Valget om at tage tilbage til Tulum, gav mig udover overnatning i narkobaronen Pablo Escobars hjem, eventyr uden lige…
Kender du det der med oplevelsen du ikke tør gentage, i frygt for at den nye oplevelse ødelægger erindringen om den første?
Efter at have tilbragt en uges tid i Tulum var vi taget til San Cristobál og var nu tilbage på Yucatán halvøen, hvor vi holdt til i storbyen Merida. Vi havde godt og vel en uge tilbage før vi skulle med flyveren hjem. Så vi kunne vælge om at prøve det nye og ukendte eller vi kunne ta chancen, krydse fingrene og håbe på at genfinde magien i Tulum…
Under normale omstændigheder ville vi vælge den ny oplevelse. Smukke billeder og beretninger fra øen Isla Mujeres lokkede vores nysgerrighed og alligevel valgte vi det fra. Længslen efter at genopleve magien i Tulum trak endnu mere i os.
Tilbage til Tulum
Det var dog ikke uden blandede følelser at vi sad i bussen på vej ned mod Tulum igen. Havde vi taget den forkerte beslutning? Ville vi mon blive skuffede? Vi prøvede at sætte vores forventninger ned.
Vi tog en taxa fra Tulum og kørte gennem Parc Nacional Tulum, ned mod stranden, hvor vi blev sat af. I 40 graders varme stod vi nu med tunge rygsække og skulle finde et sted at bo.
Vejen langs stranden ved Tulum er fyldt med strand bungalows, øko-resorts i bambus-stil, yoga-retreat-hoteller – træhytter. Alt lige for strandbumsen til luksushippien, spredt ud over nogle få kilometer inden den ophører i nationalparken Reserva de la Biósfera Sian Ka-an.
Casa Magna
Her gik vi fra sted til sted for at finde overnatning. Da vi ikke orkede at gå mere i varmen fik vi pludselig tilbudt overnatning i en bygning der lå langt længere nede af vejen end vi var kommet til. Pablo Escobars tidligere gemmested: Casa Magna.
Casa Magna bestod af 2 kæmpe betonhuse som lå lige i vandkanten, gemt bag strand palmerne. Her lejede vi os ind for den sidste uge og krydsede fingrene for at vi ville finde magien igen.
Vores første tur til Tulum var et eventyr med havskildpadder der hver nat puffede sig op af vandet og hen over det varme sand for at lægge deres æg. Det var ildfluer, caribisk varmt, turkisblåt vand og fred der borede sig ind under huden og langt ind i sjælen.
På grund af havskildpadderne og øko-systemet var det forbudt at have lys tændt om aftenen, og alle hotellerne slukkede deres lys og aftenen var kun at se når månen eller stjernerne lyste op i det turkise hav og fine koralsand.
Også Casa Magna havde roen. De store tykke betonmure stod tunge mod den stærke vind ude fra havet og fordi salten lagde sig overalt var det som at bo i et palads midt i junglen midt i havet.
Magien
Om natten kravlede små krabber ind i huset og gemte sig bag krukkerne. Og når vi løftede og lyste på dem med vores lommelygter gav de os krabbefinger og lagde sig til ro igen.
Nætterne var evige igen. Ildfluerne svævede ind af vores åbne vinduer om natten og lyste op som små magiske lygter og hilste os velkommen tilbage til Tulum.
Tiden med havskildpadderne var omme, vi så ikke flere. Men vi vandrede hver aften i mørket og spejdede efter dem og længtes efter at se hovederne dukke op ude i havet.
Et par dage før vi tog hjem gik vi som sædvanligt ved stranden og pludselig vrimlede det med små nyudklækkede skildpaddeunger på vej ud mod bølgerne. Ud mod verden – ud i eventyrets storm af bølger, tang og fisk.
Vi har begge boet på flere luksushoteller, med guld håndtag og pænt vippede toiletrulleender. Men ingen luksus slår for os den betonbunker, der i sin tid huserede narko baronen Pablo Escobar og hans vilde fester. Nu, restaureret og med æstetisk hånd dekoreret ind i naturen og freden som om det hele hang sammen.
At sove i narkobaronens seng var måske ikke med Pablo Escobar og ej heller hans originale seng… faktisk stod kun den rå betonmur tilbage fra hans tid. Men eventyret… magien, var der stadig.
Vi tog risikoen og gentog succesen. Vi blev ikke skuffede.
Links om Casa Magna, Tulum, Yucatán, Mexico:
-> Casa Magna, Tulum, Mexico
-> Pablo Escobar, Casa Magna, Tulum, Mexico
-> Narcos – film om Pablo Escobar
