Når solens sidste stråler skaber magi på Korsika

Telefonmasterne står flot op mod korsikas store bjerge
Telefonmasterne står flot op mod korsikas store bjerge
Korsika er en ufattelig smuk ø. Men det er når solen står op eller er på vej ned, at der sker noget helt specielt med øen.

Det sker for mig igen og igen. Jeg stopper op og lægger mærke til det. Noget er forandret. Det er, som om vinden har taget af. Lydene forstummer og alting summer af ro og intethed. En slags magi, der indhyller sommernætterne og forandrer den livlige dag fyldt med oplevelser til stille aftener, hvor ro og fred finder sted.

Det er i disse magiske stunder at jeg mærker mig selv og kommer i tanker om, hvor jeg er – og overraskes, ikke af omgivelserne eller nogen speciel særlig hændelse, men mere dét at det er sket, uden at jeg har lagt mærke til det. Et lille blinks opmærksomhed på, at endnu en solrig dag er ved at slutte.

Aftenen nærmer sig, solen danser sine sidste stråler gennem trækronerne og luften bliver tættere, mere fugtig og makien mere duftende. Farverne træder frem, de små insekter bliver synlige og jo, det er rigtig nok… det er nu, den korsikanske magi opstår.

Solen sidste stråler når stadig op over bjerget
Solen sidste stråler når stadig op over bjerget

Det er disse øjeblikke på Korsika, jeg husker bedst. Det er disse stunder jeg føler stærkest for og savner mest, når jeg ikke er der. De minder mig om min barndom, tiden før internettet, de sociale medier og alle disse konstante afbrydelser af sms’er og ting og sager, jeg skal opdatere mig selv med.

Stunderne er let genkendelige på deres fuldendte nærvær hvor selv den mindste rislen i træernes blade bliver noteret og selv kriblende myrer hen over foden bliver studeret. Det er disse stunder der udgør mit komplette jeg af at være til i en verden, hvor alt er godt.

For det føles vitterligt sådan.

Vilde blomster, Korsika
Vilde blomster, Korsika

Men det er ikke bare i min egen lille verden, jeg mærker en forandring. Det er, som om solens lange stråler rammer de vilde blomster og buske og giver dem nye farver. Der finder vitterlig en forandring sted.

Øst Korsika har den fordel at solen altid går ned bag bjergene. Det giver de smukkeste silhuetter og lys. Alle blomster og buske står pludselig frem i en ny sammenhæng. Især, når du lægger dig helt ned i det – eller går helt tæt på.

Alting ser anderledes ud op mod solens sidste stråler
Alting ser anderledes ud op mod solens sidste stråler
Korsikansk blomst i solens sidste stråler
Korsikansk blomst i solens sidste stråler

Jeg kan godt lide disse sene stunder. Med kameraet i hånden, findes der ikke noget bedre end at indsnuse duften af den korsikanske maki ud på aftenens sidste timer. Det giver mig den boblende fornemmelse af at være hjemme, skønt hjemme normalt er hos den nordisk kulde med kølige nuancer.

Men måske er det bare en af de mange ting, Korsika kan? Få én til at føle sig hjemme? Som om dens natur vidner om en natur, jeg kun alt for godt selv kender til?

Korsikansk telefonmast med små fugle på
Korsikansk telefonmast med små fugle på
Vilde blomster i solens sidste stråler
Vilde blomster i solens sidste stråler
Blomst op mod solen
Blomst op mod solen
Korsikans Blomst
Korsikansk Blomst Bagheera

Korsika vidner om en lang og dramatisk historie. Og det er især når jeg står og spejder op mod øens enorme bjerge, at jeg fornemmer øens stolte kultur og trang til selvstændighed. Det er når jeg ser bjergene, at jeg mindes om tidligere tiders banditter, vendettaer, storhed og fald. Om familiefejder der har udraderet hele byer, Napoleon og en mangeårig længsel efter at frigøre sig fra Frankrig.

Det er også de til tider voldsomt rå bjerge blandet med solens sarte toner af lysegul, orange og rosa, der minder mig om vigtigheden ved at spænde over flere kontraster i livet. Ikke bare for skønheden og spændingens skyld men for balancen om det at være til. En balance, der til tider kan være svær at skabe, men som disse sene aftenstunder på Korsika er med til.

Jeg tror jeg forstår det.

Solen er gået ned, nu når kun solens farver op over bjergene
Solen er gået ned, nu når kun solens farver op over bjergene
De sidste stråler over Korsikas bjerge
De sidste stråler over Korsikas bjerge

De sidste stråler gik ned over Korsikas bjerge. Endnu en magisk sommerdag på det østlige Korsika er gået.

Et nyt eventyr starter snart.

  Korsikas østside

Skrevet af
Mere fra Lise Kryger

9 seværdigheder, du kan opleve i Berlin på én dag

Så meget, du kan nå at se i Berlin på en skøn...
Læs mere

4 kommentarer

  • Hvor det smukt skrevet Lise og super stemningsfulde billeder. Jeg fik kun oplevet vestkysten da jeg var på Korsika, men østkysten ser da i den grad også smuk ud gennem dit kamera 😀

    • Tusind tak Sarah, for dine fine ord 🙂 Du må helt bestemt opleve østkysten næste gang du kommer til Korsika – der er helt anderledes end på vestkysten!
      Kh. Lise

    • Tak Jesper! Ja, hvem der dog bare lige kunne tage 14 dages varme dage på Korsika igen – midt i november måned 🙂
      Kh. Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *