Med røven bar på Korsika

Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver bombarderet med forstyrrelser fra mobiltelefonen, tabletten og forstyrrelser i alle mulige afskygninger. Vi bliver konstant distraheret og kommer længere og længere væk fra os selv, på trods af at vi alle higer efter at være så individuelle som muligt. Selv på vores ferier har vi en tendens til at leve et forstyrrende liv hvor der skal tablet og telefon med på ferien og al mulig underholdning til børnene – og også gerne de voksne.

Her er min fortælling om hvorfor jeg elsker at rejse til Korsikas østkyst og rende rundt, som gud har skabt mig.

Korsika

Korsika er i mine øjne en fransk perle nord for den Italienske ø, Sardinien. Forskellen mellem de to øer er overraskende stor. Man skulle tro, at to øer der ligger så tæt på hinanden burde have en del ligheder. Sardinien er en smuk ø med smukt vand, gode strande, smuk natur og meget “pænt”. Korsika har også gode strande, smuk natur og dejligt vand. Men Korsika adskiller sig fra Sardinien ved at have en mere rå natur. Det samme kan siges om folkefærdet, der bor på Korsika.

Første gang vi tog til Korsika kom vi fra Sardinien med færge, da Sebastian kun var 6 uger gammel. Vi havde haft problemer med at finde et sted at bo på Sardinien og ville prøve lykken på Korsika (hvor det også viste sig at være svært at find overnatning). Eftersom vi ikke kendte noget til Korsika valgte vi at køre op langs østkysten, hvor de fleste nok ellers ville vælge vestkysten.

Østkysten er faktisk ret fantastisk, vandet er azurblåt, og bjergene står som rå silhuetter mod vest. Der er mange små byer og campingpladser spredt ud over østkysten, de ligger som små perler uden om de store turistfælder.

Vi havde svært ved at finde et sted vi kunne overnatte, faktisk meget svært. Det endte med at vi tog en overnatning på et kedeligt guesthouse, for så at køre videre dagen efter. Faktisk fandt vi det, som sidenhen er blevet vores Korsika eperle blot 1½ time senere. Lidt ved et tilfælde, og fordi alt andet var optaget.

Med røven bar på Bagheera

Vejen til vores lille perle gik gennem en duft af roser og vilde blomster, og forbi en eukalyptus skov. Perlen hedder Bagheera og var helt sikkert en smule grænseoverskridende for os at besøge den første gang. Campingpladsen er nemlig en naturistcampingplads. Det var ikke nyt for os at bade nøgen ved stranden men temmelig nyt at være et sted, hvor folk går rundt uden tøj det meste af tiden (og så i øvrigt overalt på campingpladsen). Nu var der jo så ikke så forbandet mange andre muligheder for overnatning og naturen og havets brusen ved den smukke strand, vi kunne se, da vi kom til receptionen, gjorde helt sikkert valget en hel del nemmere.

Det tog dog forbløffende kort tid for os at vænne os til, at det ikke var behøvede tøjet. På andendagen havde vi vænnet os til stedet og samtidigt fået en bedre bungalow at bo i, hvor der også var aircon (nødvendigt, når man har en 6 uger gammel dreng med i 30 graders varme). Desværre kunne vi ikke bo der andet end nogle få dage. Vi vidste dog, at vi nok blev nødt til at komme tilbage en anden gang.

Anden gang – og tredje gang vi tog til Bagheera var der meget mere ro på, og vi elskede det – og elsker det stadig.

Det der gør Bagheera til sådan et fantastisk sted, er en kombination af fler elementer. Her er nogle af dem:

• Den vidunderlig skønne strand, med det smukke vand er både er børne- og voksenvenlig – og ikke mindst varmt
• De mange små træer, der skygger for den bagende sol – og samtidigt giver en vildt hyggelig stemning.
• Shalets (og bungalows) med en lille veranda hvor du kan sidde og drikke din morgenkaffe, spise frokost, læse en bog, spille spil, drikke rødvin – og fik jeg nævnt – drikke rødvin…
• Placeringen, der ligger et godt stykke væk fra turistområderne og også et stykke vej til den nærmeste by. Afsidesheden giver ro.
• Ingen internet – eller rettere næsten ingen internet, for der var internet ved receptionen men ikke ved vores shalet – heller ikke på mobilen (update 2024: I dag kan du få internet).
• Friheden til at gå med tøj – eller smide tøjet – al tøjet.

Uforstyrret ferie

Naturen og placeringen af Bagheera (og egentlig også mange andre steder langs østkysten af Korsika) giver ro. En ro, som vi ikke er vant til i vores hektiske hverdag. Der er ikke så meget stress på her. Naturen, stranden og varmen giver en glæde som vi nemt glemmer, når den ene dag tager den anden derhjemme.

Dét, at vi ikke har haft mulighed for at gå på nettet for at tjekke mail, spille spil, se Netflix, eller hvad pokker vi nu plejer at bruge vores små skærme til, giver en næsten glemt ro. Vi er så vant til at vi konstant er online og konstant bliver forstyrret af et eller andet, enten fordi der lige kommer en SMS, en e-mail, Facebook eller fordi vi liiiige skal tjekke, hvad der sker i verden for måske 10. gang den dag. Er muligheden ikke til stede, opdager vi pludselig, at livet jo faktisk er en hel del sjovere uden skærmen. Vi kan jo snakke sammen, spille spil, læse bøger, opleve verden omkring os, slappe af og stresse af. (Update 2024: I dag kan du få internet på Bagheera).

Det at have friheden til at gå med røven bar har en ret stor effekt på stress og forstyrrelser. Idet der ikke er nogen, der har tøj på er måleparametrene pludselig nogle andre. Alle kigger hinanden i øjnene når man snakker sammen, der er ikke nogen der gemmer deres ufuldkommenheder, som vi jo rent faktisk alle har. Vi kan ikke gemme os bag dyrt og lækkert tøj, men blot være dem vi er – uanset om du er rig, fattig, smuk eller grim – vi bliver alle ens og samtidig temmelig uens.

Vi bliver faktisk bare dig og mig som vi nu engang er, og det er ret befriende ikke at behøve at gemme sig bag sit tøj eller en maske. Vi er bare dem, vi er. Forstyrrelserne med om vi nu ser perfekte ud – eller om vi skulle have taget noget andet tøj på, forsvinder fuldkomment.

  Her finder du Bagheera, Korsika

  Lidt om naturisme