Vi rejste til Kuala Lumpur i sommeren 2023, hvilket var tredje gang for mig, efter tidligere besøg i 1994 og 2001. Jeg havde set frem til et gensyn med byen, som jeg faktisk har gode minder med, på trods af at det jo også er en stor støjende by.
Mine forventninger blev dog ikke helt indfriet, hvilket der kan være flere grunde til – men uanset min manglende indfrielse af forventninger, så var der stadig mange skønne ting at huske Kuala Lumpur for.
Fast backwards – tilbage i 1994 trådte jeg ind i Kuala Lumpur for første gang. Byen var dengang en blanding af tradition og modernitet, hvor den gamle togstation stod som et monument over byens historiske sjæl. Sammen med andre bygninger og kulturelle seværdigheder fortalte byen en historie om dens oprindelse og udvikling.
Kuala Lumpur er en af de hurtigst voksende byer i Asien, hvilket i sig selv kan være fascinerende, men jeg kan ikke lade være med at føle, at det kommer med en pris.
Vi tog på tur rundt i Kuala Lumpur og oplevede adskillige forskellige attraktioner, som alle fortalte en form for historie – men spørgsmålet var bare hvilken historie.
I årene der er gået, har Kuala Lumpur undergået en transformation, der får mig til at spørge: Har Kuala Lumpur givet køb på sin sjæl?
Her er mine oplevelser og tanker fra Kuala Lumpur anno 2023.
Petronas Towers
Det er umuligt at ignorere de ændringer, Kuala Lumpurs skyline har gennemgået. Petronas Towers, med deres imponerende futuristiske design, dominerer bybilledet og symboliserer Malaysias økonomiske drømme. Disse tårne er utvivlsomt fascinerende. Da jeg første gang besøgte Kuala Lumpur, var byggeriet af tårnene allerede i gang, og i dag rejser de sig majestætisk, synlige fra mange steder i byen. Det er ikke kun en ny attraktion, men også et tegn på en æra, der bevæger sig væk fra traditionelle værdier, påvirkende langt mere end bare arkitekturen.
Under vores besøg i 2023 var det umuligt ikke at blive imponeret af Petronas Towers. De står ved siden af KLCC Park, en charmerende lille grøn oase midt i byens travlhed og har på nogle punkter skabt den specielle blanding mellem gammelt og nyt, som jeg husker Kuala Lumpur for.
Chinatown og street food
Chinatown er fyldt med boder hvor man kan købe alt muligt, igennem årene er det blevet mere og mere turistet, ligesom der er så mange andre steder i verden på lignende markeder. Det var næsten kun billige kopivarer og turist-ting der blev solgt på markedet, hvilket naturligvis var lettere skuffende, men omvendt heller ikke overraskende – det har jeg oplevet mange steder.
For mig var en af de store oplevelser ved Chinatown deres street food – men vi blev desværre skuffede. Både Lise og jeg har været i Kuala Lumpur flere gange, og mindes at der var god street food i Chinatown, men vi fandt ikke andet end lidt små boder med lidt street food, uden den helt store charme. Det er tænkeligt, at det er os der havde sat for store forventninger op eller blot huskede forkert i forhold til, hvor vi kunne finde den gode mad. Uanset årsagen fandt vi det ikke. Til gengæld har vi erfaret, at der er gode food hawkers i shoppingcentrene, hvor vi fandt rigtig god og billig mad, dog ikke helt med samme charme som de små madboder på gaderne, som vi begge huskede fra tidligere gange, vi havde været i Kuala Lumpur.
Batu Caves
En af de ting, vi på forhånd vidste, vi ville opleve i Kuala Lumpur, var Batu Caves (der ligger cirka 13 kilometer nord for Kuala Lumpur). Batu Caves er et betydningsfuldt, hinduistisk sted og samtidig en stor turistattraktion. Stedet er kendt for sine store kalkstensformationer, der anslås at være over 400 millioner år gamle, og huser flere hinduistiske templer og helligdomme, især Temple Cave. Et markant træk ved indgangen er den imponerende gyldne statue af Lord Murugan, en central skikkelse i hinduistisk mytologi. Stedet skuffede ikke og vi var faktisk begejstret for vores oplevelser der – Læs mere om vores oplevelse i Batu Caves
Jeg vil helt klart anbefale at få den oplevelse, hvis du besøger Kuala Lumpur.
Byen som helhed
Det kan godt ske, at Kuala Lumpur som sådan ikke vrimler med store seværdigheder, men bare det at gå rundt i byen er interessant. For eksempel kan man besøge Merdeka Square, som er en af de mest kendte pladser i Kuala Lumpur, også kendt som “Independence Square”. Det er samtidig en af de største pladser i verden og omgives af flere historiske bygninger. Der er naturligvis også mange shoppingmuligheder, og for mig er bare det, at gå rundt og se på mennesker og bygninger i en by, også fascinerende.
Det er stadig interessant at gå rundt i Kuala Lumpur, selv om jeg har besøgt byen flere gange. Denne gang havde jeg dog en følelse af, at der var mere forurening, flere gamle bygninger, der var forfaldet og mange nye bygninger, som havde stjålet opmærksomheden fra noget af den gamle kultur i byen. Hvilket leder mig til den gamle togstation, hvor jeg følte det meget udtalt.
Den gamle togstation
De to første gange, jeg besøgte Kuala Lumpur, blev jeg meget begejstret for den gamle togstation i Kuala Lumpur, som havde kraftigt kolonialistisk præg. Den blev bygget af briterne i perioden 1910-1917 og har for mig stået som et tegn på en tid, der engang var, men som også er ovre. Bygningen var mere end blot en transport hub, den var et levende museum, fyldt med fortællinger fra en svunden tid.
Da vi tog forbi bygningen i 2023 var bygningen forvandlet til en trist togstation pakket ind store veje, der har overtaget området, frem for at lade bygningen stå frem som den er – en smuk bygning. Der var heller ikke lavet meget vedligehold af bygningen eller på nogen måde gjort noget for, at den skulle fremstå som bygningen engang var.
Nu er det jo også blot en gammel bygning, og man skal jo ikke bevare alt, bare fordi at en nostalgisk turist kommer forbi og kigger på den, men jeg har lidt følelsen af, at det også er et symbol på, hvordan det går med andre ting i Kuala Lumpur.
Har penge og prestige overtaget charmen?
På mange måder føles det som om at Kuala Lumpur forsøger at blive til det nye Singapore. Følelsen af, at der skal ske nyt, og der skal bygges nyt og udvides på nye prestigeprojekter for at vise, hvor betydningsfuld man er, kunne mærkes over det meste af byen. Der tårner sig store højhuse overalt – bevares det gjorde der også allerede i 1994, men det er som om, at man har glemt at holde fast i sig selv i processen. Singapore er på mange måder en moderne by og har enorme højhuse, men samtidig kan man også fornemme, at man har forsøgt at holde fast i noget af det gamle. F.eks. har Singapore stadig Raffles Hotel, Chinatown, Sultanens moske, adskillige templer, og jeg kunne blive ved. Ens for alle de gamle steder i Singapore er, at man har forsøgt at bibeholde noget af sjælen i samrum med det ultra moderne Singapore, og jeg føler, at det er lykkedes.
Kuala Lumpur har mange store bygninger og skylinen forandres konstant, og det virker ikke til, at der tages højde for, at der er kultur og historie der bevarelsesværdig. Det er muligt, at de ikke river bygninger ned som den gamle togstation, men de tager heller ikke hensyn til at bevare omgivelserne omkring bygningerne og prioriterer heller ikke vedligeholdelsen af bygningerne.
For mig er det lidt sørgeligt at se, men måske er jeg bare en nostalgisk rejsende, der føler, at de glemte sjælen, da udviklingen tog fart. En ting er helt sikkert: Sebastian syntes faktisk at Kuala Lumpur var spændende at opleve, og for mig er det trods alt vigtigst.
