede os rundt i byen. Hvor husene i Marrakech var terracottarøde, var husene i Essaouira hvidkalkede.
Byen dufter af hav, fisk (både friske og ikke-friske), og tempoet er helt nede i gear. Her er der er ikke så mange, der konstant tager fat i dig og vil have dig til at købe noget.
Igen, boede vi i en riad midt i medinaen, og det kan på det varmeste anbefales. Det er her det spændende Marokko foregår. Også Essaouiras arkitektur og medina står på UNESCOs verdensarvsliste.
Essaouira ligger helt ud til Marokkos Atlanterhavskyst på en pynt. Hvor atlanterhavsvinden slår mod den ene side af byen, giver den stærk fralandsvind i den anden side af byen. Følger du stranden sydpå, kommer vinden ind på ny som stærk pålandsvind. Den stærke pålandsvind på denne strandstrækning tiltrækker mange kitesurfere i området.
Ved pyntens spids og starten på byen, finder du havnen, hvor alle de lokale fiskere har deres både liggende. De kommer ind fra havet om morgenen med deres friskfangede fisk er og ordner og sælger deres fisk direkte på havnen. At komme herned, på fiskerihavnen, blev en af mine største oplevelser på vores tur til Marokko.
9. Gå tur ved havnen og oplev Essaouira Citadel
Lige inden du træder ud i fiskernes havn, træder du gennem det gamle forts mure og forsvarsværk med kanoner og hele molevitten. Dét, der optog mig mest på dette område var de fantastisk smukke fiskerbåde og måger i tusindvis, der svævede i øjenhøjde, ventende, på en fiske godbid fra en af fiskerne.
10. Oplev fiskerne og gå en tur på havnen, Essaouira
Fiskerne nærmest lever her. De ordner deres fisk og de sælger dem også her. De snakker og socialiserer med hinanden. De ordner deres både og de bøder deres garn. Her er en uendelig stank af rådne fisk, men deres nyfangede fisk er friske og velduftende, når de ligger linet op til salg.
Havnen har en meget charmerende mole, du kan gå ud på. Her finder du de mange fine, små fiskerhuse med de smukkeste måger på, som når langt ud mod havnens mole. Flere steder er der så mange fiskeskæl, at de ligger som et blødt tæppe spredt ud over molen og under dine fødder. Dine sandaler kommer nok ikke uden om en god skrubbetur efter en tur på havnen, men lad det ikke holde dig hjemme – havnen er fantastisk!
11. Slentre ved Borj El Barmil og se kanonerne
Essaouira er en befæstet by og på den nordlige side af Essaouira, kan du gå på byporten langs kanonerne og opleve den forrevne kyst nedenfor. Vinden var meget stærk her, men med en 10-årig dreng i hånden er det noget helt særligt at tjekke fæstningen og kanonerne ud. Og så er det bare en helt anderledes oplevelse at se Essaouira fra denne side – med klipperne og de store bølger.
12. Kameler på stranden, Plage Tagharte, Essaouira
Ingen Marokko uden kameler. Faktisk, så vi ikke mange kameler, mens vi var afsted. Men lige her, på den sydlige ende af stranden ved Essaouira, så vi dem. De holder til her med deres ejere, hvor de tilbydes til rideture for en skilling. Vinden var uendelig stærk, den dag vi var der, og vi kunne ikke blive meget længere på stranden længere end til en kort tur og til et par billeder af de smukke kameler og heste, der hang ud her.
13. Køb friskbagt brød på gaden
En af fornøjelserne, jeg havde ved at rejse med vores 10-årige Sebastian, var morgenerne i Essaouira. Her tog vi ud i byen, han og jeg, for at købe brød af en gammel mand på gaden.
Hver morgen stod han med sin lille vogn, nede ved det lokale marked og solgte sine friskbagte brød og det blev dagens højdepunkt at se ham lyse op ved synet af Sebastian, handlen, og ikke mindst at komme hjem i vores riad og nyde de lækre brød ude på balkonen. Brødene var stadig lune, fyldt med smag og så holdt de det meste af en dag uden at blive tørre. Selv uden noget på, var de lækre.
Her sidder vi med vores brød og venter på bussen, som skal bringe os tilbage til Marrakech.
14. Oplev eksotiske Djema al-Fna Square
Man kan sige meget om Djema al-Fna Square i Marrakech. Her er både varmt, kaotisk, larmende og til tider (især om aftenen) temmelig kaotisk. Men uanset hvad du må mene og synes om denne plads, er det helt sikkert en oplevelse værd.
Vores første møde med pladsen var en smule kaotisk. Vel ankommet til Marrakech og installeret i vores riad, begav vi os ud i aftenens mørke for at opleve byen. Om dagen er pladsen forholdsvis rolig (og varm), men om aftenen vågner den og fyldes med mennesker, sælgere, handlende, gøglere, slangetæmmere, dansere og musikere. Oplevelsen var lidt i overkanten for Sebastian og først efter at have gået igennem den nogle gange, begyndte han at sænke skuldrene og slappe mere af.
Men det er faktisk med rette ved solnedgang, pladsen viser sig fra sin mest eksotiske side, så giv dig selv den oplevelse at se den på dette tidspunkt.
Marokko blev det skønneste eventyr for os. Smuk, eksotisk, afrikansk og bare... ja, Marokko. Som vi drømte om, oplevede og nu har med i vores rygsæk af skønne, varme eventyr.
Tips to go:
- Medbring altid kontanter
- Bliv altid enig om taxa prisen, før du lader dig transportere
- Marokkanere bryder sig generelt ikke om at blive fotograferet, spørg altid før du begynder at knipse løs
- Pools i riads er ofte meget små, tjek deres billeder ud flere steder, hvis du vil sikre dig den pool størrelse, du (eller dit barn) ønsker
Links
Marrakech og Essaouira, Marokko
Vores bedste tips til en skøn campingferie i Skagen
Findes der noget bedre end at tage væk fra det hele i en forlænget weekend? Men hvor skal du og familien tage hen – og hvad skal i lave? I pinsen tog vi på en lille campingferie i Skagen – her får du vores tips til, hvad i kan foretage jer i Skagen + vores bud på fordelene ved at bo på camping
Reklame, i samarbejde med Dethleffs
Vi har ofte boet på camping! Og vi har ligget på mange forskellige campingpladser rundt om i Europa. De fleste gange i telt, men efter at vi fik Sebastian, har vi også nydt at bo i hytter. Da vi i foråret blev kontaktet af Dethleffs med et tilbud om at låne deres Detheleffs C'go 495 campingvogn på Råbjerg Mile Camping i Skagen, sagde vi med det samme ja tak, det skulle da prøves!
I pinsen drog vi derfor mod nord for at få et dansk sommereventyr og selvom det regnede det meste af pinsen, fik vi alligevel oplevet en hel del. Det er altid dejligt at vise Sebastian nye steder og snakke om de ting, vi ser og oplever.
Her er nogle af de aktiviteter vi oplevede på vores campingtur i Skagen og sidst indlægget, får du også vores tips til aktiviteter på campingferie (også, når det regner).
1. Oplev Skagen til fods
Noget af det vi holder rigtig meget af, er at opleve verden til fods. Der er noget ved de skridt du tager og bevægelserne, som indynder til samtale og refleksion på en helt særlig måde. Det er som om alting indtages og fordøjes løbende, fordi der er tid til det. Sådan er det også i Skagen. Byen er forholdsvis lille og der er utrolig mange små, fine detaljer at opdage, når du er til fods.
Det er altid godt at ha en lille rygsæk med, så du kan skifte tøj efter vejret. I Skagen oplevede vi at gå fra den dejligste sol til den mest hidsige vind. Her skifter Peter om til den vindtætte da vinden ved havet, lige ud for Skagen, pludselig tog til.
Skagen har de mest charmerende huse! Især, når solen den skinner! Husenes gule og orange farver lyser op som en mild sommerdag uanset hvilken årstid, du besøger byen i.
Det er altid sjovt at gøre Sebastian opmærksom på de særpræg vi oplever når vi er på tur. F.eks. blev han opmærksom på Skagens gule huse og de pyntede tegltage med hvide fuger. Det er sjovt at opleve at han bliver opmærksom på de små anderledes detaljer end dem, han selv vokser op med.
Dørene i Skagen er ofte pyntede og dekorerede. Det må være dejligt at gå ind og ud af disse hver eneste dag...
2. Spis lækker sommermad sammen
Det er som om at alting smager lidt bedre, når man er på ferie. Især, når det foregår udenfor i naturen – eller i solskin. Denne gang flottede vi os med en fiskebuffet på havnen i Skagen. Så sad vi der på havnen med frisk vind på næsen, solskin i øjet og guffede fisk og skaldyr i os og skålede med en kold øl.
Sebastian er ikke den store fiskespiser, men han fik godt med fiskefrikadeller og fiskefileter. Og så var det heller ikke helt uden hans interesse, hvad der kom over på vores tallerkener af krebs, rejer og muslinger. Han fik lov at dissekere dem med hans kyndige hænder – hvilket bragte mange dybe samtaler op lige fra hjerneceller og hvad der ellers er ude i verden og universet...
Nu var det så bare en engangsforestilling med fiskebuffet, og resten af vores madeventyr foregik hjemme på campingpladsen. Her bragte vi tapas, jordbær og andre lækkerier som f.eks. citronmåne (camping kagen, fik vi at vide) og andre herligheder med hjem.
Og fordi vi ikke boede i telt – men i Detleffs C'go 495 Campingvogn, kunne vi fylde køleskab og fryser op med isterninger, sodavand, oste og alt det, du bare ellers ikke orker at håndtere på en telttur. Så vi gav den gas! Faktisk så meget gas at vi lavede risengrød til Sebastian om fredagen (Sebastian elsker risengrød), da vi ankom. Så det blev de sande fristelsers campingtur, vi var på.
3. Se kirken stikke op af sandet (Den tilsandede kirke)
Vi nåede det lige. At se kirken stikke op af sandet, inden den druknede i regn. Vi nærmest småløb fra informationscenteret (5 minutters gang derfra) for at opleve og vise Sebastian "Den tilsandede kirke". Og vi nåede lige at hoppe ind i bilen igen, inden regnen styrtede ned.
Sandflugt har lagt sig hen over kirkevej og kirkegård, så den i dag kun står med tårnet tilbage. Det synes vi er et fint eventyr at bringe videre. Vi kunne gå ind i den og hvis du orker strømmen af mennesker der skal op og ned af den meget trange trappe, kan du også komme op i tårnet. Vi ville hellere ud.
Naturen rundt om kirken er virkelig smuk. Især en regnvåd juni, hvor alt endnu er så grønt og fyldt med hvide juni blomster overalt.
4. Tag børnene med på museum
Som 16-årig, blev jeg af mine forældre introduceret til flere af Skagens museer. Jeg blev taget med ind for at se Skagens Museum, hvor alle de flotte skagensmaleres malerier hænger. Jeg oplevede også Drachmanns Hus og Anchers hus og de gjorde et dybt indtryk på mig. Så hvorfor ikke også vise Sebastian museerne?
Denne gang, tog vi ham med ind i Drachmanns Hus. Jeg tror ikke helt han forstod, hvorfor vi fik gåsehud af at se de hvide havemøbler stå i haven – eller hvorfor den store, gamle hat på væggen fik os til at standse op. Men måske han en dag, når han synger Midsommervisen, pludselig husker at han har set mandens hjem, ham, som har skrevet den smukke tekst og vi synger hver eneste sommer? Måske det en dag, også vil give ham kuldegysninger?
Skagen har mange spændende museer og vi vil helt sikkert besøge flere af dem på vores næste ture til Skagen. Her er vores bud på de mest interessante:
5. Gå til Grenen
Det føles nærmest som en trang om at nå helt til toppen, når først man er så tæt på. Kender du det? Som at stå tæt på et mål man næsten kan række ud efter, men bare liiiige skal gå lidt for at opnå. Sådan har jeg det ofte, når jeg besøger Skagen. Skal liige op og se toppen, for at få det hele med fra oven.
Og jeg (og måske også dig) er bestemt ikke alene med ønsket om at nå toppen af Skagen. Der er en folkevandring derop uden lige. Ja der var nærmest sort af mennesker, der travede ud til Grenen for at se vandene mødes. Og jeg kan kun følge trop. Trods menneskemængder, er der bare noget særligt ved at se vandene mødes. Som om det koger. Bobler. Og vinden, der pisker løs mod kinderne. Så, vi gik til Grenen.
Sebastian har været med 2 gange før, den ene mens han sad i klapvogn og den anden gang måtte vi opgive pga. voldsomt tordenvejr. Men denne gang lykkedes det. Vi nåede toppen!
6. Få sand mellem tæerne i Råbjerg Mile
Er der noget bedre end at lade fint, varmt sand smyge sig op mellem tæerne? Findes der noget bedre end at skue ud over en verden af sand, kun afbrudt af klitter, små søer... lyng... – eller at løbe ned over sandet og danne fine, klare sands por efter sig?
Hvis du synes det lyder forrygende og dit indre barn allerede jubler (bare en lille smule) ved tanken, så skynd dig at tage til Råbjerg Mile! Her finder du en ægte ørken, midt inde i det nordjyske. Milen bevæger sig 15 meter om året og indeholder 3,5 millioner kubikmeter sand... så det er bare af med skoene og lege!
Området mellem Skagen og Råbjerg Mile er et råt og forrevet klitlandskab, men med de yndigste blomster som her, Engelsk Græs. Og det var lige her, ved Råbjerg Mile, vi boede på campingplads. Pladask midt i naturen og med en enorm sandkasse som nabo.
Men hvorfor lige bo på camping?
5 fordele ved at bo på camping
Camping er ikke for alle. Lad os bare slå det fast først. Men. Campingliv kan overraske selv den mest hotel-elskende person. Her er nogle af grundene til, hvorfor vi indimellem vælger en campingplads frem for et hotel eller anden overnatning.
- Naturen. Nogle campingpladser ligger helt ubeskriveligt smukt placeret lige midt i naturen. Og indimellem er campingpladsen også en del af den vilde natur. Det er noget vi prioriterer, både som par – men især også som familie.
- Back to basic. Nu er der jo forskel på, hvordan vi lever vores hverdag. Men mange oplever en befrielse ved at slippe komformiteternes glæder og nyder at vaske op i hånden, sidde med et tæppe om sig i ude teltet med lys på bordene som eneste belysning.
- Samvær. Der er ofte en del samvær og social aktivieter på en campingplads. Det kan være lige fra at snakke med de andre oppe i fælleskøkkenerne, fælles morgenyoga og børn, der finder nye legekammerater på legepladserne eller ved svømmepølen.
- Ro. Campinglivet byder ofte en ro, som en overnatning i byen ikke kan give. F.eks. kan der være regler om at du ikke må køre i bil på pladsen efter kl. 10 – eller der skal være ro efter kl. 11... Det er forskelligt fra sted til sted. Men roen er der især mange børnefamilier, der nyder godt af.
- Hygge. Der kan være utrolig hyggeligt på en campingplads. Stearinlys, tæpper omkring sig, stille snak fra naboen og børn der leger ved skumringstid. Eller det kan være lyden af teltenes lynlåse, når morgenen nærmer sig...
Hvad kan du og familien lave på en campingplads (også når det regner)?
Vi har det som familie rigtig godt med at have en base at befinde os i og så tage på udflugt herfra. Som du kan læse er der rigtig mange ting, i som familie kan opleve, hvis i bor på en campingplads ved Skagen. Men hvad så, når det bliver aften – eller når regnen bare siler ned?
Nu var vi jo så priviligeret, at vi boede i en meget velassorteret campingvogn med fuldt udstyret fortelt, varmeovn i forteltet, indendørs varme, køleskab, fryser, komfur, håndvask, kemisk toilet, 2 køjesenge til børn og en dobbeltseng til de voksne. Med lækre madrasser og dyner... puder, service - ja, vi manglede intet! Men komfort alene gør jo ikke en hel campingferie. Og da vores pinseferie bestod af rigtig meget regn, måtte der også andet til.
Her kommer nogle tips til, hvad du og familien kan lave på en campingplads, selvom du bor virkelig komfi – og når det regner!
- Spille spil: Tag jeres bedste spil med og lav varm kakao dertil (og spis en ægte citronmåne imens)
- Læse Anders And'er (eller andet, der ikke lige er på iPad eller tablet)
- Leg musik legen: Afspil starten af en sang: De andre gætter så, hvem der har lavet sangen
- Benyt jer af campingpladsens aktiviteter, som f.eks. minigolf, badeland, events m.m. og prøv gerne noget, i ikke har prøvet før. Vi startede f.eks. vores regnfulde morgener op med at hoppe i badeland og nyde glæderne med spa og sauna.
- Brug campingpladsens udearealer til at gå aften- morgenture
Der er noget særligt over aftenerne... når stearinlysene tændes, rødvinen kommer på bordet og alle lyde dæmpes...
Kunne du tænke dig at leje den campingvogn, vi boede i på Råbjerg Mile Camping? Kontakt da Råbjerg Mile her. Du kan også selv tage på eventyr med en lejet campingvogn fra Dethleffs - tjek dem alle ud her. Du kan også følge Dethleff’s på Instagram, hvis camping lyder fristende
Links
-> Skawiki: Skagenshuse
-> Skagen-turist.dk: Museer i Skagen
-> Campingpladser i Danmark: Campingpladser.dk
-> Dethleffs C'go 495 Campingvogn
-> Råbjerg Mile Camping
Skagen
3 dages fantastiske eventyr på Fanø
Der findes en lille række af ægte perler i Danmark. Perler, hvor hver enkelt åbenbarer værdier, du ikke end ikke troede var mulige at finde i Danmark. Hvor mødet med disse mærker dig for livet så du vender tilbage til hverdagen, ramt. Ikke fordi du blev slået ud, men fordi naturen vækkede alt levende i dig og du pludselig fik synet tilbage og ser klart igen. Sådan en perle er Fanø. Fyldt med ægte natur, dyreliv og eventyr, der vækker og får dig til at trække vejret igen. Og lidt dybere.
Det var i hvert fald hvad vi oplevede, da vi tog til Fanø for at låne vores venners sommerhus 3 dage i maj. Og dét, selvom vinden slog om i nordøst og kom med iskolde sibiriske vinde og gav os regn og slud midt i foråret. Trods kulden, lod vi vind og vejr være og begav os ud i det kolde forårsvejr. Her lod vi øen indtage vores hjerter.
Og det var rent faktisk det der skete... Efter en travl arbejdsuge og mylder trafik på motorvejen lod vi Jylland slippe, da vi kørte op på Fanøfærgen. Her lod vi os mentalt fragte væk fra dagligdag og bekymringer. For hver meter vi kørte fra Nordby mod Sønderho, hvor vi skulle bo, var det som om, vi kom længere og længere ind i en anden verden. Der blev helt stille inden i bilen. Det her tegnede godt.
Når solen rammer Fanø klokken 5.30
Nogle gange gør man ting, der ikke umiddelbart føles rart. Men du gør det alligevel, fordi du ved det giver så mange eventyr, at du bagefter slet ikke forstår du et sekund tvivlede på, om du skulle gøre det. Sådan var det, da vi den højhellige lørdag morgen stillede vækkeuret til solopgang og sprang i tøjet for at gå ud og opleve Fanø.
Og jo. Vi var trætte. Men vi kunne ikke andet end gnide øjnene af begejstring for se nu lige, hvilke skyer og morgensol der ventede os:
Med skyerne og morgensolen foran os kørte vi ned til stranden og skyndte os ud. Vadehavet havde trukket sig og foran os lå den flade havbund, nøgen og afklædt af vind og vejr. Tidevandet på Fanø stiger og falder helt op til 2 meter og foregår i cyklusser af 12, 5 timer af gangen. Vi var vist lige midt i en cyklus.
Så langt vores øjne kunne skue, var der strand, havbund og skyer. Skyerne gik fra himlen og lige ned i vandet hvor de spejlede sig, som tjekkede de sig for at få det sidste "go" inden dagens komme.
Det var nærmest som at befinde sig midt i en drøm af skyer. Skyerne var på en gang både voldsomme og så sarte. Det var som om de pakkede os ind både fra oven og forneden, og fik os til at dreje rundt om os selv i begejstring over, at noget kan være så dramatisk – så tidligt på dagen.
Sælerne på Fanø
Vi vidste godt, der var sæler på Fanø. Vi vidste også at de allerede kan spottes i Nordby havn, når man kommer ind med færgen. Der gik dog alligevel et halvt døgn, før vi fik øje på de første. Og ja, vi var helt sikker utålmodige... selvom der indimellem er sæler hjemme, hvor vi bor, er der bare noget særligt over det, hver eneste gang vi møder dem.
Vores første sæler så vi faktisk i Nordby havn. Vi var jo ret tidligt ude den morgen og efter at have kørt langs stranden op gennem Fanø's vestlige side, besluttede vi os for at tage morgenbrød med hjem fra Nordby. Da vi kom om på østsiden, havde tidevandet dannet en revle midt i havnen og der lå 3 vidunderlige sæler og nød morgensolen.
Glæden over at se disse lækre, velformede sæler ville ingen ende tage og den varede lige indtil vi forlod Fanø igen søndag morgen, da nye sæler havde indtaget pladsen bedst, som vi skulle til at borde færgen med vores bil.
Men der er sæler på Fanø. Og der er mange. Søndag morgen tjekkede vi tidevandstabellerne og gik ud over vadehavet for at nå ud til Galgerev hvor vi havde ladet os fortælle, at sælerne skulle ligge og sole sig.
Turen ud over havbunden var temmelig kold den morgen. Sebastian og Peter havde ingen vandtætte sko på, så deres fødder blev iskolde under turen. Vinden var stadig i øst og det var, for at sige det mildt, hundekoldt.
Ca. en halv times gåtur ud over vadehavet bragte os til den naturlige sejlrende, som adskilte stranden fra sælernes solplads. Her stod vi og betragtede de solnydende sæler, som lå i fred og ro, trygt adskilt fra os.
Fanø's strande
Fanø's strande er store og brede og er lige så vidtstrakte, som synet rækker. Når tidevandet trækker sig, synes de uendelige. Og selvom vandet har trukket sig, kan du stadig høre bølgerne brøle mod revene langt, langt ude over horisonten.
Strandene er vindomsuste, fyldt med det fineste sand, rundslebne sten, tang, skaller og fugle, der leder efter krebsdyr og andre småtterier.
Stranden er fyldt med havgods, grene, tang, sten og skaller og ser indimellem meget skulpturelle ud. Mod nord finder du Fanø's største sandørken – Søren Jessens Sand. Her er sandet kridhvidt, fint og lægger sig i smukke bølger, ligesom ude i vandet.
Fanøs ukendte guld
Fanø er kendt for sit rav. Vi fandt dog ingen rav denne weekend. Til gengæld fandt vi det, der kaldes for "Jetsten".
Jeg tog det op i hånden og tænkte, at det føltes akkurat som rav. Men det var jo sort... og så smed jeg det igen. Men noget fik mig til at vende tilbage og tage stenen op igen. Bankede den mod tænderne og tænkte, det var lige godt s......! Det her skal undersøges, det er ikke en sten, men hvad er det så?
Jetsten er kort fortalt forstenet stenkul og består af 98% kulstof og er dermed kun 2% fra at være en diamant. Jetsten har tidliger været yderst moderne, hvor de blev brugt til at skabte sørge smykker og grav smykker af dem – indtil Onyx kom på markedet sidst i 60'erne. I dag anvendes de sjældent, men de er alligevel cirka 3 gange så værdifulde som rav.
Da først vi havde fået øje for jetstenen, så vi det overalt. Noget af det viste sig, da vi kom hjem med det, ikke at være forstenet men en del af det vi tog med os, var.
Det var et af de eventyr vi ikke havde forudset, vi ville få med os.
Husene på Fanø
Noget af det første vi blev opmærksomme på, da vi ankom til Fanø – var husene. Smukke, farvede og charmerende ligger de, som perler rundt omkring på øen.
Der er ingen tvivl om at mange af Fanø's huse lejes ud. Der er utvivlsomt et stort marked for sommerhusudlejning og du ser da også Novasols logoer placeret rigtig mange steder.
Men når det er sagt, så er de altså ret charmerende. Ikke kun, fordi de ligger plantet midt i klitterne og har den vildeste natur rundt om sig. De er bare også ufattelig smukke og Fanø'ske og får én til at tænke på både den Fanøs'ske historie og kultur.
Når Fanø's dyr slår benene væk under dig
Noget af det der slog benene helt væk under os var Fanøs vilde dyreliv. Overalt, hvor vi kom var der dyr – eller tegn på, at der havde været dyr.
Da vi kørte i Nordbys "gader" lørdag morgen ved 6-7 tiden, så vi vilde hjorte, der løb rundt i gaderne – ind og ud af folks haver. Og det var lige efter, at vi havde set sælerne ligge og sole sig havnen.
Fanø er fyldt med vilde dyr som hjorte, harer, kaniner, ørne, spændende fuglearter. Og sæler.
Men derudover mødte vi også disse skønne køer, skotsk højlandskvæg – og smukke, sorte får – jo ikke vilde, men dejlige at se på alligevel.
Fanøs ægte (og anerkendte) natur
Der er ingen tvivl om at Fanø er en af Danmarks helt store naturperler. Og det er for os også helt naturligt at vadehavet i 2015 blev udvnævnt til UNESCOS verdenarv (hvilket betyder at Fanøs naturområde og bygninger har en enestående, universel værdi, som verdenssamfundet anerkender er vigtig for os alle). Fanø's natur ægte. Den er vild og er et sandt mikrokosmos af dyr, planter og spændende helt unikke naturrigdomme.
Fanø blev et af de få steder i verden, jeg er blevet ramt hårdt af. Ikke bare af eventyr. Nej sådan ægte ramt. Heller ikke bare forelskelse... nej, noget dybere end det. Noget, mit inderste genkender, men ikke har ord for. Måske er det en lyd, måske er det en vibration... måske er det en takt... måske er det inde i os alle, når vi følers os hjemme... eller bare genkendt?
Men hvor dejligt at blive ramt. Hvor skønt at lade sig forføre. Og hvor heldige vi er at have en sådan perle lige her, kun et halv tidevandscyklus herfra.
xxx
Fanøtips to go
Husk varmt tøj til de vindomsuste dage. Vinden på Fanø overrasker
Tjek tidevandstabeller og forhør dig om ebbe og flod inden du bevæger dig ud i vadehavet
Glem ikke en kikkert, der er altid noget spændende på Fanø, du ikke vil gå glip af
Links
Visit Fanø
Naturstyrelsen Seværdigheder på Fanø
Fanølinjen fartplan
Ravhuset: Om jetsten
Hvor ligger Fanø?