Kalø Slotsruin, Mols

Vintereventyr på Mols

Næste gang, du siger januar er en trist og grå måned så tænk lige tilbage på dette indlæg og disse billeder. Der er eventyr i selv den fattigste januar måned. Det er hermed bevist. Se selv...

Der er helt stille. Solen er endnu ikke stået op. Januars kulde slår kindheste, idet jeg kravler ud i bilen. Med mig har jeg kamera og stativ. Bilen hoster lidt, da jeg starter, jeg håber ikke jeg vækker Sebastian og Peter. Nu skal jeg bare nå ud til Kalø Slotsruin, inden det bliver lyst. Kan godt mærke angsten over at køre i mørke nive lidt i maven. Jeg lader angsten være, tænder lygterne, træder på speederen og vender næsen mod mit hjemland. Mols.

Jeg længes efter Mols. Hele tiden. Hvis ikke hvert sekund så er det fordi, jeg fortrænger længslen. Mit barndomsland. Mit fristed. Mit helle.

Der er noget særligt over Mols. Enebærduften. Den saltede vind. De varme, knasende grene og gule gyvel. Duften af får og endnu fedtet, ukartet uld. Men også meget mere end det. Uindfanget svæver det ind i mig efterhånden, som jeg nærmer mig.

Denne gang når jeg kun til dens ankel, begyndelsen på Mols, Kalø Slotsruin. Solen er endnu kun en lys mælkehvid bræmme hen over halvøen. Jeg træder ud i kulden og begynder at indfange momenter af denne januar morgen. Momenter af det, jeg længes sådan efter. Så jeg kan tage det med mig hjem. Kigge på det og huske.

Her er lidt af det, jeg indfangede denne smukke, januar morgen.

Lille åløb ved Kalø Slotsruin, Mols
Lille åløb ved Kalø Slotsruin, Mols
Kalø Vig, Mols
Kalø Vig, Mols
Kalø Slotsruin, januarmorgen
Kalø Slotsruin, januarmorgen

Som minutterne går og solen begynder at brænde igennem disen, begynder farverne at ændre sig. Fra at være sarte pastelfarver, stiger kontrasten og skyggerne bliver mørkere og farverne mere gyldne. Her ser jeg ind mod land ude fra halvøen.

Udsigt ind mod skoven fra Kalø Slotsruin, Mols
Udsigt ind mod skoven fra Kalø Slotsruin, Mols

Jeg var ikke den eneste, der havde fundet vej ud i den kolde januar morgen. I starten var det svært at se hinanden. Efterhånden, som lyset vandt frem, dukkede der et par stykker morgensolselskere op.

Mols - Kalø Slotsruin. Jeg var ikke den eneste der var ude og jagte morgenlyset, den morgen.
Mols - Kalø Slotsruin. Jeg var ikke den eneste der var ude og jagte morgenlyset, den morgen.
Kalø Slotsruin en januar morgen
Kalø Slotsruin en januar morgen

Efter at have oplevet naturen lyse op i guld og gyldne farver, skiftede lyset sig til de mere kolde toner. Som om, vi var vendt mod nord og de nordiske toner greb fat i hav og små vandløb. Isen blev blødere, men farven koldere. Som at se ud over en grønlandsk fjord i miniput størrelse.

Vintereventyr på Mols
Vintereventyr på Mols
Solen står op over Mols
Solen står op over Mols

Hvor mange farver har Kalø Slotsruin ikke haft? Hvor mange har ikke stået og set beundrende på de mange hundrede år gamle sten, mens de antog den ene farveskala efter den anden?

Det vildeste og største af det hele er, at hvor mange vil ikke også i fremtiden stå her, samme sted, samme januar morgen?

Solen står op over Kalø Slotsruin, Mols Bjerge
Solen står op over Kalø Slotsruin, Mols Bjerge
Kalø Slotsruin i januars morgensol
Kalø Slotsruin i januars morgensol

Szczecin er smuk når man ser den fra den anden side af havnen.

Kør af Pommeren til! 3 dages eventyr i Szczecin

Hvor mange gange har vi ikke stirret på det svært stavede ord 'Szczecin' og spurgt hinanden, om vi skulle tage et smut dertil. Hver gang, har vi kigget på hinanden og sagt... det gør vi en anden gang. Men i år, besluttede vi os for at undersøge byen og oplevelsen skuffede os ikke. Tværtimod...

Det var kun få dage før vi tog afsted, at beslutningen blev taget. Sådan er det ofte for os. Vi tænker længe over hvor vi skal tage hen og tager først afsted når vi fornemmer, at vi har fat i det helt rigtige. Og det helt rigtige føles godt i maven, får små sommerfugle til at baske af forventning og lyst til at tage afsted.

Det hele skal hænge sammen. Økonomi, ferie (fridage/weekender), overskud, lyst og nysgerrighed for at se verden. Vi er forbløffende ens hvad præferencer angår, men vi går ikke på kompromis med vores mavefornemmelser. Vi tager ikke på rejse, med mindre det giver mening indeni. Og denne juleferie hvor vi havde taget fri fra arbejde, kunne vi ikke få tingene til at hænge sammen. Enten blev rejsen for dyr, tog for lang tid – og det ene med det andet.

Når eventyret dukker op i sigtekornet

Men det fik heldigvis en ende, da vi opdagede, at Szczecin kun lå 7 timers kørsel fra Aarhus, lå i et land Sebastian og jeg endnu ikke havde besøgt (Polen) og havde priser efter nytår, som vi også kunne være med på. Ikke mindst faldt priserne på overnatning betragteligt dagene efter nytår – og at spise ude, ja, det er ca. halv pris af, hvad det er herhjemme.

Det hele faldt pludselig i hak og vi en kold januar morgen kl. 5, kørte vi igen ud for at opleve verden, Szczecin, den polske by i Pommeren. Byen, der forærede os 3 hele dage med skønne oplevelser og eventyr.

Her er hvad Szczecin gav os...

Stare Miasto

Noget af det første vi oplevede, var da vi så disse fine gamle huse. Lige midt i Szczecin, ikke så langt fra havnen, ligger den gamle bydel med det gamle rådhus og brostensbelagte plads og flotte huse rundt om. Vi boede lige rundt om hjørnet og befandt os derfor en hel del i området.

Flotte bygninger ved siden af The Old Town Hall, Szczecin, Polen
Flotte bygninger ved siden af The Old Town Hall, Szczecin, Polen
Peter og Sebastian ved den flotte vandpost på Stare Miasto, Szczecin
Peter og Sebastian ved den flotte vandpost på Stare Miasto, Szczecin

Ducal Castle

Lige bagved det gamle rådhus, ligger det gamle slot 'Ducal Castle'. Faktisk, lå slottet lige i vores baghave og om aftenen stod det lysende i mørket, med dets hvide flader og flotte vinduer, tårne og spir.

The Pomeranian Dukes' Castle
The Pomeranian Dukes' Castle

Ducal Castle var det tidligere hertugdømme af Pommern's hertugers sæde i årene 1121-1637. Slottet har været ødelagt men genopbygget flere gange. Under 2. verdenskrig blev hele 60% af slottet ødelagt men blev genopbygget og restaureret i årene 1958-1980.

I dag fungerer slottet som hovedsæde for Vest-Pommerns kulturliv. Slottet indeholder derfor galleri, udstillinger, teater og der afholdes koncerter.

Slottet er smukt og når du er der om aftenen er gaderne helt tomme og fordrer til ro og historisk eftertænksomhed.

Ducal Castle i Szczecin, Polen
Ducal Castle i Szczecin, Polen

Spis lækker mad i Szczecin

Men nu var vi jo ikke kun kommet for at se på slotte. Vi var også meget spændte på at opleve de kulinariske sider af Polen. Vi forestillede os at den polske mad ville være lidt tung og at vi hurtigt ville få nok, men vi blev meget positivt overraskede.

Udbuddet af restauranter og caféer i Szczecin var langt over forventning og madens kvalitet overraskede os hver eneste gang, vi spiste ude. Restauranterne og caféerne lå spredt ud over hele byen, men især rundt om Stare Miasto lå de som perler på snor og lokkede os med deres forskellige muligheder for polske, ukrainske, syriske, thailandske, kinesiske, indiske, italienske, japanske og ja, you name it – mad specialiteter fra hele verden.

Caféerne var der også mange af. Både cafékæder som 'Baristo', 'Starbucks' og små, hyggelige caféer, nogle mere hippe end andre. Vi kan på det varmeste anbefale at opleve bla. om Café 22, som er en 360 graders café, der er placeret øverst i et højhus og har udsigt ud over hele Szczecin. Maden er ikke super fantastisk... men det er udsigten!

Peter, Lise og Sebastian på cafe i Szczecin, Polen
Peter, Lise og Sebastian på cafe i Szczecin, Polen

Nationalmuseet og promenaden

Noget af det første vi plejer at udforske, når vi besøger en ny by, for første gang, er at søge mod havneområdet (hvis byen har sådan en). Det er, når vi når ned til havnen, at vi får overblikket og følelsen af at rumme byen. Det er som om, alting starter her og bygges fra.

Havneområdet i Szczecin var en lidt blandet fornøjelse. Ud over, at vi havde den sibiriske kulde der blæste os til ispinde, var havnepromenaden ikke 'meant to be' hyggelig. Der var en promenade, som gik langs floden og her stod mænd og fiskede dagen lang. Men bag ved promenaden var den store vej og skærmede for passagen til at komme derned.

Ikke desto mindre gik vi her og så byen fra broerne og den anden side af floden. Og det var her vi fik det flotte syn af Nationalmuseet og den fine røde bygning, der ligger ved siden af (og som i dag bruges som offentligt kontor).

Nationalmuseet i Szczecin ligger flot ned til havnen. Den røde bygning ved siden af er et offentlig kontor.
Nationalmuseet i Szczecin ligger flot ned til havnen. Den røde bygning ved siden af er et offentlig kontor.

Bagved promenaden, oppe på volden der førte hen til Nationalmuseet, gik der en lille sti med smukke, nøgne træer på begge sider.  Mellem træerne var der opstillet bænke, som vi forestiller os er et dejligt sted at sidde en forårsdag – sommerdag – eller lun eftermiddag.

Nationalmuseet har en imponerende nedgang til havnen med dens store brede trappe med flot udsigt udover promenade og havn. Her finder du også de flotte, gamle bygninger, 'Chrobry Embankment', som efter sigende skulle være yndede steder at slappe af om sommeren.

Gåtur I Szczecin
Sebastian Kigger Ud Over Szczecins Havn

Szczecin, den stille by

Vi bemærkede flere gange, at vi pludselig talte utrolig højt. Ikke fordi vi råbte og vi har alle 3 rolige, og ikke specielt dominerende stemmer, men fordi alle andre omkring os i byen var så stille. Når vi snakkede og grinte lød vores stemmer tydeligt, selv midt i trafik og hurtige biler.

Men ikke bare indbyggerne i Szczecin var stille... byen var også stille. Især om aftenen. Det satte vi stor pris på.

Tram I Szczecin
Tram Spor I Szczecin, Polen
Der er lavet flot grafittikunst under de store broer i Szczecin
Der er lavet flot grafittikunst under de store broer i Szczecin

Seværdigheder i Szczecin

Szczecin er ikke en by spækket med store seværdigheder, men den har helt bestemt små perler rundt omkring, du kan opleve. Udover det gamle rådhus, Stare Miasto, Ducal Castle, Café 22, Nationalmuseet og promenaden er der f.eks. en utrolig masse kirker spredt ud over byen, som er spændende at gå ind i.

Der er overvægt af katolske kirker og den største og mest vældige er den enorme, gotiske katedral, 'Archdiocese Cathedral Basilica of Saint James', der ligger tæt på den gamle bydel, ikke så langt fra havnen.

Szczecin er også hjemsted for den meget spektakulære koncertbygning – 'Filharmonia', som ser flot ud med dens hvide bygninger. Især om aftenen er den smuk at se på, for da lyser den hvidt ud i natten.

Szczecin Katedral
Katedralen I Szczecin Ved Aftentide

Hvordan er shopping i Szczecin?

Du kan komme langt i Polen for små penge. Både i de mange små butikker, der ligger spredt ud over byen men også i de 2 gigantiske shopping malls Galaxy Centrum og Galeria Kaskada.

Udover de mere typiske kæder som f.eks. H&M, Sarah, LEGO, Berska, Mango, Levis, Triumph og mange andre, har de også massevis af ukendte mærker og varer, vi aldrig har set før.

F.eks. var det sjovt at finde russiske cremer i flotte dåser, som jeg ikke anede hvad var, eller spændende chokolader og andre spiselige delikatesser, jeg ikke kender navnene for. Vi har f.eks. aldrig set så mange forskellige typer vodkaer, som vi oplevede i Szczecin. De stod på rad og række og du kunne få dem i alle typer, former, størrelser og promiller, ja faktisk helt op til 90%!

Vi kunne sagtens forestille os at tage på juleshopping i Szczecin. Så jo, der er nok at slå sig løs i, hvis det er ønsket.

Sebastian Studerer De Mange Vodkaflasker I Shoppingcenteret
Julepyntet Shoppingcenter I Szczecin

Julen varer længe i Szczecin

Hvis du vil ha' julepynt og julestemning, så er Szczecin lige stedet for dig. Her er pyntet op til den helt store guldmedalje. Ikke at det er meget mere end i andre lande, som f.eks. herhjemme... men det er der – også til efter nytår.

Vi ankom til Szczecin 2. januar og julepynten var i fuld flor. Det var virkelig smukt, men lidt overraskende for os, da det netop var julepynt og glimmerstads, vi ønskede at ryste af os. Men det var trods januar svært ikke at nyde og lade sig begejstre af de mange smukke lys og hyggelige stemning, vi fandt over det hele.

Se bare her...

The Dukes Castle var flot pyntet op til jul – også selvom vi havde passeret nytårsaften
The Dukes Castle var flot pyntet op til jul – også selvom vi havde passeret nytårsaften
Julen varer længe i Szczecin
Julen varer længe i Szczecin
Jul I Szczecin På Pladsen Ved Det Gamle Rådhus
Jul I Szczecin

Så ja, tre dage i Szczecin var helt bestemt et eventyr for os. Og ja, vi lærte endelig at stave navnet – om ikke andet, så i hvert fald gennem denne artikel. Udtalelsen, kommer nok en anden god gang.

Måske det bliver dit næste eventyr?

Peter, Lise og Sebastian, foran nationalmuseet i Szczecin
Peter, Lise og Sebastian, foran nationalmuseet i Szczecin

  Links

  The Pomereian Dukes Castle
  Ducal Castle, Szczecin wikipedia
  Café 22
  Filharmonia
  Galaxy Centrum Shoppingmall
  Gakerua Kaskada Shoppingmall

  Szczecin, Polen


Klokken er 6 om morgenen på Koh Chang, Thailand. Vi har pakket al vores gear og venter på vores taxa som skal køre os til færgen.

7 simple rejse rutiner der sikrer at du får alle dine ting med dig, næste gang du rejser fra hotellet

Kender du følelsen af læne dig trygt tilbage i sædet, enten i flyet, bussen, toget eller andet transportmiddel, og tænke 'yes, we did it, det hele klappede, vi nåede det hele og nu kan jeg endelig slappe af'... hvorefter... det går op for dig med et gys, at du har glemt noget vigtigt på hotelværelset?

Jeg gør. Jeg har mistet flere ting under mine rejser. Nogle vigtigere end andre... Men faktisk og 7. 9. 13, er det ved at være mange år siden, at jeg (og vi) har mistet noget vigtigt på vores rejser. Det har vores rejse rutiner nemlig sørget for... Dem, vil jeg gerne dele med dig. Men, hvorfor overhovedet lave rejse rutiner om det?

Nogle ting betyder ikke så meget, hvis de glemmes et sted. Nogle gange har jeg glemt noget, hvorefter jeg har trukket på skuldrene og tænkt – at så var der måske en rengøringskone, der fik lidt ekstra med hjem den dag. Men. Der er også ting og sager, der er temmelig vigtige aldrig at glemme. Ja, som kan have store konsekvenser for rejsen, hvis du glemmer dem.

Skrækscenariet, jeg ofte vender tilbage til i mine tanker, var da vi i en lufthavn, for nogle år siden, blev vidner til da en kvinde mistede sit fly, fordi hun havde glemt sin pung i restauranten. Jeg glemmer aldrig hendes paniske øjne da hun febrilsk ledte og spurgte, om vi havde set hendes pung. Men det værste var da det gik op for hende, at hun ikke længere nåede sit fly – dét fik det til at risle mig koldt ned af ryggen. Det var ikke sjovt. Og hånden på hjertet, det kan ske for os alle.

Så let's face it. Risikoen for at glemme vigtige ting er til stede når vi rejser fra et overnatningssted, hvor vi kun har kort tid til at pakke sammen, checke ud for at nå fly, tog, bus m. m. Og risikoen bliver da heller ikke mindre, hvis du, som vi, rejser som familie og dine børn spreder legetøj ud over det hele og synes det er fedt at blande det med overnatningsstedets interiør. Og da vi som forældre er ansvarlige for at alt i sidste ende ryger i rygsækken og ikke efterlades er det også os, der må styre slagets gang og gøre det at rejse til en god oplevelse for os alle.

Derfor har vi gjort det til en vane at udføre 7 simple rejse rutiner som sikrer os, at vi får alle vores ejendele med fra vores overnatningssteder. Det er vi i dag ret taknemmelige for, da vi nu kan se tilbage på 9 års rejseaktiviteter uden at have glemt noget vigtigt. 7. 9. 13. Det tror jeg også, vores dreng er glad for. Og glad dreng – glade forældre.

Har du og din familie det også med at glemme ting og sager på overnatningssteder, når i rejser?

Så læs videre, måske vores rejse rutiner her også kan sætte en stopper for det på jeres næste rejser. Der er intet odiøst over vores rutiner, men de virker for os, måske virker de også for jer?

7 simple rejse rutiner der sikrer at du får alle dine ting med dig, næste gang du rejser fra hotellet

Rejse rutinerne er simple og nemme - kunsten er at huske dem og lade alle i familien deltage. Ikke bare én gang. Nej - hver gang.

Vi har sat dem op i den rækkefølge, vi har de bedste erfaringer med men måske er der andre rutiner og rækkefølger, der passer bedre til dig og din familie?

  1. Gør dig selv klar først. Alle gør hver hver især hvad der skal gøres, for at i personligt er klar til at rejse. Det kan fx være at børste tænder, gå i bad, klæde sig på osv.
  2. Alle pakker hver især egne ting ned + evt. fælles ting. Fordelen ved at pakke egne ting er, at alle tager ansvar for at egne ting bliver pakket.
  3. Ryd op.
  4. Efterhånden som kufferter, tasker færdig pakkes, sættes de hen til døren/udgangen. Det samme gøres med overtøjet, som i skal have på.
  5. Så tjekker alle, efterhånden som i bliver klar, rummene for, om alt er pakket ned. Husk også at tjekke:
    1. skuffer
    2. skabe
    3. ovenover skabe
    4. under seng, skabe m.m.
    5. bag gardinerne
    6. i sengen, under dyner og puder, på altanen og andre snedige gemmesteder
  6. Når alle har tjekket et rum og det 'cleares', lukkes døren til det og åbnes ikke igen.
  7. Tjek, inden i forlader hotelværelset, om i har husket:
    1. mobil
    2. pas
    3. billetter
    4. pung/kreditkort/penge
    5. nøgler

Disse simple rejse rutiner kan nemt overføres til andre steder, hvor i slår jer ned på jeres rejse, fx i lufthavnen, på restauranter, færger osv. Selvfølgelig modereret efter situationen.

Vi har efterhånden gjort det her så mange gange, at det nu kører helt på rutinen. Det passer godt til os og gør, at vi føler os trygge i at forlade hotelværelserne for at drage videre ud i verden. Ikke mindst for, at vi kan nyde turen vi skal ud på – vel og mærke uden at det løber os koldt ned af ryggen fordi vi opdager, at vi har glemt noget – og ikke kan vende tilbage.

Jeg håber at du kan bruge vores rutiner til at blive inspireret til også selv at skabe rutiner der gør, at også du/i får alle jeres ting med og kan nyde jeres rejse.

Vores rutiner er altid klar på en opgradering og vi hører meget gerne fra dig!

Hvordan er dine rejse rutiner – har du et fif, du gerne vil dele med os?

Ellers, rigtig god tur derude!

 


7 seværdigheder du kan nå i Berlin på en dag

9 seværdigheder, du kan opleve i Berlin på én dag

Er der noget skønnere end at tage på efterårsweekend i en europæisk storby? Det var i hvert fald hvad vi valgte, da vi fejrede vores bryllupsdag – og valget faldt denne gang på Berlin. Her er, hvad vi oplevede på en enkelt dag!

Ingen af os havde oplevet Berlin, sådan rigtigt. Vi har begge besøgt byen på gennemrejser før, og vi er kørt forbi den på motorvejen flere gange. Denne gang ville vi se opleve den, og det gjorde vi så.

Berlin er, med sine 3,5 mio indbyggere fordelt ud på knap 900 km2, ikke nogen lille by. Det var bestemt også det vi fik at mærke da vi rundede aftenen og opdagede, at vi havde vadet 20 km på kryds og tværs gennem Berlin. Trods ømme ben og fusser, var vi dog oprigtig begejstrede for at have oplevet og set byen på en god gåtur.

Her har vi valgt 9 seværdigheder ud vi oplevede, og som også du kan se/opleve på din næste Berliner-tur.

1. Cafélivet

Cafeliv på vej mod Alexanderplatz, Berlin
Cafeliv på vej mod Alexanderplatz, Berlin

En af de ting, vi ønskede at bruge vores tid på i Berlin var at prøve nogle af de mange berlinske caféer ud. Bare at sidde og nyde livet passere os, studere mennesker, byliv og snakke stille og roligt, mens vi indtager varm kaffe. Det gik bare ikke helt som forventet.

Vi havde på forhånd tjekket flere cafeer ud fra rejsebøger og rejseblogs (som fx denne fra Globetrotters.dk), og vi havde også udvalgt nogle stykker, vi ville gå efter. Vi gik også efter dem. Der var bare én enkelt detalje, vi havde overset. Afstanden.

Vi havde udset os en café vi ville indtage vores morgenmad og morgenkaffe, der lå i bydelen Mitte. For at komme dertil skulle vi igennem Tiergarten (den store skov inde midt i byen – ca 3 km. lang) og herefter gå et par kilometer mere. Det så vi ikke som nogen særlig udfordring. Men det blev vores sult og kaffetørst og inden vi nåede til vores udvalgte café lod vi os friste af en anden og tilfældig café, vi kom forbi.

Caféen var hyggelig og fin, og dem er der mange af i Berlin. Og dem kom vi også på flere gange. Men det var som om at hver gang vi gik efter en café, lå den længere væk end forventet og vi endte altid med at opdage, bagefter, at en hyggeligere café lå lige om hjørnet.

Tips to go: Undervurdér aldrig afstanden i Berlin!

2. Tiergarten

Det første vi gjorde, da vi kom til en af Europas største byer var at søge ind i skoven. Vi kunne simpelthen ikke lade være. Lige midt i Berlin, pladask for vores fødder, lå den skønneste skov/park, Tiergarten, klædt i gule og røde efterårsfarver.

Navnet Tiergarten betyder egentlig "Dyrehave" og har fået navnet pga. de vildsvin og råvildt, der engang levede der og som aristokratiet i forrige århundrede gik på jagt efter. Tiergarten blev sidenhen lavet om til en landskabspark, som blev fuldstændig smadret under 2. verdenskrig.

I dag er den 212 hektar store skov et yndet udflugtsmål, samlingssted og skoven du løber og går tur i, når du bor i Berlin. For mange er det også skoven, de cykler igennem, når de vil tværs gennem Berlin.

En Lille Smutvej Gennem Tiergarten, Berlin
Vores Morgentur Gik Tværs Gennem Tiergarten
Efterår i Berlin
Efterår i Berlin
Efterårstræ Ved Tiergarten
Udenfor Tiergarten, Berlin

3. Brandenburger Tor

Brandenburger Tor, Berlin
Brandenburger Tor, Berlin

Jeg blev en smule overrasket over at se Brandenburger Tor dukke op gennem Tiergartens efterårsløv. Jeg anede ikke, at skoven lå så tæt på denne seværdighed og attraktion. Jeg har oplevet Brandenburger Tor på en tidligere gennemrejse men opdagede aldrig, at den lå så tæt på skoven.

Brandenburger Tor er den ældste, og sidst bevarede toldmur i Berlin. På denne side, hvor billedet er taget gik den nu nedrevne Berlinmur langs vejen tæt op mod Brandenburger Tor. Brandenburger Tor er derfor også blevet et symbol på den dengang delte Berlinmur – eller måske nærmere på nedrivningen (frihed) i 1987 – da Ronald Reagan holdt tale her og brugte de nu berømte ord: "Tear down this wall!"

4. Berlinervibe

Berlin U-bahn
Berlin U-bahn

Der er noget særligt over viben i Berlin. En slags rå puls af ægte byliv. Autentisk, historisk, grim og spændende på én gang. Jeg hørte engang Berlins borgmester, Klaus Wowereit, sige noget lignende om byen: "Berlin er fattig – men sexet". Klaus Wowereit's sætning giver god mening, når du bevæger dig rundt i byen. Her er ikke noget pyssenysse – eller vi fejer lige noget ind under gulvtæppet. Her får du den rå vare – take it or leave it. Om den er sexet... kan diskuteres.

Nogen gange havde vi faktisk lidt svært ved at nyde byen. Nogle områder i Berlin fandt vi deciderede triste. Det var som om den kolde krig stadig krøb ind under huden på os når vi befandt os i den del af byen, der tidligere hørte til Øst-Berlin. Store, mennesketomme bygninger uden ansigter...

Men Berlin er mere end forsvunden historie! Den er også fuld af håb, liv og ægte by-charme. Det er det, jeg mener med den berlinske vibe.

Peter finder vej, Alexanderplatz, Berlin
Peter finder vej, Alexanderplatz, Berlin

5. Berliner Fernsehturm

Fjernsynstårnet i Berlin kan ses fra mange steder rundt omkring i byen
Fjernsynstårnet i Berlin kan ses fra mange steder rundt omkring i byen

Dette enorme tv-tårn tårner sig op med sin glinsende metal kuppel op over det meste af Berlin. Tårnet er i dag det  fjerde højeste fritstående konstruktion i Europa og det siger ikke så lidt, da den måler hele 368 meter. Her kan du komme op og nyde udsigten ud over hele Berlin – stående ude på platformen, bygget til det samme – eller nyde udsigten i den roterende restaurant og bar.

6.Checkpoint Charlie

En af de seværdigheder vi kom forbi, på vores gåtur rundt i Berlin, var Checkpoint Charlie. Checkpoint Charlie var den mest brugte grænseovergang fra dengang Berlin var delt. Her har der fundet flere flugtforsøg fra Østberlinm sted, hvilket du kan gå i dybden med på Mauermuseum, der ligger på hjørnet lige op til.

Hvad du oplever her? En kontrolpost med udklædte soldater du kan lave selfies med samt boder, hvor du kan købe russiske militær askindhuer, babuskadukker, gasmasker og lignende.

7. Mindesmærke for Europas myrdede jøder

Mindesmærke for europas mydede jøder
Mindesmærke for europas mydede jøder

I 2005 færdiggjorde arkitekten Peter Eisenmann dette monument for at mindes Europas myrdede jøder under holocaust.

Monumentet består af ikke mindst 2711 betonpiller som er forbundet med brobelagte gange, du kan gå igennem.

Det var en både meget trist men også en smuk oplevelse at gå igennem monumentet. Trist siger jo sig selv. Du kan ikke lade være med at mærke kulde og ørkesløs tristhed og sorg over de mange mord, der er begået. Men smuk, fordi den også var fyldt med liv af både børn og voksne, som legede tagfat og kuk-kuk-lege i de mange korridorer. Accepteret, fordi det ligesom minderne fra en frygtelig fortid samtidig trækker dig tilbage til nuet, hvor der også er liv og håb.

Betonpillerne/monumentet står oven på et underjordisk museum, hvor du blandt andet kan læse udvalgte ofres livshistorie op.

Mand går tænksomt runde mellem de store monumenter
Mand går tænksomt runde mellem de store monumenter

8. Stolpersteine

Snublesten, Berlin
Snublesten, Berlin

Vidste du, at der i Tyskland findes små snublesten indlejret i gaderne som minde for dem, der engang boede her og som er blevet enten forfulgt, deporteret og myrdet under holocaust? Snublestenene er små messingplader med indgraveret navn, dato og skæbne. I Tyskland findes der op til 48.000 af dem – og alene i Berlin, finder du ikke mindre end 3.000 af dem.

Det er mindesmærker, som på en måde er gledet ind i den tyske hverdag, en reminder om at huske på – men også at leve med historien.

De fleste af snublestenene er til minde om de myrdede jøder, men der findes også snublesten der skal minde os om andre forfulgte minoriteter som fx sigøjnere, homoseksuelle, handicappede og mange flere.

Vi "snublede" over disse sten, du ser her ovenover på billedet. De fik os til at standse op. Snakke sammen, og kigge op og fornemme, at de engang boede her. Det vækkede mange følelser og tanker.

9. Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche

 

Lige ved siden af, hvor vi boede, kunne vi se lige over til Kaiser Wilhelm Gedächtniskirchen. Kirken er med sit udbombede tårn krater og nytilbyggede blå, glasmosaik belagte kirke del et ret specielt syn. Kirken blev i sin tid opført til ære for kejser Wilhelm d. 1. i 1895 – men blev sønderbombet under 2. verdenskrig.

Kirken er sammensat af nyt og gammelt – og ligesom snublestenene minder den os om at leve med historien i det nu, vi lever i i dag.

Kirken har ud over sit navn flere kælenavne, som fx: "Den udhulede tand", "Pudderdåsen og læbestiften"

Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche
Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche

 

  Links

  Mauermusum
  Mere om Stolpersteine
  Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche kalender

  Berlin


Telefonmasterne står flot op mod korsikas store bjerge

Når solens sidste stråler skaber magi på Korsika

Det sker for mig igen og igen. Jeg stopper op og lægger mærke til det. Noget er forandret. Det er, som om vinden har taget af. Lydene forstummer og alting summer af ro og intethed. En slags magi, der indhyller sommernætterne og forandrer den livlige dag fyldt med oplevelser til stille aftener, hvor ro og fred finder sted.

Det er i disse magiske stunder at jeg mærker mig selv og kommer i tanker om, hvor jeg er – og overraskes, ikke af omgivelserne eller nogen speciel særlig hændelse, men mere dét at det er sket, uden at jeg har lagt mærke til det. Et lille blinks opmærksomhed på, at endnu en solrig dag er ved at slutte.

Aftenen nærmer sig, solen danser sine sidste stråler gennem trækronerne og luften bliver tættere, mere fugtig og makien mere duftende. Farverne træder frem, de små insekter bliver synlige og jo, det er rigtig nok... det er nu, den korsikanske magi opstår.

Solen sidste stråler når stadig op over bjerget
Solen sidste stråler når stadig op over bjerget

Det er disse øjeblikke på Korsika, jeg husker bedst. Det er disse stunder jeg føler stærkest for og savner mest, når jeg ikke er der. De minder mig om min barndom, tiden før internettet, de sociale medier og alle disse konstante afbrydelser af sms'er og ting og sager, jeg skal opdatere mig selv med.

Stunderne er let genkendelige på deres fuldendte nærvær hvor selv den mindste rislen i træernes blade bliver noteret og selv kriblende myrer hen over foden bliver studeret. Det er disse stunder der udgør mit komplette jeg af at være til i en verden, hvor alt er godt.

For det føles vitterligt sådan.

Vilde blomster, Korsika
Vilde blomster, Korsika

Men det er ikke bare i min egen lille verden, jeg mærker en forandring. Det er, som om solens lange stråler rammer de vilde blomster og buske og giver dem nye farver. Der finder vitterlig en forandring sted.

Øst Korsika har den fordel at solen altid går ned bag bjergene. Det giver de smukkeste silhuetter og lys. Alle blomster og buske står pludselig frem i en ny sammenhæng. Især, når du lægger dig helt ned i det – eller går helt tæt på.

Alting ser anderledes ud op mod solens sidste stråler
Alting ser anderledes ud op mod solens sidste stråler
Korsikansk blomst i solens sidste stråler
Korsikansk blomst i solens sidste stråler

Jeg kan godt lide disse sene stunder. Med kameraet i hånden, findes der ikke noget bedre end at indsnuse duften af den korsikanske maki ud på aftenens sidste timer. Det giver mig den boblende fornemmelse af at være hjemme, skønt hjemme normalt er hos den nordisk kulde med kølige nuancer.

Men måske er det bare en af de mange ting, Korsika kan? Få én til at føle sig hjemme? Som om dens natur vidner om en natur, jeg kun alt for godt selv kender til?

Korsikansk telefonmast med små fugle på
Korsikansk telefonmast med små fugle på
Vilde blomster i solens sidste stråler
Vilde blomster i solens sidste stråler
Blomst op mod solen
Blomst op mod solen
Korsikans Blomst
Korsikansk Blomst Bagheera

Korsika vidner om en lang og dramatisk historie. Og det er især når jeg står og spejder op mod øens enorme bjerge, at jeg fornemmer øens stolte kultur og trang til selvstændighed. Det er når jeg ser bjergene, at jeg mindes om tidligere tiders banditter, vendettaer, storhed og fald. Om familiefejder der har udraderet hele byer, Napoleon og en mangeårig længsel efter at frigøre sig fra Frankrig.

Det er også de til tider voldsomt rå bjerge blandet med solens sarte toner af lysegul, orange og rosa, der minder mig om vigtigheden ved at spænde over flere kontraster i livet. Ikke bare for skønheden og spændingens skyld men for balancen om det at være til. En balance, der til tider kan være svær at skabe, men som disse sene aftenstunder på Korsika er med til.

Jeg tror jeg forstår det.

Solen er gået ned, nu når kun solens farver op over bjergene
Solen er gået ned, nu når kun solens farver op over bjergene
De sidste stråler over Korsikas bjerge
De sidste stråler over Korsikas bjerge

De sidste stråler gik ned over Korsikas bjerge. Endnu en magisk sommerdag på det østlige Korsika er gået.

Et nyt eventyr starter snart.

  Korsikas østside


Overse ikke Bonifacios vildeste klipper

3 korsikanske eventyr, du ikke må misse i Bonifacio

 

Elsker du himmelske horisonter, hav du kan se lige igennem, og vild, vild natur lige rundt om byens hjørner? Så tænker jeg at Bonifacio bør stå på din liste af steder du bør opleve, næste gang du rejser til Korsika. 

Vi har været på Korsika 4 gange nu. Og på de 4 gange, har vi i alt besøgt Bonifacio 6 gange. Vi burde kende byen helt ind til dens inderste kerne, men vi må sande at i år blev året hvor Bonifacio for alvor slog benene væk under os med oplevelser, vi fuldstændig har overset på vores andre besøg.

Bonifacio ligger aller sydligst på den korsikanske halvø og er også byen hvortil du sejler, når du kommer fra Sardinien. Byen er ikke særlig stor, indbyggertallet ligger på knap-og-nap 3.000 fordelt ud over tangen, som er med til at skabe naturhavnen, skibe og færger lægger til i.

Byen er som ingen andre byer. Af en eller anden grund har jeg det som om jeg opdager den på ny, hver eneste gang jeg besøger den. Som om, hver eneste ny vinkel væver endnu et eventyr og oplevelse med sig.

Havnen i Bonifacio
Havnen i Bonifacio

Bonifacio befinder sig på en limstens klippe, 70 meter over vandet og har derfor ligget godt beskyttet i mange århundreder. Byen har som så mange andre andre korsikanske byer små, smalle gader og gamle bygninger, der fra havnen af kringler sig op af klippesiderne og op til Bonifacio citadellet.

De første gange vi besøgte byen, var da vi skulle sejle med færge til og fra Sardinien. Vi så ikke rigtig byen, men kørte hurtigt igennem den. Men sikke eventyr vi gik glip af.

Hvilke eventyr det er og hvorfor vi synes du ikke bør misse dem, beskriver jeg herunder:

Bagsiden af tangen hvorpå Bonifacio ligger, set ude fra Point de vue citadelle de bonifacio
Bagsiden af tangen hvorpå Bonifacio ligger, set ude fra Point de vue citadelle de bonifacio

1. eventyr: Bonifacios hvide klipper

Kender du det at du besøger en destination med udgangspunktet at opleve noget bestemt men glemmer det, når du ankommer, fordi du lader dig rive med af alle mulige andre eventyr? Sådan har vi det med Bonifacios hvide klipper.

Vi har længe gerne ville se Bonifacios hvide klipper. Måske, fordi vi allerede på vores færgeture til og fra Sardinien så dem stikke op af det azurblå hav og reflektere solens stærke stråler. Måske, fordi de er helt exceptionelt rå og på samme tid så virker så sarte med deres hvide, porøse kanter. Måske bare fordi de ikke minder os om noget, vi har set ret mange andre steder – hvis overhovedet om nogen.

Men vi glemte de hvide klipper i andre eventyr og varme middags timer og tænkte altid 'pokkers også', når vi vendte hjem til Danmark. Men denne gang slog vi smut om byen og drejede af og op af bjerget og fulgte kysten mod sydøst, hvor vi parkerede bilen og trådte ud.

Så stejlt der var. Så ufattelig smukt, der var. Sikke et eventyr at stå og kigge ud over det blå, blå hav, med færger og skibe, der gled forbi under os på kryds og tværs. Bonifacio lå som hvid marengs og hyben glasur på toppen på tangen og så så indbydende ud, lige til at blive besøgt og gå på opdagelse i. Se bare her:

Bonifacio Cliff2
Bonifacio Cliff1

2. eventyr: King Aragon Alfonso V's 187 trin

Bonifacio kan være ekstrem varm at gå rundt i men alligevel er det som om vi, hver gang vi er der, drages op af byens mange trapper. Det er som om vi vil opad og op mod himlen – i en eller anden trang til at se det hele ovenfra. Hver gang vi når toppen slår det os, hvor varmt det dog kan blive i den lille by. Havnen lufter en anelse men det er først når du når toppen af trapperne, at du mærker vinden igen.

Og så er det at det går ned af igen. Ad 187 trin hugget ind i klipperne, kan du nu nå havet på den anden side. Og hvis du tøver med at gå ned, fordi det ser varmt ud, så kan jeg fortælle dig, at de hvide limstensklipper sender lysets stråler lige imod dig og giver dobbelt sol og varme. Der er varmt.

Men der er også vanvittigt smukt. Havets farver changerer mellem de lyseste turkise nuancer og over i det mest tætte mørkeblå, du kan forestille dig.

På vej ned af de mange trappetrin ved Bonifacio.
På vej ned af de mange trappetrin ved Bonifacio.

Det er ikke bare os turister, der holder af området. De lokale unge mennesker var der også. De svømmede ud til klipperne, hvor de kravlede lodret op af de stejle klipper og tog hovedspring. Det så risikabelt ud og jeg tænker ikke at det er noget du skal forsøge, med mindre du er sammen med de lokale eller stedkendte.

De lokale svømmer ud til klipperne og laver udspring
De lokale svømmer ud til klipperne og laver udspring
Ungt par der sidder i skyggen af Bonifacios klipper
Ungt par der sidder i skyggen af Bonifacios klipper

Et ungt par har fundet vej ind i en af klippernes få skygger. Jeg stod selv i en af skyggerne, da jeg kiggede op og opdagede Bonifacios nok mest kendte udsigt til citadellet. Smukt og imponerende i frøperspektiv.

Bonifacios fort... særlig smukt nedefra.
Bonifacios fort... særlig smukt nedefra.

3. eventyr: kold bajer på en af havnens caféer

Er det særlig korsikansk at sidde på en (turistet) havn i Bonifacio og drikke en kold bajer? Jeg ved godt, det ikke er det første du lige tænker på, når du tænker Korsika, men...

At sætte mig her med en kold, perlende øl og indsnuse duften af hav mens lyden af duvende både klukker blidt i ørene, er noget af det bedste jeg ved. Så sidder jeg her med min mand og min dreng, mens sveden pibler ned af os alle og tænker på, hvor heldig jeg er.

Rundt om mig er den dejligste, korsikanske by, det smukkeste, turkise hav, duften af salt, havn og både... og så er det, at jeg i et øjeblik ser hele min rejse for mig. Vores mange, mange snakke om hvad vi ville på Korsika, planlægningen, pakningen, den første morgen da vi kørte afsted på motorvejen, vores stop ned gennem Europa, vores eksploderede dæk i Schweiz, morgenen i Genovas havn, sejlturen... og den svimlende glæde jeg følte, da jeg igen så Korsika titte frem ude i det blå, blå hav.

Det er når jeg bliver stille på mine rejser, at jeg får de største rejse stunder. Og nej, det behøver ikke at være på en havnecafe med en kold bajer... det er for sagen ligegyldigt... men nogen gange er det de små pauser midt i alle eventyrene, som når jeg sidder på en havn, at jeg vækkes.

Korsika gør noget ved mennesker. Det gør det.

En franskmand forbarmede sig over os da vi forgæves forsøgte at fotografere os selv og tog billeder af os. Til gengæld fotograferede vi ham og familien på samme spot - og med samme kamera.
En franskmand forbarmede sig over os da vi forgæves forsøgte at fotografere os selv og tog billeder af os. Til gengæld fotograferede vi ham og familien på samme spot - og med samme kamera.

Andre korsikanske eventyr i Bonifacio, vi stadig har til gode

  • La citadelle (Bonifacios fort)
  • Pertusato lighthouse

Vidste du forresten, at?

  1. Korsika og Sardinien har engang hængt sammen som en stor ø, lige indtil et vulkanudbrud kom i udbrud og skilte øen i to.
  2. Strædet mellem Sardinien og Korsika er fyldt med forliste skibe, der gør det til et sandt eventyr for mange dykkere?

Links

-> Tourist Office of Bonifacio
-> Pertusato lighthouse

Bonifacio, Korsika

 


Rød spidskålssalat med korsikansk myrteeddike og honning

Rød spidskålssalat med korsikansk myrte eddike

Er du på Korsika? Og vil du opleve en korsikansk delikatesse, du kan tage med hjem og bruge i din egen madlavning? Så kør forbi et korsikansk supermarked og tag et par myrte eddiker med hjem i kufferten. Her får du et bud på, hvad du kan bruge den til.

Vi lavede denne fantastiske rød spidskålssalat efter vores 3. rejse til Korsika i 2015. Vi havde hjembragt nogle forskellige korsikanske delikatesser, som vi glædede os til at prøve af. Blandt andet myrte eddike. Da først vi opdagede hvor lækkert det smager lovede vi os selv at købe nogle flere med hjem, da vi tog derned igen her i sommer.

Så det gjorde vi. Denne gang dog ikke uden besvær. Vi gennemsøgte alle de korsikanske supermarkeder vi kom i for at finde de skønne dråber, men uden held. Først, da vi havde en time der skulle brændes af, inden vi skulle med færgen hjem, fandt vi en flaske. Men kun én. Genkendelsens glæde var stor, da vi igen fik lov at smage den dejlige smag, myrten giver.

Her får du den lette og fantastisk velsmagende rød spidskålssalat med korsikansk myrte eddike, som vi har haft så stor glæde af før – og nu igen.

Du kan bikse salaten sammen på 10-15 minutter (alt efter hvor hurtigt, du kan skære med en kniv).

Men inden du går i gang synes vi lige du skal vide, hvad myrte egentlig er for noget...

Hvad er myrte eddike egentlig?

Som ordet selv indikerer er myrte eddike, eddike lavet på myrte. Myrte er en lille stedsegrøn busk med hvide planter og mørkeblå bær, som har været kendt i Middelhavsområdet lige siden oldtiden. Bærrene indeholder æteriske olier og bruges derfor både i madretter og ved fremstilling af likører, parfume – og eddike.

Myrten er en del af de mange planter og buske som dækker næsten halvdelen af Korsika (også kaldet maki) og som spreder den velkendte korsikanske duft, der især trænger frem, når skyggerne bliver længere og solens stråler ikke er så stærke. Makien duftes især tydeligt om aftenen og det er blandt andet de æteriske olier fra myrten, du kan dufte.

Myrte eddike har en helt speciel aroma, er rosenrød og smager himmelsk. Prøv bare at bland den i dine dressinger som vi gør det i salaten herunder.

Myrteeddike
Myrteeddike Hældes Op

Det skal du bruge

1/3 rød spidskål
2 søde æbler
2 spsk. myrte eddike
4 spsk. creme fraiche (min 9%)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. honning eller sukker
En håndfuld mandler
Evt. andre nødder
Salt

Rød, spidskålssalat med myrte eddike – sådan gør du

Salaten
1) Skyl rød spidskål og æbler
2) Skær rød spidskål i små tern

Den røde spidskål snittes
Den røde spidskål snittes

3) Skær æblet i tynde skiver

Æblerne skæres ud i tynde skiver
Æblerne skæres ud i tynde skiver

4) Bland æbler og rød spidskål sammen i en skål
5) Bland salaten med dressingen
6) Skær mandler og evt. andre nødder i små stykker (brug evt. blender) og put dem på toppen af salaten.

En håndfuld mandler
En håndfuld mandler
Mandlerne hakkes
Mandlerne hakkes

Dressing til salaten
Dressingen blandes ved at blande olie, myrte eddike, creme fraiche og honning. Smag til sidst dressingen til med honning og salt.

Den korsikanske honning, vi købte på Korsika
Den korsikanske honning, vi købte på Korsika
Rødkålssalat med korsikansk myrteedike og honning
Rødkålssalat med korsikansk myrte edike og honningRødkålssalat med korsikansk myrte edike og honning

Hus i Chiatra, Korsika

Oplev en af korsikas ældste byer – Chiatra

Jeg har tit set dem. De små landsbyer, der tårnede sig så smukt op i bjergene. Jeg har også ofte kørt igennem dem, på vej til et andet spændende sted. Denne gang kørte vi efter en af dem – en lille by, vi havde udpeget på kortet. Den lå blot 20 minutter fra stedet, vi boede... det måtte da opleves.

Nede fra kysten ser det ud som om den eneste måde at komme op til byerne er ved at tage en sidevej og så køre opad – med en hældning, der nærmer sig lodret. Så det var ikke helt uden kilden i maven, at jeg tog med drengene på dagens eventyr. I virkeligheden viste turen sig at foregå på en lidt anden måde.

Fra kysten op mod bjergene er der, ved Bravoneområdet, et længere stykke af fladt, opdyrket landskab. Her kører du forbi små rustikke huse og farme, der dyrker vin, oliven, citrus og kiwifrugter. Meget frodigt. Meget smukt.

Fra vejen går der bitte små sideveje og følger du dem, fører de dig ud til andre små landsbyer eller zig-zagger dig stille og roligt op i bjergene.

Uden du opdager det kommer du højt op i niveau og får den ene udsigt efter den anden forærende – både ud over Bravoneområdet (ud mod kysten) og mod bjergene og de små landsbyer. Svingene og er små og skaber kun små stigninger, du nærmest ikke bemærker.

Vores vej førte os til en af de ældste byer på Korsika, 400 meter over havets overflade, Chiatra.

Stille, smukke og ekstremt varme Chiatra

Chiastra by, udsigt fra kirken
Chiatra by, udsigt fra kirken

Så snart du kører ind i Chiatra og stiller bilen ved kirken, får du (næsten garanteret) en trang til at gå hen til det første sted, du kan se ud over landskabet. Det gjorde vi. Med det samme.

Vi stod på en bjergtop og så ud over det smukkeste bjerglandskab, dækket af træer og korsikansk maki. For foden af bjergene glimtede den smukkeste sø, med det grønneste vand, Alesani Lake.

Vi fandt senere ud af at mange vandrer rundt i dette område og mange starter og slutter i Chiatra. Vi ville selv have taget en vandretur dagen efter for at opleve den smukke sø på nært hold, men Sebastian blev syg så vi udskød oplevelsen til næste gang, vi kommer til Korsika.

Fra Chiastra er der den smukkeste udsigt til søen Alisani-Lake
Fra Chiatra er der den smukkeste udsigt til søen Alisani-Lake

Chiatra by er lille og har kun 206 indbyggere. Det giver sig selv at så lille en by, placeret i bjergene, giver gode udsigter fra næsten alle kanter. Uanset hvilken retning vi kiggede i var der noget smukt at hvile øjnene på.

Vejene er korte men til gengæld er de virkelig stejle. Chiastra. Korsika.
Vejene er korte men til gengæld er de virkelig stejle. Chiatra. Korsika.

Chiatra er en af Korsikas ældste byer og det ses tydeligt på husene. Nogle er restaurerede, mens andre ser så porøse ud, at det er svært at forestille sig, hvordan man kan bo i dem. På en søgning herhjemme (Airbnb.com) fandt vi dog en udlejning i en af de meget gamle huse og de så ikke bare hyggelige ud indvendig men også komfortable og fint up to date.

Det er tydeligt at husene i Chiastra har ligget her i mange år
Det er tydeligt at husene i Chiatra har ligget her i mange år
Smukt dekoreret hus i Chiastra
Smukt dekoreret hus i Chiatra

Chiatra er smuk med dens ældgamle forfald blandet med smukke, sublime detaljer, blomster i et væld og en stilhed, vi sjældent finder i Danmark. Stilhed på den måde hvor du hører naturen og en puslen fra husene, hvis vinduer står åbne midt i siestaen.

Kilde i Chiastra. Korsika.
Kilde i Chiatra. Korsika.

Vi lover os selv dette hver gang. Vi lover os selv ikke at tage på opdagelse midt i middagsheden. Det er for varmt. Alligevel, ender vi altid lige midt i den eller sidst på eftermiddagen, hvor der er aller, aller varmest. Men så er det jo godt at byen både indeholder et par caféer og nogle brønde med klart, iskoldt vand, du kan køle dig selv ned med. Det sidste var, hvad Sebastian valgte at gøre.

Det er virkelig varmt i korsikas middagshede... Sebastian ser ud over bjergene fra Chiastra
Det er virkelig varmt i korsikas middagshede... Sebastian ser ud over bjergene fra Chiatra
Sebastian tapper lidt vand til at køle ansigtet med fra byens brønd
Sebastian tapper lidt vand til at køle ansigtet med fra byens brønd
Chiastra by, Korsika
Chiatra by, Korsika
Udsigt fra Chiastra by. Korsika.
Udsigt fra Chiatra by. Korsika.

Efter at have oplevet byen, vendte vi snuderne tilbage mod kysten. På turen ned af bjerget mødte vi først et par håndfulde køer, der trissede rundt på vejene og da vi havde passeret dem, blev vi mødt af et par eftermiddagstrætte korsikanske vildsvin. Den ene rejste sig og tøffede hen for at hilse på os, resten nøjedes med at løfte øjenbrynene.

Mere korsikansk bliver det vist ikke...

Det var ikke til at stå for disse fine svin på vejen... korsikanske vildsvin
Det var ikke til at stå for disse fine svin på vejen... korsikanske vildsvin

  Chiatra, Korsika


Yes, vi klarede den - vandet er frysende koldt!

Tag på minitrek til Cascades des Anglais

Det er sandt at Korsika er omgivet af de smukkeste strande, men begiver du dig ind på øens midte giver bjergene dig både de smukkeste floder og skønneste vandfald. Tag med os, da vi med en længere køretur og et lille trek oplevede vandfaldet 'Cascades des Anglais'.

Vi kunne ikke bare nøjes med én rejse til Korsika. Vi har nu rejst hertil 4 gang på blot 9 år, og vi glæder os allerede til at vende tilbage igen om nogle år. For hver gang vi rejser hertil oplever vi nye eventyr og kommer lige en tand dybere ind i landet, som bliver ved med at give og give. Denne gang var en af vores store ønsker at tage et lille trek med Sebastian og opleve bjergene og vandfaldene.

Vi valgte et lille trek, som gik gennem pinjeskove omgivet af majestætiske bjerge på alle sider. For at komme dertil kørte vi til bjergområdet Vizzavona. Fra Bravone-området, hvor vi boede, kommer du igennem de smukkeste bjerge, prydet med små korsikanske landsbyer. Vejene er gode, Peter kørte, men jeg måtte indimellem kigge langt ned i kameraet, der lå i mit skød, for ikke at det hele svimlede ved de stejle bjergskråninger og bittesmå rækværk.

Bilen parkerede vi og vi begav os afsted. Hvor der ved kysten var omkring 30 graders varme, var der her en smule køligt. Først gik vi over et lille bjerg hvis bagside var dækket af pinjeskov. Siderne var stejle og vi måtte indimellem holde godt fast for ikke at rutsje ned af bjergskråningen, som ledte ned til flodlejet.

Peter, i pinjeskoven på vej til Cascades des Anglais
Peter, i pinjeskoven på vej til Cascades des Anglais

Da vi nåede gennem pinjeskoven åbnede himlen sig op og bredte de enorme bjerglandskab ud foran os. Solen dukkede frem og varmede os igennem på ny. Bjergene her er ret bastante og vi kunne næsten ikke løsrive os synet af dem.

Peter og Sebastian på vej til Cascades des Anglais
Peter og Sebastian på vej til Cascades des Anglais
Udsigten var storslået, da vi nåede gennem pinjeskoven
Udsigten var storslået, da vi nåede gennem pinjeskoven

Cascades des Anglais

I gamle dage var Cascade des Anglais de rige engelske aristokraters foretrukne udflugtsmål. De tog toget til fra Ajaccio til Vizzavona og nød den kølige bjergluft og de smukke, smukke omgivelser. I dag kan du stadig tage tog hertil – både fra Ajaccio, Bastia og Calvi.

Vandfaldene besøges i dag af mange familier. Turen er forholdsvis kort og du får hurtigt meget smukke oplevelser ud af turen, som er for alle aldre. Selvom stien var svær at se og til tider noget usikker at gå på, så vi både ældre mennesker udfordre sig selv og kvinder med spædbørn på skulderen forcere bjerget.

Vandet er krystalklart og iskoldt. Ikke bare koldt, som vi kender det fra de danske have. Men koldt, som når du i 30 graders varme pludselig dukker dig ned i koldt, omsluttende bjergvand. Herligt og forfriskende på et helt anderledes korsikansk eventyr, vi før havde oplevet.

Vandfaldet Cascades des Anglais
Vandfaldet Cascades des Anglais
Vandet er krystalklart ved Cascades des Anglais
Vandet er krystalklart ved Cascades des Anglais
Det var dejligt forfriskende at stikke fødderne i det kolde bjergvand
Det var dejligt forfriskende at stikke fødderne i det kolde bjergvand

Vandfaldet er smukt men det var de mange bassiner der lå i etager i forlængelse, der gav de største oplevelser. Bassinerne var lavvandede og fyldt med det klareste iskolde bjergvand, vi plaskede rundt i og lod os glide igennem.

Sebastian overraskede mig igen og igen. Han klatrede rundt på stenene, som var han født til livet i bjergene og det så ud som om, han kunne slet ikke få nok.

Sebastian udser sig en mulig vej gennem de mange bassiner ved vandfaldet
Sebastian udser sig en mulig vej gennem de mange bassiner ved vandfaldet
Fin sten skulptur ved vandfaldet
Fin sten skulptur ved vandfaldet

Horisont, udsigt, frihed.

Jeg tror vi alle havde brug for at give udtryk for de følelser vi oplevede da vi friske, efter at have badet i bjergenes iskolde vand, igen stod på toppen af bjerget – med udsigt til endnu flere eventyr... tid ... og ferie.

Frihed, ferie, tid og dejlige Korsika
Frihed, ferie, tid og dejlige Korsika

  Links

-> Route you: Cascade des Anglais
-> Tag toget til Vizzavona

  Cascades des Anglais