Indeholder reklamelink
Kender du det med at have en forestilling om et sted, og rejse efter det? Og kender du det der med at lede og lede, og ikke kunne matche forventningerne med virkeligheden? – og endelig, følelsen, når det lige pludselig sker?
Det var hvad der skete for os, da vi rejste rundt på Bali i sommer. Vi kunne ikke finde det tropiske paradis, som Bali engang var, og det Bali jeg (der aldrig før har været på Bali) drømte om.
Efter at have søgt længe efter noget, der kunne matche vores forventninger, besluttede vi os for at prøve lykken i Amed, nærmere betegnet, Lipah – med bungalows lige ned til stranden: Wawa Wewe II (Reklamelink).
Det valg kom vi ikke til at fortryde!
Amed var hvad vi drømte om at opleve på Bali
Her var vi væk fra scooter- og bilhelvede, som stadig kørte i os som en tinnitus, der ikke kunne falde til ro. Her var der kun få biler og dovne scootere på vejene.
Grønt, som Bali kun kan være grøn! Og små huse – fyldt med familier, børn, husdyr og høns der kaglede op, når vi gik forbi.
Og så selvfølgelig turisternes dykkershops, et par turistbutikker og en håndfuld restauranter og caféer.
Rundt om byen, over bakkerne, og rundt om bugterne ligger Lipah, stedet hvor vi boede – Wawa Wewe II. Et vaskeægte hængeudsted, for rygsækrejsende, familier og vennegrupper, som rejser rundt på Bali.
Et sted med atmosfære, liv i restauranten (det eneste sted med internet), og en håndfuld lokale, der hang ud med guitar, Bob Marley sange og en omgang Arrak (balinesisk, alkoholisk drik).
Restauranten
Det var i den åbne restaurant på Wawa Wewe, der med sin åbne veranda restaurant ned mod havet, at det hele foregik.
Vi havde jo naturligvis vores bungalow at bo i, men det var her – i restauranten, at vi hang ud. Her hang vi ud til morgen, om eftermiddagen og igen om aftenen. Altid akkompagneret med deres hjemmelavede mad, deres nyeste guitar sang og en god perlekold Bintang (indonesisk øl).
Maden var himmelsk, indonesisk, hjemmelavet og fuldstændig frisk fra køkkenet. Sebastian faldt for deres prawn crackers, som de selv frittede ude i køkkenet. Peter og jeg gik hver aften ombord i deres afsindig stærke, indonesiske retter – alt imens vi faldt i staver over horisonten som, ikke overraskende, bestod af store tunge balinesiske bølger, der vævede sig ind over stranden.
Vores bungalow
Nederst lå restauranten og swimmingpoolen. Opad bjerget, lå vores bungalow, med front ned mod havet. Dog, dækket af palmer og træer, så vi ikke kunne se havet, men for at være helt ærlig, så befandt vi os der kun, når vi skulle sove og skifte tøj (og lade vores devices op).
Bungalowen havde en bred hems med en madras og med myggenet over. Det blev til sebastians hænge-ud sted, når han ville være alene, lege lidt med lego eller lytte til sine lydbøger.
Selv, lå vi nedenunder og havde derfor også nem til badeværelset, som var et vaskeægte balinesisk badeværelse – udendørs!
Ja, vi har siddet på toilet i al muligt vejr – regnvejr og solskin, mens vi har nydt stjernehimlen. Min frygt for slanger og gigant edderkopper i toiletrullen (og under toiletbrættet) viste sig at være uden grund, og efter den første nat på toilettet, var den frygt manet i jorden.
I stedet, kunne jeg nyde lyden af cikader, havets uendelige brusen og en pæn stor gekkos kvækken, lige bag mig på væggen.
Jo … det var faktisk et sandt eventyr her … på den nordlige side af Bali!
Nyttige links
-> Wawa Wewe II (Reklamelink)
-> Amed
Hej Lise
Din artikel om Amed har virkelig fået øjnene op for mig, at Bali kan være andet en støj, larm, tursiter og gadesælgere der gerne vil sælge mig en taxitur.
Tak for det 🙂
De bedste hilsner
Bettina
Det er jeg glad for at læse 🙂 Det er med at finde områderne på Bali som stadig er i nogenlunde balance …
Dbh. Lise
Jeg sidder og leder efter hoteller på Bali og så så jeres beskrivelse af hotellet. Det er anden gang vi skal til Bali og i år skal vi mødes med vores søn der er ude at rejse. Vi tænker at bo på hotellet en uges tid for at slappe af og snorkle. Er det ok fra stranden? Ellers kan vi jo tage til Jemeluk strand.
Vil i stadig anbefale hotellet eller er der andre i området i finder bedre?
Hej – det lyder skønt med jeres rejse! Der er ingen tvivl om at Wawa Wewe II var et fantastisk sted for os at være. Men vi kan desværre ikke anbefale dykning og snorkling direkte fra stranden. Der skulle dog være ganske lækkert, hvis du tager en båd ud til revene, der ligger længere ude. Vi forsøgte at snorkle fra stranden men der var dårlig sigtbarhed og ikke så mange koraller og fisk. Vi kan på det varmeste anbefale hotellet – og så kan i jo evt. leje en scooter hen til bedre snorkle steder 🙂
Dbh. Lise