Hvad får dig til at vende tilbage til en by, du har besøgt for mange år siden? Er det håbet om en genkendelsens glæde? Tanken om noget helt specielt, du bare må opleve igen? Eller var der noget, der stadig pirrede en lille smule hver gang du tænker på stedet, prikkede til dig om, at der var noget du stadig manglede at opleve?
Det var den tilbagevendende kløe, der fik os tilbage til L’Île-Rousse, på Korsikas nordvest side – og vi fortrød ikke et sekund, at vi vendte tilbage.
Vores første møde med L’Île-Rousse
Vores første møde med L’Île-Rousse var i 2012, da Sebastian var 4 år gammel. Vi kørte en dag gennem det smukke bjerglandskab for at lande i L’Il-Rousse, så det passede med at vi kunne se byen og spise der, inden vi ville køre hjem igen. Det blev en længere tur, end vi havde regnet med – 2 timer hver vej. Vi ankom til byen, så byen, Sebastian legede på en legeplads, vi spiste pizza og kørte hjem igen. Vores oplevelse af byen var lidt i brudstykker og efter nogle år, tænkte vi ikke så meget mere på den.
Der skulle gå 3 besøg til Korsika, før vi pludselig fik lyst til at se den igen. L’Île-Rousseføltes pludselig som en let kløe, vi ikke kunne få til at standse. En kløen, der vækkede minder i form af smukke bygninger, fortovscafeer, solnedgang, rosa skygger på platantræ-alleen… Vi tog det til os. Det var tid til at opleve L’Île-Rousse, sådan rigtigt!
Bagefter spørger vi bare os selv, hvorfor gjorde vi det ikke før?
Oplev den gamle bydel i L’Île-Rousse
Det er den gamle bydel, også kendt som “La vieille ville,” som er den spændende del af L’Île-Rousse. Den gamle bydel er en labyrint af smalle, brostensbelagte gader omgivet af historiske bygninger, kirker og pladser. Den gamle bydel i L’Île-Rousse samler byen, stranden, togstationen og adgangen ud til den smukke klippehalvø, Fanale di Petra.
Husene i L’Île-Rousse afspejler den korsikanske arkitektur med dens rustikke charme. De fleste huse er bygget i sten med enkle, solide facader. Farverne på husene varierer, men mange er malet i varme jordfarver som terrakotta, okker og beige, som passer godt ind i det solrige middelhavsklima. Tagene er ofte lavet af røde teglsten. Jeg er vild med dem!
I den gamle bydel er husene tæt sammenbyggede langs de smalle, snoede gader, hvilket skaber en intim og hyggelig atmosfære. Mange af husene har små butikker eller caféer i stueetagen, hvilket gør gaderne levende og fulde af aktivitet.
Byen er ellers generelt stille, afslappet og charmerende – lidt som den korsikanske livsstil ofte opleves.
Der er varmt at befinde sig i byens gader, når sommerens middagssol står på… men lige om hjørnet ligger dét mange kommer til L’Île-Rousse for:
Stranden…
Køl ned i den helt vildt smukke by strands bølger
Lige uden for byen ligger bystranden Plage de L’Île-Rousse, og den er ikke helt upopulær. Og heller ikke uden grund. Stranden var noget af det smukkeste, vi længe havde set. Kridhvidt sand, krystalklart, glimtende, turkisfarvet vand som skifter farve til azurblåt – og den fineste sandbund. Den var afsindig smuk.
Da vi besøgte byen for mange år siden, fik vi slet ikke set stranden. Vi blev faktisk ret overraskede over, at der lå en så smuk strand så tæt på, uden at vi havde opdaget det. Stranden var populær, men ikke overfyldt, og der var ro over området. Desværre havde vi ikke fået badetøjet med (så husk det endelig, hvis du besøger byen!).
I stedet for at bade i de smukke bølger, gik vi langs promenaden ud mod halvøen, der ligger lige ud for byen.
Få det smukkeste view fra halvøen Fanale di Petra
Du kan gå, cykle og køre i bil ud til halvøen, der ligger lige udenfor L’Île-Rousse. Vi valgte at gå. Som sædvanligt lige midt i middagssolen og heden, indsmurt i høj faktor solcreme og masser af vand i tasken, kamera – men desværre uden dronen, som vi havde glemt at tage med.
Udsigten derude fra er ekstrem smuk. Du kan se ind mod byen L’Île-Rousse men også ind over Balagne områdets bjerge. Kystlinjen er vidtstrakt og havet er uendelig blåt, så langt øjet rækker.
I gamle dage brugte man øen som forsvarsværk og var oplagt at bruge til at holde øje og udkig efter fjendtlige skibe, pirater og andre trusler fra havet. I det 16. århundrede placerede man derfor et genoesisk tårn, og senere (1793) er fyrtårnet også kommet til.
Granit halvøen er ikke til at komme udenom, da den kan ses langt væk, om du så ankommer med bil eller med båd. Ile de la Pietra betyder “Øen af Sten” på italiensk og refererer til øens karakteristiske røde granitklipper. Disse klipper har givet L’Île-Rousse sit navn, som betyder “Den Røde Ø” på fransk.
Ved færgelejet kan du stoppe op og få lidt at spise og drikke på Brasserie du Port. Det gjorde vi. Det kølede og læskede midt i varmen.
Snup en is på den skyggefulde Piazza Pasquale Paoli
Det var en meget varm tur, vi havde til Fanale di Petra. En lækker (og meget stor) is var derfor samtale emnet hele vejen tilbage til byen. Det fik vi også.
I hjertet af L’Île-Rousse, finder du den livlige plads Piazza Pasquale Paoli, omkranset af cafeer, restauranter og butikker. Mange af dem serverer is. Det var der, vi fik vores is. Kan varmt anbefales at køle ned på.
Tag toget gennem Korsika fra den gamle togstation
Vi bliver nødt til at besøge Korsika igen. En af grundene er bl.a. denne smukke togstation, der ligger midt i L’Île-Rousse og at vi endnu ikke har givet os selv oplevelsen af at køre gennem Korsikas bjerge og landskab med tog.
Men toget gennem Korsika skulle efter sigende være en MUST-DO ting at opleve. Hver gang har vi dog slået os lidt på prisen og er igen og igen blevet enige om, at vi hellere ville bruge pengene på lækker, korsikansk mad.
Men en dag, må vi vel få nok korsikansk mad (vi må simpelthen tilbage!)?
Bortset fra dilemmaet om enten at betale for lækker korsikansk mad eller tage tog turen gennem Korsika, skulle togturen være virkelig smuk og betagende. Der er flere strækninger og du kommer gennem korsikas bjerge, olivenlunde og de charmerende korsikanske landsbyer.
Togstationen i L’Île-Rousseer lille og charmerende, med ventesal og billetsalg.
Mellem togafgangene ligger stationen helt stille hen, men så snart, der kommer tog eller afgang, hvirvler der med mennesker og liv.
Du kan køre fra L’Île-Rousse til Calvi, Bastia eller Ajaccio mm.
Indtag det smukke bagland, Balagne, bag L’Île-Rousse
Det første jeg tænker på, når jeg tænker på Korsika, er bjergene i Balagne – bjerglandskabet, vi kører igennem for at nå til L’Île-Rousse (eller Calvi). Den er umådelig smuk.
På vores ture mod nordvest, lige når vi har drejet af ved Ponte Leccia og drejer nordpå op mod den nordvestlige kyst, dukker der et landskab op, der næsten er svært at beskrive med ord eller i billeder. Bjergene rækker lige fra de mest rå, savtakkede og grumme mørke granit monstre til de mest nuttede bakkelandskaber med spredt maki (ligner næsten Mols) og når du nærmer dig kysten, dukker der det vildeste azurblå hav op og følger dig på kysten hen mod L’Île-Rousse.
Fra bilen af er der en helt fantastisk udsigt, og vi ved med os selv, at vi bliver nødt til at udforske området nærmere, næste gang vi besøger øen.
Balagneområdet dækker over et kæmpe naturområde og der er næsten ingen grænser for, hvad du kan opleve her. Kystlinjen er, som skrevet, noget af det smukkeste, og strandene er formidable. Men herudover finder du de charmerende historiske landsbyer spredt ud over det hele, hvilket indbyder til masser af vandre eventyr, lokal mad og vin. Jeg kan næsten ikke vente med at opleve mere af egnen.
Vi har besøgt Korsika 6 gange nu og ikke en eneste gang, har vi misset at køre gennem Balagne området.
Området er så stort og spektakulært, at alle vores ferie sange kan nås at høres igennem, og fordi strækningen har gjort så dybt et indtryk på mig, er det minderne om disse bjerge og smukke kyststrækninger, der dukker op, når jeg en vinterdag hjemme i Danmark genlytter til sommerens sange.
Balagne, L’Île-Rousse, Korsika. Så mange eventyr.
Øen, der bare bliver ved med at give.
