Jeg har tit set dem. De små landsbyer, der tårnede sig så smukt op i bjergene. Jeg har også ofte kørt igennem dem, på vej til et andet spændende sted. Denne gang kørte vi efter en af dem – en lille by, vi havde udpeget på kortet. Den lå blot 20 minutter fra stedet, vi boede… det måtte da opleves.
Nede fra kysten ser det ud som om den eneste måde at komme op til byerne er ved at tage en sidevej og så køre opad – med en hældning, der nærmer sig lodret. Så det var ikke helt uden kilden i maven, at jeg tog med drengene på dagens eventyr. I virkeligheden viste turen sig at foregå på en lidt anden måde.
Fra kysten op mod bjergene er der, ved Bravoneområdet, et længere stykke af fladt, opdyrket landskab. Her kører du forbi små rustikke huse og farme, der dyrker vin, oliven, citrus og kiwifrugter. Meget frodigt. Meget smukt.
Fra vejen går der bitte små sideveje og følger du dem, fører de dig ud til andre små landsbyer eller zig-zagger dig stille og roligt op i bjergene.
Uden du opdager det kommer du højt op i niveau og får den ene udsigt efter den anden forærende – både ud over Bravoneområdet (ud mod kysten) og mod bjergene og de små landsbyer. Svingene og er små og skaber kun små stigninger, du nærmest ikke bemærker.
Vores vej førte os til en af de ældste byer på Korsika, 400 meter over havets overflade, Chiatra.
Stille, smukke og ekstremt varme Chiatra
Så snart du kører ind i Chiatra og stiller bilen ved kirken, får du (næsten garanteret) en trang til at gå hen til det første sted, du kan se ud over landskabet. Det gjorde vi. Med det samme.
Vi stod på en bjergtop og så ud over det smukkeste bjerglandskab, dækket af træer og korsikansk maki. For foden af bjergene glimtede den smukkeste sø, med det grønneste vand, Alesani Lake.
Vi fandt senere ud af at mange vandrer rundt i dette område og mange starter og slutter i Chiatra. Vi ville selv have taget en vandretur dagen efter for at opleve den smukke sø på nært hold, men Sebastian blev syg så vi udskød oplevelsen til næste gang, vi kommer til Korsika.
Chiatra by er lille og har kun 206 indbyggere. Det giver sig selv at så lille en by, placeret i bjergene, giver gode udsigter fra næsten alle kanter. Uanset hvilken retning vi kiggede i var der noget smukt at hvile øjnene på.
Chiatra er en af Korsikas ældste byer og det ses tydeligt på husene. Nogle er restaurerede, mens andre ser så porøse ud, at det er svært at forestille sig, hvordan man kan bo i dem. På en søgning herhjemme (Airbnb.com) fandt vi dog en udlejning i en af de meget gamle huse og de så ikke bare hyggelige ud indvendig men også komfortable og fint up to date.
Chiatra er smuk med dens ældgamle forfald blandet med smukke, sublime detaljer, blomster i et væld og en stilhed, vi sjældent finder i Danmark. Stilhed på den måde hvor du hører naturen og en puslen fra husene, hvis vinduer står åbne midt i siestaen.
Vi lover os selv dette hver gang. Vi lover os selv ikke at tage på opdagelse midt i middagsheden. Det er for varmt. Alligevel, ender vi altid lige midt i den eller sidst på eftermiddagen, hvor der er aller, aller varmest. Men så er det jo godt at byen både indeholder et par caféer og nogle brønde med klart, iskoldt vand, du kan køle dig selv ned med. Det sidste var, hvad Sebastian valgte at gøre.
Efter at have oplevet byen, vendte vi snuderne tilbage mod kysten. På turen ned af bjerget mødte vi først et par håndfulde køer, der trissede rundt på vejene og da vi havde passeret dem, blev vi mødt af et par eftermiddagstrætte korsikanske vildsvin. Den ene rejste sig og tøffede hen for at hilse på os, resten nøjedes med at løfte øjenbrynene.
Mere korsikansk bliver det vist ikke…
