Der er noget dybt og inderligt over Grækenland. Dets golde, douchede bjerge og krystalklare vand, blæksprutter der hænger til tørre, stegende hede og duften af krydderurter… Duften af geder, lyden af deres bjælder… en symfoni af græskhed, der ligesom vokser og brænder sig fast indeni.
For nogle år siden tog vi på eventyr på Kreta. Vi landede med vores fly i Chania, Kretas lufthavn som ligger på nordsiden. Her lejede vi en bil og krydsede syd over øen til Hora Sfakion, byen hvor vi skulle bo.
Hora Sfakion er en lille flække på sydsiden af Kreta med kun 265 beboere. Byen har 2 små havne hvorfra du kan sejle til de små byer på sydsiden, der ikke går veje til.
Hora Sfakion
Turen over Kreta mod Hora Sfakion er smuk, bjergrig og fyldt med vilde blomster, geder og små huse og kirker. Det tog os cirka halvanden time at krydse den smukke ø i bil.
Byens huse ligger placeret tæt ned til kysten og består af en langstrakt taverna fyldt med små butikker og restauranter, hvor du kan nyde din mad mens du har havets smukke bølger på den ene side og byens små hverdagseventyr på den anden.
Det tager ikke lang tid at gå fra den ene ende af byen til den anden ende af byen, men når man har en 4-årig dreng med, kan butikkernes mange små fristelser godt gøre turen noget længere.
Her har Sebastian lokket noget legetøj ud af os. Posen ser i hvert fald ud til at indeholde børnegodter.
En af fordelene ved at være den der fotograferer er at man får frit udsyn til dem man elsker. Det nyder jeg ofte, når jeg går med kameraet i hånden.
Her er det Sebastian og Peter på vej ned gennem en af Hora Sfakions (få) gader.
Det græske blå, blå hav
Vi har oplevet mange af de græske øer, men det er de færreste steder, vi har oplevet, at vandet har været så azurblåt som på Sydkreta. Vi var der i maj måned og vandet var ikke voldsomt varmt endnu men smukt, det var det.
Sebastian syntes også vandet og de store bølger var både lidt spændende og lidt farlige – men også sjove at lege med.
Hora Sfakion – Loutro med færge
Når jeg tænker på Grækenland, tænker jeg altid, at der hører færger med. Færger, der sejler rundt mellem de græske øer og øernes byer. Det er fx ikke alle byerne der er mulighed for at køre til med bil. Loutro, som ligger vest for Hora Sfakion kan du fx ikke komme til med andet end færge. Det blev derfor også et oplagt udflugtsmål for os, mens vi var der.
Hora Sfakion har 2 små havne. Her er vi på vej væk fra byen med færge – på vej mod Loutro.
Loutro, endnu en græsk perle
Loutros bjerge lå tæt indhyllede i tæt, tyk tåge, da vi ankom med færgen. Bjergene emmede af mystik og eventyr.
Loutro er en lille græsk perle af hvidkalkede huse med græsk-blåmalede vinduer og døre. Byen ligger helt ned til det krystalklare, jadegrønne vand med deres restauranter og caféer.
Da der ingen motorcykler eller biler findes i byen er her så stille, at selv bølgernes stille klukken blander sig med stemmerne fra de lokale.
Vi gik lidt rundt i byen og fik lidt kaffe og is ved en af restauranterne. Her sad vi og så ud over havet, mens tågen lettede og de små græske skibe og fiskerbåde sejlede rundt. Det var nemt at holde af den lille by med det samme.
Loutros huse ligger spredt fra havnen og op af bjergene. Alle husene er kridhvide med blå døre og vinduer i bedste græske stil, kun krydret med lyserøde blomster plantet i krukker eller kravlende op af murene.
Vi skulle tilbage til Hora Sfakion igen samme dag, som vi kom. Mens vi ventede på at færgen skulle komme udforskede vi bjergene, der lå foran byen ud mod havet.
Det var lidt af et eventyr. Især for Sebastian, som både oplevede sjove firben og geder. Selve ‘klatringen’ i bjergene var også noget han syntes om og han voksede flere meter, når han som den første nåede rundt om et hjørne eller klatrede op på en stor sten.
Turen hjem til Hora Sfakion var en oplevelse. Hvor vi på udturen havde tyk tåge rundt om os, åbenbarede der sig nu de smukkeste bjerge med vandrestier (og vandrere) og vi så de smukkeste små laguner med fint, hvidt sand og azurblåt vand.
På bjergenes stejle kanter, så vi også bitte små huse og små, hvidkalkede kirker.
Jeg tror ikke Sebastian så så meget. Han faldt i søvn på skødet af mig.
Aradena Gorges hemmelighed
En af dagene tog vi en afstikker med bilen og kørte vest for Hora Sfakion. Vi kørte uden at have en retning andet end at opleve det, vi kom forbi. Jeg har faktisk lidt svært ved at genskabe ruten vi kørte men jeg ved med sikkerhed at der var 5 elementer, jeg husker temmelig godt.
- Zigzag kørsel op af bjerg
- Den gamle, græske blaffer
- Aradena broen
- Aradena kløften
- Aradenas hemmelighed
Vi kørte i zigzag op af et bjerg. I hårnålesving som fik mig til at gyse, når jeg kiggede ud af vinduet. Jeg har det ikke specielt godt med at køre i bil ved høje skrænter, men Peter har heldigvis et fast greb på bilen og jeg har stor tillid til ham og hans kørsel. Det hjælper en hel del. Jeg kører ikke selv sådanne steder.
Pludselig står der en gammel, græsk mand på vejen. Hvidhåret og iklædt en sort kåbe. Han læner sig op af en stok og rækker hånden ud for at blaffe. Vi holder ind til siden og tager ham op. Han skal op til en lille landsby på toppen af bjerget og er blevet træt af at gå. Da vi når landsbyen takker han os pænt og stiger ud af bilen. Det er sådan de klarer turen op af bjerget her.
Vi kørte videre. Pludselig kom vi til denne bro. 1 2 3 var vi ude over broen og da jeg kiggede ud til siden, fik jeg et chok.
Broen vi kørte over hang over den dybeste kløft, jeg længe har set. Og det kom fuldstændig uventet.
Broen larmede som et tordenvejr var brudt løs, da vi kørte over den. Da vi nåede over kløften valgte vi at standse bilen for sunde os og komme ud og se hvad det var vi lige havde kørt over. Vi gik ud til kanterne og så ned i dybet. Det sugede i os, når vi så ned i det. Så dyb var den.
Så stillede vi os op for at se andre køre over broen. Det var lidt sjovt at studere andre trafikanters overraskelser når de opdagede hvad det var, de kørte over.
Aradenas hemmelighed var en forladt by lige ved Aradena broens ene side. Byen ligger gemt bag oliventræer og buske og beboes nu kun af geder, som til gengæld færdedes overalt.
Byen blev forladt i 50’erne – efter sigende på grund af en blodig vendetta mellem 2 familier (over en gede klokke).
Det er lidt af et eventyr at gå rundt imellem de gamle græske ruiner og forestille sig, hvordan livet mon engang så ud lige her.
Solnedgangene på Kreta er nogle af de smukkeste. Her er solen gået ned og har efterladt sig smukke pasteller og silhuetter.
Se, det var et ægte græsk eventyr.
Links
-> Anendyk Ferries
-> Hora Sfakion
-> Loutro
-> Hiking in Aradena Gorge
Sydkysten på Kreta er fantastisk – måske især fordi der ikke er så mange turister. Vi faldt også for Loutro, som vi boede i 3 dage. Men før det nød vi Sweet Water Beach, som I sejlede forbi mellem Sfakia og Loutro. Det er et lille hippiested, hvor man bare slår sit telt op under træerne. Iskoldt ferskvand kan hentes i udgravede huller flere steder på stranden. Mad skal man enten selv have med, eller købe i den lille restaurant, der ligger på pæle i vandet. Der kan lejes liggestole, og om dagen kommer dagtursturister og indtager dem, men morgenerne og aftenerne er fantastiske, når man har det for sig selv – sammen med de næsvise geder. Stranden længst væk fra restauranten, ved træerne, er også brugt af naturister, og der er fuld accept af at man selv vælger, om man vil have badetøj på. Synd, I gik glip af den oplevelse, at bo der et par dage 🙂
Wow Gitte, det lyder helt fantastisk. Jeg tror måske at vi var på vej derned… kan det passe at man går langs bjerget/kysten på en meget lille og smal sti? Vi gik der med Sebastian og til sidst blev stien så tynd og afgrunden så stor at vi ikke længere syntes det var forsvarligt med vores 3-årige. Men det lyder fantastisk, da vi elsker at smide tøjet for et naked dip / clothing optional steder… kh. Lise
Vi kan kun give jer ret i, at Kreta er helt fantastisk. Vi var der også på vores første rejse sammen, og hvor var det dog smukt og eventyrligt! Ud fra jeres billeder ser det også ud som om, at vi må vende tilbage og udforske lidt mere af øen – for de er godt nok fine 🙂
Hej Mia,
Ja Kreta er også et sted vi vil vende tilbage til. I det hele taget er vi ret vilde med Grækenland – det er virkelig et spændende land at rejse i 🙂 Tak for roserne!
Kh. Lise