Er du vild med vild natur, bjerge, floder, små middelalderbyer, lækre strande med krystalklart, azurblåt vand? Så er korsikas østkyst helt sikkert for dig..

Du ser det hurtigt. Byerne, der er fyldte med turister og som næsten ikke kan bære flere besøgende. Korsika er fantastisk at besøge og selvom det kan være svært at erkende har øen desværre også fantastisk mange besøgende i sommerhalvåret, især koncentreret i byerne Bonifacio, Calvi og Ajaccio. Men du opdager det også hurtigt. Roen, bjergene, den duftende maki så snart du bevæger dig uden for byerne. Og hvorfor ikke drage ud der hvor det hele findes?

Gør noget anderledes – besøg østkysten på Korsika og find roen og eventyret. 

På vestkysten finder du byer som Ajaccio, Piana og Sartène som alle er med på manges top lister over attraktioner på Korsika. På den sydlige del af øen finder du byer som Bonifacio, Propriano og Porto-Vecchio som begge er meget populære turistmål, kigger du mod den nord så finder du Bastia og Calvi, L`lle Rousse som også er ganske populær. Kigger du derimod mod den østlige del af Korsika så finder ikke rigtig nogle populære turistattraktioner.

Er der ingen attraktioner på Korsikas østkyst?

Nej ingen store attraktioner men hør bare, hvad du så kan opleve her

Der er ingen af de helt store attraktioner på den østlige kyst af Korsika, men der er stadig rigtig meget at se. Det er nemt at forblinde sig i jagten på top attraktioner når man rejser på ferie. Der er naturligvis ofte en god grund til at en attraktion er blevet en attraktion, men ofte er der så meget mere at opleve end blot top attraktionerne. Det samme gør sig gældende på Korsika.

Læs videre og find fem af de ting, jeg elsker ved den korsikanske østkyst.

Torra di Fautea, middelalder tårn der havde som formål at beskytte mod pirater fra havet
Torra di Fautea, middelalder tårn der havde som formål at beskytte mod pirater fra havet

Strandene

Ved østkysten finder du nogle fantastiske strande, som måler sig med Caribien. Vandet er krystalklart og turkisblåt og rejser du med børn er der masser af gode steder, hvor børnene nemt kan bade uden at strømmen eller bølgerne bliver for store. Vandet bliver dog ikke kedeligt for voksne og der er massere af muligheder for aktiviteter i vandet som f.eks. SUP board, havkajak, surfing og meget andet.

Det, der gør det ekstra specielt og godt på østkysten er at det ofte er muligt at finde strande, der ikke er overrendt af turister. Er du til skinny dips – altså bade uden badetøj, så er østkysten også det perfekte sted.

Vandet er krystalklart, azurblåt og lige til at springe i
Vandet er krystalklart, azurblåt og lige til at springe i

Små byer

Hvis du har lejet en bil eller måske er kørt til Korsika, så kan vi på det stærkeste anbefale dig at køre til en af de mange små byer og meget gerne dem, der ligger lidt oppe i bjergene. Du vil opleve at der er en helt anden ro og stemning end i de små byer, der ligger ved kysten. Vi kørte f.eks. til Chiatra uden at vide noget som helst om byen, og det viste sig at byen havde den mest spektakulære udsigt både mod øst og vest. Og så var der en ro, jeg har svært ved at beskrive, nærmest en ærefrygtig ro – hvor vi fandt os selv i at snakke dæmpet til hinanden, hvorimod vi i en af kystbyerne nok havde været noget mere støjende.

Chiatra er en af de små og ældste byer der ligger spredt ud over østkorsikas bjerge
Chiatra er en af de små og ældste byer der ligger spredt ud over østkorsikas bjerge

Vandreture, vandfald og floder

Bjergene på Korsika er altid tilstedeværende – de er rå, de er smukke og de er dragende. Hvis du har mod på en god gang vandring, så er der massere af muligheder for gode vandreture på Korsika. De rangerer fra korte og nemme ture, hvor børn kan være med, til noget længere og mere udfordrende ture. En ting der er sikkert er at der helt sikkert findes en tur, der passer lige nøjagtig til dig.

Når du så har vandret og gået en god lang tur og er blevet godt svedig, så er der ikke noget bedre end en kold dukkert. Det er oplagt at benytte sig af de mange floder, søer og og vandfald der er spredt over det hele øen.

De mange bjerge på Korsika giver mange floder, du kan bade i
De mange bjerge på Korsika giver mange floder, du kan bade i
Der er mange muligheder for at vandre på Korsika. Her er vi på vej gennem en skov ned af at bjerg for at nå ned til vandfaldene Cascade des Anglais
Der er mange muligheder for at vandre på Korsika. Her er vi på vej gennem en skov ned af at bjerg for at nå ned til vandfaldene Cascade des Anglais
Østkorsikas bjerge byder på mange oplevelser ved søer og vandfald
Østkorsikas bjerge byder på mange oplevelser ved søer og vandfald

Mad & drikke

I vores familie er vi glade for mad, og derfor kommer jeg naturligvis også lige med en anbefaling omkring mad. Det er nemt at lade sig lokke til de større byer, når man søger madeventyr, for ofte har de har flere restauranter og muligheder end i de små byer. Det er dog langt fra altid i de større byer, at du finder de helt store autentiske oplevelser.

I stedet for at søge mad eventyret i en af de større byer, anbefaler vi at du søger ud i en af de mindre ‘ikke turistede’ byer, som der er mange af på østkysten. Det er her du finder den autentiske stemning og den autentiske mad. Her kan du smage den lokale mad, mens du oplever det autentiske Korsika.

Tag f.eks. på madeventyr en af de små kystbyers små restauranter og smag en af de mange spændende fiskeretter, de tilbyder. Og når du nu er i gang, hvorfor ikke også nyde et glas korsikansk vin produceret på en lokal vingård på østkysten?

Friskfangede skaldyr på en havnerestaurant
Friskfangede skaldyr på en havnerestaurant

Aleria

Er du til arkæologiske fund og udgravninger, så er byen Aleria helt sikkert et sted, du ikke må misse. Selv om der kun er få rester tilbage af den 8.000 år gamle, græske bosættelse, så laves der stadig udgravninger ved Aleria og nye fund dukker stadig op fra jorden. Så er du lidt historie interesseret er det helt sikkert værd at besøge de udgravningerne af den romerske by, der engang lå her.

Ved havnen i Aleria ligger der et fort, der blev bygget af genoerne i slutningen af det 16. århundrede, for at de kunne holde øje med havnen. Ud over fortet er der også et museum, hvor du kan finde fascinerende arkæologiske fund.

Der er smukke sommerfuglebuske overalt
Der er smukke sommerfuglebuske overalt

  Korsikas østkyst