Det er sandt at Korsika er omgivet af de smukkeste strande, men begiver du dig ind på øens midte giver bjergene dig både de smukkeste floder og skønneste vandfald. Tag med os, da vi med en længere køretur og et lille trek oplevede vandfaldet ‘Cascades des Anglais’.
Vi kunne ikke bare nøjes med én rejse til Korsika. Vi har nu rejst hertil 4 gang på blot 9 år, og vi glæder os allerede til at vende tilbage igen om nogle år. For hver gang vi rejser hertil oplever vi nye eventyr og kommer lige en tand dybere ind i landet, som bliver ved med at give og give. Denne gang var en af vores store ønsker at tage et lille trek med Sebastian og opleve bjergene og vandfaldene.
Vi valgte et lille trek, som gik gennem pinjeskove omgivet af majestætiske bjerge på alle sider. For at komme dertil kørte vi til bjergområdet Vizzavona. Fra Bravone-området, hvor vi boede, kommer du igennem de smukkeste bjerge, prydet med små korsikanske landsbyer. Vejene er gode, Peter kørte, men jeg måtte indimellem kigge langt ned i kameraet, der lå i mit skød, for ikke at det hele svimlede ved de stejle bjergskråninger og bittesmå rækværk.
Bilen parkerede vi og vi begav os afsted. Hvor der ved kysten var omkring 30 graders varme, var der her en smule køligt. Først gik vi over et lille bjerg hvis bagside var dækket af pinjeskov. Siderne var stejle og vi måtte indimellem holde godt fast for ikke at rutsje ned af bjergskråningen, som ledte ned til flodlejet.

Da vi nåede gennem pinjeskoven åbnede himlen sig op og bredte de enorme bjerglandskab ud foran os. Solen dukkede frem og varmede os igennem på ny. Bjergene her er ret bastante og vi kunne næsten ikke løsrive os synet af dem.


Cascades des Anglais
I gamle dage var Cascade des Anglais de rige engelske aristokraters foretrukne udflugtsmål. De tog toget til fra Ajaccio til Vizzavona og nød den kølige bjergluft og de smukke, smukke omgivelser. I dag kan du stadig tage tog hertil – både fra Ajaccio, Bastia og Calvi.
Vandfaldene besøges i dag af mange familier. Turen er forholdsvis kort og du får hurtigt meget smukke oplevelser ud af turen, som er for alle aldre. Selvom stien var svær at se og til tider noget usikker at gå på, så vi både ældre mennesker udfordre sig selv og kvinder med spædbørn på skulderen forcere bjerget.
Vandet er krystalklart og iskoldt. Ikke bare koldt, som vi kender det fra de danske have. Men koldt, som når du i 30 graders varme pludselig dukker dig ned i koldt, omsluttende bjergvand. Herligt og forfriskende på et helt anderledes korsikansk eventyr, vi før havde oplevet.



Vandfaldet er smukt men det var de mange bassiner der lå i etager i forlængelse, der gav de største oplevelser. Bassinerne var lavvandede og fyldt med det klareste iskolde bjergvand, vi plaskede rundt i og lod os glide igennem.
Sebastian overraskede mig igen og igen. Han klatrede rundt på stenene, som var han født til livet i bjergene og det så ud som om, han kunne slet ikke få nok.


Horisont, udsigt, frihed.
Jeg tror vi alle havde brug for at give udtryk for de følelser vi oplevede da vi friske, efter at have badet i bjergenes iskolde vand, igen stod på toppen af bjerget – med udsigt til endnu flere eventyr… tid … og ferie.

Links
-> Route you: Cascade des Anglais
-> Tag toget til Vizzavona
Dejlig dejlig artikel og vildt inspirerende. Vi har straks pinnet Cascades Des Anglais på vores bucket list. Tak for fed inspiration ???❤️
Anders & Henrik, PassportPlease
Aaaah hvor er i søde – tuusind tak for de dejlige ord. Det glæder os helt vildt meget at i finder den inspirerende. Koriska er fyldt med fantastiske, smukke steder. Glæder mig til at følge jeres oplevelser 🙂 Kh. Lise
Så fine tips. Det så ut som en herlig tur. Jeg har ikke vært på Korsika ennå men kunne gjerne tatt en tur dit. Fint med kartet så vi ser hvor dere er 🙂
Tak for kommentaren Laila – du må endelig sige til hvis du en dag skal til Korsika og har brug for lidt flere tips. Vi kan på det varmeste anbefale øen! 🙂
De bedste hilsener, Lise