Find naturiststrande, naturistcamping og spændende naturiststeder rundt om i verden med vores gratis NaturistFinder.

Vi har efterhånden været på mange rejser rundt om i verden, og flere af dem har ført os til nogle fantastiske naturistdestinationer. Fra små, gemte naturiststrande med azurblåt vand til naturistcampingpladser, hvor afslapning, natur og frihed går hånd i hånd.

(find din næste naturist perle med NaturistFinder her)

Men én ting har vi oplevet igen og igen: Det kan være overraskende svært at finde de gode naturiststeder.

Hvor ligger de bedste naturiststrande i Portugal? Findes der naturistcamping på Korsika og hvor ligger de? Og hvis du skal på ferie til Kroatien, hvor finder du så de steder, hvor du kan nyde solen og havet uden badetøj?

Ofte kræver det en del research, for der er ikke så mange der skriver om det, Du ender derfor nemt på mange forskellige hjemmesider, der først skal skimmes igennem for at finde ud af hvor du finder naturiststranden, naturistresortet etc.

Det ville vi gerne gøre noget ved.

Derfor har vi lavet NaturistFinder – som er et gratis værktøj, der gør det nemmere at for dig at finde naturiststrande, naturistcampingpladser og andre naturiststeder rundt om i verden.

Find dit næste naturist sted med vores NaturistFinder
Find dit næste naturist sted med vores NaturistFinder

Hvad er NaturistFinder?

NaturistFinder er vores forsøg på at samle information om naturiststeder ét sted, så du slipper for at bruge timevis på at lede efter dem.

Tanken er ganske enkel: Uanset om du planlægger en hel ferie med naturisme som omdrejningspunkt eller blot gerne vil finde en naturiststrand i nærheden af den destination du gerne ville besøge, skal det være nemt at finde mulighederne.

Vi har især fokus på Europa, hvor der findes et væld af spændende naturistdestinationer. Lande som Frankrig, Spanien, Kroatien, Portugal og Grækenland byder på alt fra små, afsidesliggende strande til store naturistområder med campingpladser og resorts.

Men NaturistFinder er ikke begrænset til Europa. Vores ambition er at gøre det muligt at udforske naturiststeder i hele verden.

Hvordan bruger du NaturistFinder?

Vi har forsøgt at gøre værktøjet så enkelt som muligt.

Når du åbner NaturistFinder, bliver du mødt af et søgefelt, hvor du kan indtaste den destination, du er interesseret i.

Skal du eksempelvis holde ferie på Mallorca, kan du skrive Mallorca i søgefeltet og søge efter naturiststeder på øen.

Du kan også vælge en af de destinationer, vi allerede har fremhævet under søgefeltet.

Når du har valgt din destination, kan du udforske området på et interaktivt kort. Du kan skifte mellem almindelig kortvisning og satellitvisning, så det bliver nemmere at orientere sig og se, hvor stederne ligger.

Det er især praktisk, når du gerne vil undersøge, om der findes en naturiststrand i nærheden af det hotel, den campingplads eller det område, hvor du overvejer at holde ferie.

Naturisme handler også om friheden til at vælge

For os handler naturisme først og fremmest om frihed og ikke om en etiket man tager på.

Friheden til at være sig selv, nyde naturen og slippe nogle af de forventninger og rammer, der ellers fylder i hverdagen.

Vi har gennem årene besøgt både store naturistcampingpladser og små strande, hvor vi næsten føler, at vi har fundet vores eget lille paradis.

Nogle af de bedste oplevelser har faktisk været de steder, vi tilfældigt er faldet over undervejs på vores rejser. Andre har krævet en del planlægning og research at finde frem til.

Og netop den forskel vil vi gerne gøre mindre med NaturistFinder.

Vi synes ikke, at det skal være besværligt at finde en god naturiststrand, bare fordi den ligger lidt væk fra de almindelige turistområder.

Et værktøj til både nye og erfarne naturister

Du behøver bestemt ikke være erfaren naturist for at få glæde af NaturistFinder.

Måske er du nysgerrig på naturisme og vil gerne prøve at besøge en naturiststrand for første gang. Så kan værktøjet være et godt udgangspunkt for at undersøge mulighederne på din næste ferie.

Måske har du allerede besøgt mange naturiststeder og leder efter inspiration til nye destinationer.

Eller måske er naturisme slet ikke hovedformålet med din ferie, men du vil bare gerne vide, om der findes en god naturiststrand i nærheden.

NaturistFinder er tænkt til alle tre situationer.

Det er dog altid en god idé at undersøge de lokale forhold, inden du besøger et sted. Regler og traditioner for naturisme varierer fra land til land, og nogle strande har kun bestemte områder, hvor nøgenbadning er accepteret.

Find din næste naturistdestination

Uanset om du drømmer om en naturistferie på Korsika, en lille strand på Kreta eller gerne vil undersøge mulighederne på din næste rejse, håber vi, at NaturistFinder kan hjælpe dig på vej.

Find din næste naturist perle med NaturistFinder her:

Find naturiststrande og naturiststeder med NaturistFinder

God fornøjelse med at udforske verden – måske finder du dit næste lille paradis!

Privacy Preference Center