På vores hjemrejse fra Korsika, fik vi lyst til at udvide vores rejse med et par dage i Italien. Vi bookede en lejlighed i den toscanske badeby – Viareggio. Læs, og se billederne!

Byen viste sig, at være en vaskeægte, italiensk badeby. Med bagnos der strakte sig fra den ene ende af byen til den anden.

Det var ikke vores drømmeby, men jeg har trukket de gode minder frem her med billeder og lidt tekst fra byen!

Stranden i Viareggio, Italien
Stranden i Viareggio, Italien

For os var det lidt af en overraskelse og vi havde lidt svært ved at finde os selv i byen. Byen var fyldt med italienske badeturister og bestod bl.a. af en lang promenade, som fulgte kysten. Bagom var byen Viareggio, som var varm og støjende.

Viareggio, Toscana, Italien
Viareggio, Toscana, Italien

Vi fik ikke badet ret meget på strandene, som vi ellers havde forestillet os, for det kostede rigtig mange penge at få adgang. Billetten til en bagno gav adgang til en liggeplads med parasol samt et skab til at låse vores ting inde mens vi var ved vandet.

De dage vi var der, var bølgerne heftige og meget beskidte, så vi kom desværre ikke så meget i, selvom vi havde købt billet.

Badetøj, Viareggio

Badetøj, Viareggio

Frisk Tomatsalat, Viareggio

Frisk Tomatsalat, Viareggio

Til gengæld havde vi stor fornøjelse af at trække badehætterne på (som man skal) og bade ved en af de helt gamle, klassiske badeanstalter.

Og hvem græder … når maden man får er lækker, frisk og vaskeægte italiano style?

Slapper af med italiensk rødvin, Viareggio
Slapper af med italiensk rødvin, Viareggio

Vi havde booket en lejlighed gennem AirBnb, men der var gået ged i det hele fra udlejerens side og vi kunne derfor ikke få vores ønskede hjem. Men hvad gør det, når den vi udlejer ved var barnebarn af den første kunstnerfamilie, som byggede og bosatte sig i Viareggio?

Vi nød i hvert fald vinen, udsigten, varmen, kunsten og det totalt autentiske italienske … lige dér, midt i det ellers totalt turistede Viareggio.

 

  Viareggio, Toscana, Italien