Når solen går ned over Kalø Slotsruin

Uanset vejret. Uanset hvornår på dagen, det er.

Kun få elementer vakler

Det er som om alting står stille. Selv dampen fra Studstrupværket ser ud som om den vakler i stilheden.

Himlen her ved Kalø er altid en oplevelse. Det er som om den er lidt bredere og lidt længere end alle andre steder.

Små sten og store sten bryder fladen der spejler himlen.

Hvem lurer derude?

Hvem lurer derude i det 700 år gamle tårn?
Mon det er Erik Menved – ham som opførte den gamle kongeborg?
Eller er det mon den svenske konge Gustav Vasa, som engang sad til fange derude?

Jeg ved det ikke. Men øjet stirrer på mig og var det ikke fordi jeg føler denne uendelige ro på Mols, så ville jeg nok gyse lidt ved tanken.

Blev der båret stemmer hen over bugten?

Denne længste (og ældste) middelalder vej i Danmark fører mig på bærende kampesten ud til den lille halvø i Århus bugten, hvor fæstningsværket mod oprørere og fremmede ligger til hvile.

Mon der var lige så stille dengang? Og var lydene fra hestene over brostenene det eneste man kunne høre? Blev der båret stemmer hen over bugten?

Kokasser, engelsk græs og saltvand

Når man sidder på en af de mange mure der i sin tid har stået rundt om borgen kan man se solen gå ned over Århus.

Nogen gange går der små køer forbi.
Kokasser, engelsk græs og saltvand rammer næsen imens.

De mange tanker turen bringer

Engang imellem fanger solen en. Så sidder man bare dér og lader sig blænde og stilne i solens røde skær.

Sådan husker jeg ofte Kalø. Stilheden. Varmen. Blæsten. Kulden. Råheden.

De mange tanker turen derud bringer.

Og Peter.

Solnedgang over Kalø Slotsruin

Lige pludselig kan det blive så mørkt.

Og nogle gange skifter vejret mens jeg er afsted.

Skyerne der sejler hen over og kaster deres skygge hen over bugten, giver plads til solstrejf og særlige stunder, når solen går ned over Kalø.

  Links

-> Visit Djursland
-> Kalø Slotsruin Wikipedia

  Kalø Slotsruin, Danmark